Filipperbrevet


Forfatter: Filipperbrevet 1:1 identificerer forfatteren til Filipperbrevet som værende apostlen Paulus, med hjælp fra Timotheus.

Forfattetidspunkt: Filipperbrevet blev skrevet omkring år 61 e.Kr.

Formålet med Skriftet: Filipperbrevet, som var et af de breve, Paulus skrev i fængsel, blev skrevet i Rom. Det var i Filippi, som apostlen besøgte på sin anden missionsrejse (ApG 16:12), at Lydia og den filippiske fangevogter og hans familie blev omvendt til Kristus. Nu, nogle år senere, var kirken veletableret, som også kan udledes af brevets adressering, der nævner tilsynsmænd (ældste) og menighedstjenere (Filipperne 1:1).

Formålet med brevet var at anerkende en pengegave, som var sendt fra kirken i Filippi, og bragt til apostlen af Epafroditus, som var en af dens medlemmer (Filipperne 4:10-18). Dette er et brev, der er skrevet med ømhed til en gruppe af kristne, som var Paulus' hjerte særligt nært (2. Kor. 8:1-6), og der siges sammenligneligt lidt om doktrinære fejl.

Nøglevers: Filipperbrevet 1:21: "Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding."

Filipperbrevet 3:7: "Dog, hvad jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab."

Filipperbrevet 4:4: "Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!"

Filipperbrevet 4:6-7: "Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus."

Filipperbrevet 4:13: "Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft."

Kort opsummering: Filipperbrevet kan kaldes for "ressourcer i tider med lidelse." Brevet handler om Kristus i vores liv, Kristus i vores sind, Kristus som vores mål, Kristus som vores styrke, og glæde midt i lidelse. Det blev skrevet under Paulus' fængselsophold i Rom, omkring tredive år efter Kristi himmelfart, og omkring ti år efter, at Paulus første gang prædikede i Filippi.

Paulus var Neros fange, og alligevel råber brevet højt af triumf, og ordene "glæde" og "glæd jer" dukker ofte op deri (Filipperne 1:4, 18, 25, 26; 2:2, 28; Filipperne 3:1, 4:1, 4, 10). Et ret, kristent liv er noget, der fremvirkes af Kristi liv, natur og sind i os, uanset hvad vores omstændigheder er (Filipperne 1:6, 11; 2:5, 13). Filipperbrevet når sit højdepunkt i kapitel 2:5-11, der fortæller os herlige og dybe ting omkring Herren Jesu Kristi ydmygelse og ophøjelse.

Filipperne kan opdeles som følger:

Introduktion, 1:1-7
I. Kristus, den kristnes liv: At glæde sig på trods af lidelse, 1:8-30
II. Kristus, den kristnes rollemodel: At glæde sig i ydmyg tjeneste, 2:1-30
III. Kristus, fokusset for den kristnes tro, længsel, og forventning, 3:1-21
IV. Konklusion, 4:10-23
Forbindelser:

Som med mange af hans breve, advarede Paulus de nye troende i menigheden i Filippi om at vogte sig for tendensen i retning af legalisme, som kontinuerligt voksede sig frem i de tidlige kirker. Jøderne var så tæt forbundne med den gammeltestamentlige lov, at der var et konstant forsøg fra dem, der fokuserede på de jødiske skikke, om at vende tilbage til læren om frelse ved gerninger. Men Paulus gentager, at frelsen er ved tro på Kristus alene, og kaldte dem, der fokuserede på de jødiske skikke på en sådan måde, for "hunde" og "slette arbejdere." Det gjaldt særligt de legalistiske personer, der insisterede på, at de nye i troen på Kristus skulle omskæres efter de krav, der fandtes i det gamle testamente (1. Mos. 17:10-12; 3. Mos. 12:3). På denne måde forsøgte de at tilfredsstille Gud med deres egne bestræbelser, og de fremhævede sig selv overfor de hedningekristne, der ikke deltog i dette ritual. Paulus forklarede, at de, der er blevet vasket i Lammets blod, ikke længere skulle praktisere det ritual, der symboliserede behovet for at have et rent hjerte.

Praktisk anvendelighed: Filipperbrevet er et af Paulus' mest personlige breve, og har derfor flere personligt anvendelige eksempler for troende i sig. Brevet blev skrevet under Paulus' fængselsophold i Rom, og han formaner deri filipperne til at følge hans eksempel og "få større mod til at tale ordet uden frygt" (Filipperne 1:14) i tider, hvor der er forfølgelse. Alle kristne har på det ene eller andet tidspunkt oplevet den fjendtlige indstilling, som ikke-troende har overfor evangeliet om Kristus. Dette må man forvente. Jesus sagde, at verden havde hadet ham, og ligeså ville hade hans efterfølgere (Johannes 15:18). Paulus formaner os til at holde ud midt i forfølgelse, "og at "stå fast i én ånd, og at I med én sjæl kæmper sammen for troen på evangeliet" (Fillipperne 1:27).

En anden måde, at Filipperbrevet på en praktisk måde kan anvendes på, omhandler behovet for enighed i ydmyghed blandt de kristne. Vi er forenet med Kristus og vi må kæmpe for at være enige med hinanden på den samme måde. Paulus påminder os om at have "det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind" (Filipperne 2:2-4). Der ville være langt færre konflikter i kirker i dag, hvis vi alle tog Paulus' råd nært til os.

Endnu en praktisk måde at anvende Filipperbrevet på, har at gøre med glæde og at det at glæde sig, som vi finder igennem hele brevet. Han glæder sig over, at Kristus bliver forkyndt (Filipperne 1:8); han glæder sig midt i forfølgelse (2:1); han formaner andre til at glæde sig i Herren (3:1); og han omtaler de filippiske brødre som sin "glæde og sejrskrans" (Filipperne 4:1). Han opsummerer med denne formaning til troende: Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: glæd jer!" (Filipperne 4:4-7). Som troende kan vi glæde os og opleve Guds fred, ved at kaste al vor bekymring på Ham, hvis vi "i alle forhold [bringer vores] ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak" (4:6). På trods af at være forfulgt og i fængsel, skinner Paulus' glæde frem i dette brev, og vi får løfte om den samme glæde, som han oplevede, når vores tanker er centrerede omkring Herren (Filipperne 4:8).

English


Nytestamentlig Oversigt

Bibeloversigt

Filipperbrevet