Josvabogen


Forfatter: Josvabogen nævner ikke specifikt sin forfatter. Det er mere end sandsynligt at Josva, Nuns søn, Moses' efterfølger som leder af Israel, skrev meget af bogen. Den sidste del af bogen blev skrevet af mindst en person mere, efter at Josva var død. Det er også muligt, at flere sektioner blev ændret/ samlet efter Josvas død.

Forfattetidspunkt: Josvabogen blev sandsynligvis skrevet mellem år 1400 og 1370 f.Kr.

Formålet med skriftet: Josvabogen giver en oversigt over de militære kampagner, med hvilke de landområder, Gud havde lovet, skulle erobres. Efter udvandringen fra Egypten og den efterfølgende, 40 år lange vandring i ørkenen, var den nydannede nation nu beredt til at gå ind i det forjættede land, besejre dem, der boede der, og indtage området. Det overblik vi har her, giver forkortede og udvalgte detaljer fra mange af disse slag, og ikke blot måden, hvorpå det blev indtaget, men også inddelt i stammeområder.

Nøglevers: Josva 1:6-9, "Vær modig og stærk, for du skal give dette folk det land i eje, jeg lovede deres fædre at give dem. Ja, vær modig og stærk! Følg omhyggeligt loven, som min tjener Moses har pålagt dig; vig ikke fra den til højre eller til venstre, så vil du have lykken med dig overalt, hvor du går. Denne lovbog skal du altid have på dine læber; du skal grunde på den dag og nat og omhyggeligt gøre alt, hvad der står i den; da vil det gå dig godt, da vil du have lykken med dig. Jeg har jo indsat dig; vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går."

Josva 24:14-15, "Frygt nu Herren, og tjen ham i oprigtighed og trofasthed; fjern de guder, som jeres fædre dyrkede på den anden side af floden og i Egypten, og dyrk Herren. Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren."

Kort opsummering: Josvabogen fortsætter fortællingen om israelitterne efter udvandringen af Egypten. Bogen fortæller om de ca. 20 år Josva ledte folket, efter Moses salvede ham i slutningen af 5. Mosebog. Josvabogens inddeling i 24 kapitler kan opsummeres som følger.
Kapitel 1-12: Træder ind i og erobrer det forjættede land.
Kapitel 13-22: Instruktionerne vedrørende fordelingen af det forjættede land.
Kapitel 23-24: Josvas farveltale.

Foregribelser: Fortællingen om skøgen Rahab og hendes store tro på israelitternes Gud, giver hende en plads blandt dem, der æres for deres tro i Hebræerbrevet 11:31. Hendes historie handler om Guds nåde over for syndere og frelse ved tro alene. Vigtigst er det, at hun ved Guds nåde var i den messianske slægtslinje (Matthæus 1:15).

Et af de ceremonielle ritualer i Josvabogen 5 har sin absolutte opfyldelse i det nye testamente. Vers 1-9 beskriver Guds befaling om, at de, der var født i ørkenen, skulle omskæres når de kom ind i det forjættede land. Ved at gøre dette, ville Gud "vælte forsmædelsen fra egypterne bort fra dem" hvilket betød, at Han rensede dem fra synderne fra deres tidligere liv. Kolossenserbrevet 2:10-12 beskriver, at troende er blevet omskåret i deres hjerter af Kristus selv, ved at aflægge den syndige natur fra det gamle liv, vi levede uden Kristus.

Gud etablerer tilflugtsbyer, så at de, der ved et uheld har slået nogen ihjel, kunne leve der uden frygt for gengældelse. Kristus er vor tilflugt, som "vi har taget vor tilflugt til (for) at gribe det håb, som ligger foran os" (Hebræerne 6:18).

Josvabogen har et overordnet, teologisk tema om hvile. Efter at have vandret i ørkenen i 40 år, kommer israelitterne endelig ind til den hvile Gud havde forberedt til dem i Kanaans land. Forfatteren til Hebræerbrevet bruger denne hændelse som en advarsel til os om ikke at lade vantro forhindre os i at komme ind til Guds hvile i Kristus (Hebræerbrevet 3:7-12).

Praktisk anvendelighed: Et af nøgleversene i Josvabogen er 1:8 "Denne lovbog skal du altid have på dine læber; du skal grunde på den dag og nat og omhyggeligt gøre alt, hvad der står i den." Det gamle testamente er fyldt med historier om, hvordan folket "glemte" Gud og Hans Ord og oplevede frygtelige konsekvenser. For den kristne er Guds Ord vort livsblod. Hvis vi forsømmer det, vil vi også komme til at lide på grund af det. Men hvis vi tager det princip til os, som vi finder i vers 1:8, vil vi være fuldvoksne, udrustet til al god tjeneste i Guds rige (2. Timotheus 3:16-17), og vi vil opleve, at Guds løfte i Josvabogen 1:8-9 også gælder os.

Josva er et godt eksempel på fordelene ved at have en værdig mentor. Han forblev i årevis tæt ved Moses. Han så hvordan Moses fulgte Gud med en næsten fejlfri manér. Han lærte at bede på en personlig måde af Moses. Han lærte at adlyde gennem Moses' eksempel. Josva lærte tilsyneladende også af det negative eksempel, der kostede Moses glæden ved faktisk at træde ind i det forjættede land. Hvis du er i live, er du en mentor. Der er nogen, der et eller andet sted lægger mærke til dig. En yngre person eller nogen du har indflydelse på ser, hvordan du lever og reagerer. Der er nogen, der lærer af dig. Nogen vil følge dit eksempel. At være mentor er langt mere end de ord, der tales af mentoren. Der bliver set på hans eller hendes hele liv.

English
Gammeltestamentlig Oversigt

Bibeloversigt

Josvabogen