settings icon
share icon

Kolossenserbrevet

Forfatter: Apostlen Paulus var Kolossenserbrevets primære forfatter (Kolossenserne 1:1). Timotheus får også nogen anerkendelse (Kolossenserne 1:1).

Forfattetidspunkt: Kolossenserbrevet blev sandsynligvis skrevet mellem år 58-62 f.Kr.

Formålet med skriftet: Kolossenserbrevet er et miniature-kursus i etik, og omtaler ethvert område af det kristne liv. Paulus bevæger sig fra den enkeltes liv til hjemmet og familien, fra arbejde til den måde, vi bør behandle hinanden på. Temaet for dette brev er, hvordan vor Herre, Jesus Kristus, tilstrækkeligt møder vores behov på ethvert område i livet.

Nøglevers: Kolossenserbrevet 1:15-16, "Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte. I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt."

Kolossenserbrevet 2:8, "Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus."

Kolossenserbrevet 3:12-13, "Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre."

Kolossenserbrevet 4:5-6, "Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik."

Kort opsummering: Kolossenserbrevet blev specifikt skrevet for at sejre over det kætteri der havde rejst sig i Kolossæ, og som udgjorde en fare for menighedens overlevelse. Vi ved ikke, hvad Paulus havde fået at vide, men dette er hans respons.

Vi kan ud fra Paulus' respons antage, at han var oppe imod et forkert syn på Kristus. (Hans ægte og sande menneskelighed og en manglende accept af hans fulde guddommelighed). Paulus lader også til at bestride den "jødiske" vægtlægning på omskærelse og traditioner (Kolossenserne 2:8-11; 3:11). Det kætteri der omtales, lader til at være jødisk-gnosticisme eller en blanding af jødisk askese eller græsk (stoisk?) filosofi. Han gør et bemærkelsesværdigt arbejde med at pege os i retning af det tilstrækkelige ved Kristus.

Kolossenserbrevet indeholder doktrinære instrukser om Kristi guddommelighed og falske filosofier (1:15-2:23), såvel som praktiske formaninger vedrørende kristen opførsel, inklusive venner og tale (3:1-4:18).

Forbindelser: Som med alle de tidlige menigheder var spørgsmålet om jødisk legalisme i Kolossæ også en stor bekymring for Paulus. Ideen om frelse af nåde, uafhængig af gerninger, var så radikal, at de, der var forankret i den gammeltestamentlige lov, fandt det meget svært at begribe. Af denne grund var der en kontinuerlig bevægelse iblandt legalisterne, hvor man tilføjede visse krav fra loven til denne nye tro. Et af de primære af disse var kravet om omskærelse, hvilket endnu praktiseredes iblandt nogle jødiske konvertitter. Paulus gik op imod denne forkerte holdning i Kolossenserbrevet 2:11-15, hvori han slog fast, at omskærelse af kødet ikke længere var nødvendigt, fordi Kristus var kommet. Han giver en omskærelse af hjertet, og ikke af kødet, hvilket gjorde, at ceremonierne i den gammeltestamentlige lov ikke længere var nødvendige (5. Mos. 10:16, 30:6; Jeremias 4:4, 9:26; ApG 7:51; Romerne 2:29).

Praktisk anvendelighed: Selvom Paulus adresserer mange områder, er den primære anvendelse, vi i dag kan gøre nytte af her, Kristi hele og fuldstændige tilstrækkelighed i vores liv, både hvad vores frelse og helliggørelse vedrører. Vi må kende og forstå evangeliet, så vi ikke bliver vildledt af subtile former for legalisme og vranglære. Vi må være på vagt overfor enhver form for afvigelse, der ønsker at neddysse det centrale ved, at Kristus er Herre og Frelser. Enhver "religion" der søger at ligestille sig selv med sandheden ved brug af bøger, der hævder at have samme autoritet som Bibelen, eller der kombinerer menneskelig bestræbelse med guddommelig fuldbyrdelse i frelsen, må man helt undgå. Man kan ikke kombinere eller føje andre religioner til kristendommen. Kristus giver os absolutte standarder for moralsk opførsel. Kristendommen handler om en familie, en måde at leve sit liv på, og et forhold – den er ikke en religion. Gode gerninger, astrologi, okkultisme og horoskoper viser os ikke Guds veje. Det gør kun Kristus. Hans vilje er åbenbaret i Hans ord, som er Hans kærlighedsbrev til os; og det brev har vi brug for at lære at kende!

English


Nytestamentlig Oversigt

Bibeloversigt


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Kolossenserbrevet
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries