2. Samuelsbog


Forfatter: 2. Samuelsbog identificerer ikke sin forfatter. Det kunne ikke være profeten Samuel, da han døde i 1. Samuelsbog. Mulige forfattere inkluderer Natan og Gad (se 1. Krønikebog 29:29).

Forfattetidspunkt: 1. og 2. Samuelsbog var oprindeligt én bog. Oversætterne af Septuaginten opdelte dem, og den opdeling har vi holdt fast ved lige siden. Begivenhederne i 1. Samuelsbog strækker sig over ca. 100 år, fra ca. 1100 f.Kr. til ca. 1000 f.Kr. Begivenhederne i 2. Samuelsbog dækker over endnu 40 år. Forfattetidspunktet er derfor et tidspunkt efter 960 f.Kr.

Formålet med Skriftet: 2. Samuelsbog er beretningen om kong Davids regeringstid. Denne bog sætter den davidiske pagt i sin historiske kontekst.

Nøglevers: "Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit åsyn til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid" (2. Samuel 7:16).

"Og kongen sad med tilhyllet ansigt og klagede højlydt: 'Min søn, Absalom, Absalom, min søn, min søn!" (2. Samuel 19:5).

"Herren er min klippe, min borg, min befrier, min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt, mit skjold, mit frelses horn, min fæstning, min tilflugt og min frelser, som redder mig fra vold. Jeg råber til Herren, den lovpriste, og bliver frelst fra mine fjender" (2. Samuel 22:2-4).

Kort opsummering: 2. Samuelsbog kan opdeles i to hovedsektioner – Davids sejre (kapitel 1-10) og Davids problemer (kapitel 11-20). Den sidste del af bogen (kapitel 21-24) er et ikke-kronologisk tillæg, der indeholder flere detaljer om Davids regeringstid.

Bogen begynder med, at David modtager nyhederne om Sauls og hans sønners død. Kort tid derefter bliver David kronet til konge over Juda, imens Ishboshet, en af Sauls overlevende sønner, bliver kronet som konge over Israel (kapitel 2). Herpå følger en borgerkrig, men Ishboshet bliver myrdet, og israelitterne beder David om at herske over dem også (kapitel 4-5).

David flytter landets hovedstad fra Hebron til Jerusalem og flytter senere pagtens ark (kapitel 5-6). Davids plan om at bygge et tempel i Jerusalem forbydes af Gud, som så lover David de følgende ting: 1) David ville få en søn, der skulle regere efter ham; 2) Davids søn skulle bygge templet; 3) Tronen, som Davids slægt sidder på, vil være sikret for evigt; 4) Guds trofasthed ville aldrig blive taget bort fra Davids hus (2. Samuel 7:4-16).

David fører Israel til sejr over mange af de fjendtlige nationer, der omringede dem. Han viser Jonathans familie godhed ved at tage Mefiboshet, Jonathans lamme søn, til sig (kapitel 8-10).

Så falder David. Han begærer en smuk kvinde ved navn Batseba, begår ægteskabsbrud med hende, og får så hendes ægtemand slået ihjel (kapitel 11). Da profeten Natan konfronterer David med hans synd bekender David, og Gud tilgiver ham nådigt. Men Gud fortæller også David, at der vil opstå problemer indefra i hans egen familie.

Der kommer problemer da Davids førstefødte søn, Amnon, voldtager sin halvsøster, Tamar. Tamars bror, Absalom, gengælder dette ved at slå Amnon ihjel. Absalom flygter så fra Jerusalem, fremfor at møde sin fars vrede. Absalom står senere i spidsen for et oprør mod David, og nogle af Davids tidligere medarbejdere tager del i oprøret (kapitel 15-16). David bliver tvunget til at forlade Jerusalem, og Absalom gør sig selv til konge for en kort stund. Men tilraneren bliver væltet, og bliver – imod Davids ønsker – slået ihjel. David sørger over sin faldne søn.

En generel følelse af uro plager resten af Davids regeringstid. Mændene i Israel truer med at skille sig fra Juda, og David må holde endnu en opstand fra at ske (kapitel 20).

Bogens bilag indeholder informationer om en tre år lang hungersnød i landet (kapitel 21), en sang af David (kapitel 22), en optegnelse om Davids modigste krigeres gerninger (kaptitel 23), og Davids syndige mønstring og den efterfølgende plage (kapitel 24).

Foregribelser: Vi ser primært Herren Jesus i to dele af 2. Samuelsbog. For det første i den davidiske pagt, som er skitseret i 2. Samuelsbog 7:16: "Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid," og som er gengivet i Lukasevangeliet 1:3-33 med de ord, som englen sagde, da han viste sig for Maria, for at bekendtgøre Jesu fødsel for hende: "Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige." Kristus er opfyldelsen af den davidiske pagt; Han er Guds søn i den davidiske slægt, og vil regere for evigt.

For det andet ses Jesus i Davids sang, som er fra slutningen af hans liv (2. Samuel 22:2-51). Han synger om sin klippe, sin borg og befrier, sin tilflugt og sin frelser. Jesus er vores Klippe (1. Kor. 10:4; 1. Peter 2:7-9), Israels forløser (Romerne 11:25-27), vores borg, hos hvem vi "har taget vor tilflugt til at gribe det håb, som ligger foran os" (Hebræerne 6:18), og vores eneste Frelser (Lukas 2:11; 2. Timotheus 1:10).

Praktisk anvendelighed: Enhver kan falde. Selv en mand som David, som virkelig ønskede at følge Gud og var rigt velsignet af Gud, kunne fristes. Davids synd med Batseba bør være en advarsel til os alle om at vogte vores hjerte, vores øjne og vores sind. Stolthed over vores åndelige modenhed og vores evne til at modstå fristelse i vores egen styrke er det første skridt på vejen til at falde (1. Kor. 10:12).

Gud tilgiver nådigt selv de mest afskyelige synder når vi virkelig omvender os. Men selvom såret, der forvoldtes ved synd, bliver helbredt, fjerner det ikke altid arret derfra. Synd har naturlige konsekvenser, og selv efter at han blev tilgivet, høstede David hvad han havde sået. Hans søn fra et ulovligt samvær med en anden mands hustru blev taget fra ham (2. Samuel 12:14-24), og David oplevede for en tid elendigheden ved bruddet af det kærlige forhold han havde til sin himmelske Fader (Salmerne 32 og 51). Hvor meget bedre er det ikke at undgå synden fra starten af, frem for at måtte søge tilgivelse senere!

English


Gammeltestamentlig Oversigt

Bibeloversigt

2. Samuelsbog