3. Mosebog


Forfatter: Moses er forfatter til 3. Mosebog.

Forfattetidspunkt: 3. Mosebog blev skrevet mellem 1440 og 1400 f.Kr.

Formålet med skriftet: Da Israelitterne var blevet holdt fanget i Egypten i 400 år, var ideen om Gud blevet forvrænget af de polyteistiske, hedenske egyptere. Formålet med 3. Mosebog er at give instruktioner og love til at lede et syndigt, men samtidigt genløst folk i deres forhold til en hellig Gud. Der er et særligt fokus i 3. Mosebog på behovet om personlig hellighed som svar på en hellig Gud. Det er nødvendigt, at synden bliver forsonet ved at rette ofre bliver bragt (kapitel 8-10). Andre emner, bogen dækker over, er kost (ren og uren mad), barnefødsel, og sygdomme, som man holdt nøje øje med (kapitel 11-15). Kapitel 16 beskriver forsoningsdagen, hvor der bringes et årligt offer for folkets samlede synd. Derudover skal folket vandre fuldkomment i deres personlige, moralske, og sociale liv, som en kontrast til de daværende hedningefolkeslag, der boede omkring dem (kapitel 17-22).

Nøglevers: 3. Mosebog 1:4, "Han skal lægge sin hånd på brændofferdyrets hoved. Det bringer ham Herrens velbehag og bringer ham soning."

3. Mosebog 17:11, "For kødets liv er blodet, og det har jeg givet jer til at komme på alteret for at skaffe soning for jer; det er blodet, der skaffer soning, fordi det er livet."

3. Mosebog 19:18, "Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!"

Kort opsummering: Kapitel 1-7 giver et omrids af ofringer, der kræves både af lægmænd og af præsteskabet. Kapitel 8-10 beskriver, hvordan Aron og hans sønner blev indviet til præsteskabet. Kapitel 11-16 er forskrifter til, hvordan man håndterer forskellige slags urenhed. De sidste 10 kapitler er Guds retningslinjer til sit folk vedrørende at leve et praktisk, helligt liv. Guds krav om hellighed i sit folk er baseret på Hans egen, hellige natur. Et lignende tema handler om soning. Det er nødvendigt at bevare helligheden over for Gud, og der kan kun opnås hellighed igennem den rigtige soning.

Foregribelser: Mange af de rituelle tilbedelsespraksisser afbilleder på mange måder vores Frelsers, Herren Jesus Kristi, Person og værk. Hebræerne 10 fortæller os, at moseloven "kun indeholder en skygge af de kommende goder," hvormed der menes, at de daglige ofringer, der ofredes af præsterne for folkets synd var en repræsentation af det ultimative offer – Jesus Kristus, hvis offer ville ske én gang, og være gældende for altid for dem, der ville tro på Ham. Den hellighed der midlertidigt blev bibragt ved loven, ville en dag blive erstattet af den absolutte modtagelse af hellighed, når kristne ville bytte deres synd ud med Kristi retfærdighed (2. Korinther 5:21).

Praktisk anvendelighed: Gud tager sin hellighed meget alvorlig, og det samme bør vi gøre. Der er en trend i den postmoderne kirke, hvor vi skaber Gud i vores eget billede, og giver Ham de karakteregenskaber vi godt kunne tænke os, at Han har, fremfor dem, der beskrives i Hans Ord. Guds absolutte hellighed, Hans storslåede pragt, og Hans "utilgængelige lys" (1. Timotheus 6:16) er fremmede begreber for mange kristne. Vi er kaldet til at vandre i Lyset og fjerne mørket i vores liv, så vi kan være velbehagelige i Hans øjne. En hellig Gud kan ikke tolerere åbenlys, ufortrøden synd hos Sit folk, og Hans hellighed kræver, at Han straffer det. Vi vover ikke at have en ligegyldig indstilling over for synd eller Guds væmmelse ved den, og vi bør på ingen måde tage det let her.

Pris ske Gud, at vi på grund af Jesu død på vore vegne ikke længere behøver at bringe dyreofringer. 3. Mosebog handler på alle måder om stedfortrædelse. Dyrenes død var en stedfortrædende straf for dem, der havde syndet. På samme måde, dog uendeligt bedre, var Jesu offer på korset stedfortrædelsen for vore synder. Nu kan vi stå for en fuldkommen hellig Guds ansigt uden frygt, da Han i os ser Kristi retfærdighed.

English
Gammeltestamentlig Oversigt

Bibeloversigt

3. Mosebog