Jakobsbrevet


Forfatter: Forfatteren til denne epistel (brev) er Jakob, også kaldet for Jakob den Retfærdige, som man mener er Herren Jesu Kristi bror (Matthæus 13:55; Markus 6:3). Jakob var ikke en troende (Johannes 7:3-5) før efter opstandelsen (ApG 1:14; 1. Kor. 15:7; Galaterne 1:19). Han blev leder af menigheden i Jerusalem, og nævnes som den første som en søjle for menigheden (Galaterne 2:9).

Forfattetidspunkt: Jakobsbrevet er nok det ældste skrift i det nye testamente, og måske skrevet så tidligt som i året 45 e.Kr., før det første kirkekoncil i Jerusalem tog sted i 50 e.Kr. Jakob led, ifølge historikeren Josefus, martyrdøden omkring år 62 e.Kr.

Formålet med skriftet: Nogle mener, at brevet blev skrevet som respons på en over-nidkær fortolkning af Paulus' lære vedrørende troen. Dette ekstreme synspunkt, som kaldes for antinomianisme, sagde, at ved troen på Kristus er man fuldstændig fri fra al gammeltestamentlig lov, al legalisme, al sekulær lov, og al moral i et samfund. Jakobsbrevet er rettet til jødekristne, som var adspredt blandt nationerne (Jakob 1:1). Martin Luther, der afskyede dette brev og kaldte det for "stråets epistel," genkendte ikke, at Jakobs lære vedrørende gerninger supplerede – og ikke modsagde – Paulus' lære om troen. Imens den paulinske lære fokuserer på vores retfærdiggørelse med Gud, koncentrerer Jakobs lære sig om de gerninger, der eksemplificerer denne retfærdiggørelse. Jakob skrev til jøder for at opmuntre dem til at fortsætte i den nye, kristne tro. Jakob lagde vægt på, at gode gerninger på en naturlig måde vil flyde ud fra dem, som er fyldt med Ånden, og sætter spørgsmålstegn ved, om en person har eller ikke har en frelsende tro, hvis Åndens frugt ikke kan ses, som passer godt med det, Paulus beskriver i Galaterbrevet 5:22-23.

Nøglevers: Jakobsbrevet 1:2-3: "Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed."

Jakobsbrevet 1:19: "Det skal I vide, mine kære brødre: Enhver skal være snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede."

Jakobsbrevet 2:17-18: "Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. Nogen vil indvende: 'Én har tro, en anden gerninger.' Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro."

Jakobsbrevet 3:5: "På samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt. Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand."

Jakobsbrevet 5:16b: "En retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er."

Kort opsummering: Jakobsbrevet skitserer troens vandring ved ægte gudsdyrkelse (1:1-27), ægte tro (2:1-3:12) og ægte visdom (3:13-5:20). Dette brev indeholder en bemærkelsesværdig parallel til Jesu Bjergprædiken i Matthæusevangeliet 5-7. Jakob begynder i det første kapitel med at beskrive de overordnede kendetegn ved trosvandringen. I kapitel to og i begyndelsen af kapitel tre drøfter han spørgsmålet om social retfærdighed og en diskurs om troen i handling. Han sammenligner og kontrasterer så forskellen på en jordisk og guddommelig visdom, og beder os om at vende os bort fra ondskab, og drage nær til Gud. Jakob giver en særligt alvorlig irettesættelse til de rige der hamstrer, og dem, der stoler på sin rigdom. Han slutter til sidst med en opmuntring til brødrene om at være tålmodige i lidelse, om at bede for og tage sig af hinanden, og til at styrke vores tro igennem fællesskab.

Forbindelser: Jakobsbrevet er den ultimative beskrivelse af forholdet imellem tro og gerninger. Moseloven og dens gerningssystem var så indgroet i de jødekristne, som Jakob skrev til, at han brugte megen tid på at forklare den svære sandhed, at ingen bliver retfærdiggjort ved lovens gerninger (Galaterne 2:16). Han slår fast for dem, at selv hvis de forsøger deres allerbedste på at overholde alle de forskellige love og ritualer, så er dette umuligt, og en overtrædelse af den mindste del af loven, gjorde dem skyldige i hele loven (Jakob 2:10), for loven er ét hele, og bryder man én del af den, bryder man den hele lov.

Praktisk anvendelighed: I Jakobsbrevet finder vi en udfordring til de trofaste efterfølgere af Jesus Kristus, hvor det ikke bare handler om "at snakke," men om "at vandre." Det er sandelig rigtigt, at vores trosvandring kræver en viden om Ordet, men Jakob formaner os til ikke at slutte der. For mange kristne vil dette brev være en udfordring, da Jakob nævner 60 forpligtelser i blot 108 vers. Han fokuserer på sandhederne ved Jesu ord i Bjergprædikenen, og motiverer os til at handle på det, som Han lærte.

Brevet sætter også en stopper for den ide, at man kan blive en kristen og fortsætte med at leve i synd, og ikke fremvise nogen retfærdigheds frugt. En sådan "tro," bekendtgør Jakob, har dæmonerne også, og de "tror og skælver" (Jakob 2:19). Men en sådan "tro" kan ikke frelse, fordi den ikke bekræftes af de gerninger, der altid hører med til en sand, frelsende tro (Efeserne 2:10). Gode gerninger er ikke grunden til frelse, men de er resultatet af den.

English


Nytestamentlig Oversigt

Bibeloversigt

Jakobsbrevet

Find ud af hvordan du ...

Tilbring evigheden med Gud



Modtag tilgivelse fra Gud