3. Johannesbrev


Forfatter: 3. Johannesbrev nævner ikke direkte sin forfatter. Traditionen i kirkens tidligste dage har været, at apostlen Johannes er forfatteren. Der har lejlighedsvis lydt tvivl blandt dem, der mente, at det var blevet skrevet af en anden af Herrens disciple, som hed Johannes, men alle beviser peger i retning af, at forfatteren er Johannes.

Forfattetidspunkt: 3. Johannesbrev ville sandsynligvis have blevet skrevet omkring det samme tidspunkt, som Johannes' andre breve, 1. Johannesbrev og 2. Johannesbrev, sandsynligvis imellem år 85-95 e.Kr.

Formålet med skriftet: Johannes' formål med at skrive dette 3. brev er trefoldigt. Han skriver for det første for at rose og opmuntre sin elskede medarbejder, Gajus, i hans tjeneste med at vise gæstfrihed overfor de rejsende budbringere, der rejste fra sted til sted for at prædike Kristi evangelium. For det andet advarer og fordømmer han indirekte adfærden hos en bestemt person – Diotrefes, en diktatorisk leder, som havde taget over i en af menighederne i Asien, og hvis adfærd var direkte imod alt det, som apostlen Johannes og hans evangelium stod for. For det tredje roser han Demetrios' eksempel, som han forklarede, havde et godt vidnesbyrd blandt alle.

Nøglevers: 3. Johannesbrev 4: "Jeg har ingen større glæde end at høre, at mine børn lever i sandheden."

3. Johannesbrev 11: "Min kære, du skal ikke efterligne det onde, men det gode. Den, der gør det gode, er af Gud; den, der gør det onde, har ikke set Gud."

Kort opsummering: Johannes skriver med sin sædvanlige, stærke vægtlægning på sandheden til denne højt elskede broder i troen, Gajus, som var en lægmand, der havde nogen rigdom og anseelse i en by nær Efesus. Han roser i høj grad Gajus' behandling og gæstfrihed overfor de budbringere, hvis mission det var at bringe evangeliet fra sted til sted, uanset om han kendte dem, eller om de var fremmede. Johannes formaner ham til at fortsætte med at gøre godt, og til ikke at efterligne det onde, hvilket var tilfældet med Diotrefes. Denne mand havde overtaget lederskabsrollen i en menighed i Asien, og nægtede ikke blot at anerkende Johannes' autoritet som apostel, men også at modtage hans breve og underlægge sig hans retledning. Han spredte også onde rygter mod Johannes, og ekskommunicerede medlemmer, der viste støtte og gæstfrihed overfor Johannes' budbringere. Før han afslutter brevet, roser han også Demetrios' eksempel, som han havde hørt gode ting om.

Forbindelser: Ideen om at vise fremmede gæstfrihed var noget, der havde stor præcedens i det gamle testamente. Gæstfrihed i Israel indbefattede, at man ydmygt og nådigt tog imod fremmede i sit hjem, og gav dem mad, husly og beskyttelse (1. Mos. 18:2-8; 19:1-8; Job 31:16-23, 31-32). Herudover skildrer gammeltestamentlig lære israelitterne som fremmedgjorte folk, som er afhængige af Guds gæstfrihed (Sl. 39:12), og Gud som Den, der nådigt møder deres behov, ved at udfri dem fra Egypten, og give dem mad og klæder i ørkenen (2. Mos. 16; 5. Mos. 8:2-5).

Praktisk anvendelighed: Johannes lægger som altid vægt på vigtigheden af at vandre i evangeliets sandhed. Gæstfrihed, støtte og opmuntring er en af de primære forskrifter i Jesu undervisning, og Gajus var helt klart et fremragende eksempel i denne tjeneste. Vi bør gøre det samme, når vi kan det, og byde besøgende missionærer, prædikanter, og fremmede velkomne (så længe vi er sikre på, at de er sande troende), ikke blot i vore menigheder, men i vore hjem, og give dem hvad end støtte og opmuntring de har brug for.

Vi må også være opmærksomme på, at vi altid kun følger de menneskers eksempel, hvis ord og handlinger stemmer overens med evangeliet, og at have dømmekraft nok til, at vi genkender sådanne personer som Diotrefes, hvis adfærd var langt fra at være som den, Jesus underviste om.

English


Nytestamentlig Oversigt

Bibeloversigt

3. Johannesbrev

Find ud af hvordan du ...

Tilbring evigheden med Gud



Modtag tilgivelse fra Gud