Haggajs bog


Forfatter: Haggaj 1:1 identificerer forfatteren til Haggajs bog som værende profeten Haggaj.

Forfattetidspunkt: Haggajs bog blev skrevet omkring år 520 f.Kr.

Formålet med skriftet: Haggaj søgte at udfordre Guds folk i forhold til deres prioriteter. Han kaldte dem til at have ærefrygt for og herliggøre Gud, ved at bygge templet på trods af lokal og officiel modstand. Haggaj kaldte dem til ikke at være modløse, selvom dette tempel ikke ville være nær så rigt dekoreret som Salomons. Han formanede dem til at vende sig fra deres vejes urenhed, og til at stole på Guds suveræne magt. Haggajs bog er en påminder om de problemer, som Guds folk stod overfor på dette tidspunkt, hvordan folket modigt stolede på Gud, og hvordan Gud sørgede for deres behov.

Nøglevers: Haggajs bog 1:4, "Er det tiden til, at I selv bor under tag i jeres huse, når dette hus ligger i ruiner?"

Haggajs bog 1:5-6, "Derfor siger Hærskarers Herre: Læg mærke til, hvordan det går jer: I sår meget, men høster kun lidt, I spiser, men bliver ikke mætte, I drikker, men bliver ikke berusede, I klæder jer, men får ikke varmen; daglejerens løn går i en hullet pung."

Haggajs bog 2:9, "Husets kommende herlighed bliver større end den tidligere, siger Hærskarers Herre. På dette sted giver jeg fred, siger Hærskarers Herre."

Kort opsummering: Vil Guds folk genoverveje deres prioriteter, fatte mod, og handle på baggrund af Guds løfter? Gud søgte at advare folket om at lytte til Hans ord. Gud advarede dem ikke blot, men Han gav dem også løfter igennem Sin tjener, Haggaj, for at motivere dem til at følge Ham. Da folket ikke havde ændret på deres prioriteter, og ikke havde sat Gud på førstepladsen i deres liv, blev Juda sendt i babylonisk eksil. Som en respons på Daniels bønner, og som en opfyldelse af Guds løfter, ledte Gud Kyros, den persiske konge, til at tillade de eksilerede jøder om at drage tilbage til Jerusalem. En gruppe af jøder vendte tilbage til deres land i stor glæde, satte Gud øverst i deres liv, tilbad Ham, og begyndte at genopbygge templet i Jerusalem uden hjælp fra de lokale folk, der boede i Palæstina. Deres modige tro blev mødt med modstand fra de lokale folk, såvel som fra den persiske regering i omkring 15 år.

Foregribelser: Som med de fleste af de mindre profeters bøger, slutter Haggajs bog med løfter om genoprettelse og velsignelse. I det sidste vers, Haggaj 2:23, bruger Gud en tydeligt messiansk titel med hensyn til Zerubbabel, "min tjener" (sammenlign 2. Samuel 3:18; 1. Kongebog 11:34; Esajas 42:1-9; Ezekiel 37:24,25). Igennem Haggaj giver Gud ham løfter om at gøre ham til en seglring, hvilket var et symbol på ære, autoritet, og magt, nogenlunde som en konges scepter, der blev brugt til at forsegle breve og dekreter med. Zerubbabel repræsenterer, som Guds seglring, Davids hus og genoptagelsen af den messianske slægt, der blev afbrudt af eksilet. Zerubbabel genetablerer den davidiske række af konger, hvilket vil kulminere med med Kristi regeringstid i tusindårsriget. Zerubbabel dukker op i Kristi slægtstavle på både Josefs side (Matthæus 1:12) og på Marias side (Lukas 3:27).

Praktisk anvendelighed: Haggajs bog fokuserer på almindelige problemstillinger, som de fleste mennesker står over for selv i dag. Haggaj beder os: 1) om at ransage vores prioriteter, for at se efter, om vi er mere interesserede i de ting, der bringer os selv glæde, end i at gøre Guds arbejde; 2) om at stå en nederlagsagtig holdning imod, når vi møder modgang eller nedslående omstændigheder; 3) om at bekende vores fejltagelser og søge at leve rene liv for Gud; 4) om at handle modigt for Gud, da vi har et løfte om, at Han altid er med os, og har fuld kontrol over vores omstændigheder; 5) om at hvile trygt i Guds hænder, og vide, at Han vil velsigne os i overflod, når vi trofast tjener Ham.

English


Gammeltestamentlig Oversigt

Bibeloversigt

Haggajs bog

Find ud af hvordan du ...

Tilbring evigheden med Gud



Modtag tilgivelse fra Gud