settings icon
share icon

2. Timotheusbrev

Forfatter: 2. Timotheusbrev 1:1 identificerer forfatteren af 2. Timotheusbrev som værende apostlen Paulus.

Forfattetidspunkt: 2. Timotheusbrev blev skrevet omkring år 67 e.Kr., kort tid før apostlen Paulus blev slået ihjel.

Formålet med skriftet: Apostlen Paulus var endnu engang fængslet i Rom, og følte sig ensom og forladt. Paulus anerkendte, at hans jordiske liv sandsynligvis snart var ved at være nået til ende. 2. Timotheusbrev er egentligt Paulus' "sidste ord." Paulus så ud over sine egne omstændigheder og udviste bekymring for menigheden og særligt for Timotheus. Paulus ønskede at bruge sine sidste ord på at opmuntre Timotheus, og alle andre troende, om at holde ud i troen (2. Timotheus 3:14) og proklamere Jesu Kristi evangelium (2. Timotheus 4:2).

Nøglevers: 2. Timotheusbrev 1:7, "For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed."

2. Timotheusbrev 3:16-17, "Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning."

2. Timotheusbrev 4:2, "Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning!"

2. Timotheusbrev 4:7-8, "Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig – og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst."

Kort opsummering: Paulus opmuntrer Timotheus til at forblive i brand for Kristus, og til at forblive fast i den sunde lære (2. Timotheus 1:1-2, 13-14). Paulus minder Timotheus om at undgå ugudelige overbevisninger og praksisser, og at flygte fra enhver umoral (2. Timotheus 2:14-26). I de sidste tider vil der både være intens forfølgelse og frafald fra den kristne tro (2. Timotheus 3:1-17). Paulus afslutter med en bøn om, at troende må stå fast i troen og afslutte løbet på en stærk måde (2. Timotheus 4:1-8).

Forbindelser: Paulus var så bekymret for Timotheus og dem, som denne var hyrde for, at han i sin advarsel til dem imod falske lærere brugte fortællingen om de egyptiske magikere, der stod Moses imod (2. Mosebog 7:11, 22; 8:7, 18, 19; 9:11). Selvom deres navne ikke er nævnt i det gamle testamente, var traditionen, at disse mænd stod bag, at guldkalven blev bygget, og blev dræbt med resten af afgudsdyrkerne (2. Mos. 32). Paulus forudser den samme skæbne for dem, der står Kristi sandhed imod, og at det ville blive "klart for alle," hvor vanvittige de var (2. Tim. 3:9).

Praktisk anvendelighed: Det er let at komme på afveje i det kristne liv. Vi må holde vores fokus på belønningen – at modtage vores belønning i himlen af Jesus Kristus (2. Timotheus 4:8). Vi må kæmpe for både at undgå falsk lære og ugudelige praksisser. Dette kan kun opnås ved, at vi er funderet i vores kendskab til Guds Ord, og er faste i vores beslutning om ikke at acceptere noget, der er ubibelsk.

English


Nytestamentlig Oversigt

Bibeloversigt


Vend tilbage til den danske hjemmeside

2. Timotheusbrev
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries