1. Petersbrev


Forfatter: 1. Petersbrev 1:1 identificerer forfatteren til 1. Petersbrev som værende apostlen Peter.

Forfattetidspunkt: 1. Petersbrev blev sandsynligvis skrevet imellem år 60 og 65 f.Kr.

Formålet med skriftet: 1. Petersbrev er et brev fra Peter til de troende, som var blevet adspredt i hele den antikke verden og oplevede intens forfølgelse. Hvis nogen forstod forfølgelse, så var det Peter. Han var blevet slået, truet, straffet og fængslet for at prædike Guds Ord. Han vidste, hvad det krævede for at holde ud uden at blive bitter, uden at miste håbet og i stor tro at leve et lydigt, sejrende liv. Denne kundskab om et levende håb i Jesus var budskabet, og Kristi eksempel var det, man måtte følge.

Nøglevers: 1. Petersbrev 1:3, "Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde."

1. Petersbrev 2:9, "Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys."

1. Petersbrev 2:24, "På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev i helbredt."

1. Petersbrev 5:8-9, "Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden."

Kort opsummering: Selvom denne tid med forfølgelse var en desperat tid, afslører Peter, at det faktisk var en tid, hvor man burde glæde sig. Han sagde, at de skulle regne det for et privilegium at lide for Kristi skyld, på samme måde, som deres Frelser havde lidt for dem. Dette brev refererer til Peters personlige oplevelser med Jesus, og hans prædikener fra Apostlenes Gerninger. Peter bekræfter, at Satan er hvert kristent menneskes største fjende, men at forvisningen om Kristi fremtidige tilbagevenden giver grund til at håbe.

Forbindelser: Peters kendskab til den gammeltestamentlige lov og profeterne satte ham i stand til at forklare forskellige gammeltestamentlige passager i lyset af Messias', Jesu Kristi, liv og værk. I 1. Petersbrev 1:16 citerer han 3. Mosebog 11:44: "I skal være hellige, for jeg er hellig." Men han forklarer det først ved, at hellighed ikke opnås ved at overholde loven, men ved den nåde, som er blevet givet til alle troende, der tror på Kristus (v. 13). Peter forklarer desuden henvisningen til "hjørnestenen" i Esajas' bog 28:16 og Salmernes bog 118:22 som værende Kristus, der blev forkastet af jøderne igennem deres ulydighed og vantro. Yderligere gammeltestamentlige henvisninger indeholder den syndfri Kristus (1. Peter 2:22 / Esajas 53:9) og formaninger til at leve helligt ved hjælp af Guds kraft, og at dette skaber velsignelse (1. Peter 3:10:12; Sl. 34:12-16; 1. Peter 5:5; Ordsprogene 3:34).

Praktisk anvendelighed: Alle kristne har fået forvisningen om det evige liv. Én måde at identificere sig med Kristus på er at tage del i Hans lidelser. For os vil det være at udholde fornærmelser og bagtalelse fra dem, der kalder os "dydsmønster" og "så hellig." Dette er næsten ingenting i sammenligning med, hvad Kristus led for os på korset. Stå op for det, du tror på er det rigtige, og glæd dig når verden og Satan sigter efter at skade dig.

English


Nytestamentlig Oversigt

Bibeloversigt

1. Petersbrev

Find ud af hvordan du ...

Tilbring evigheden med Gud



Modtag tilgivelse fra Gud