1. Mosebog


Forfatter: Man ved ikke, hvem forfatteren til 1. Mosebog er. Traditionelt set har man altid antaget, at forfatteren var Moses. Der er ikke nogen konkluderende grund til at mene, at 1. Mosebog ikke har et Mosaisk forfatterskab.

Forfattetidspunktet: 1. Mosebog fortæller os ikke, hvornår den er skrevet. Forfattetidspunktet ligger sandsynligvis mellem år 1440 og 1400 f.Kr., imellem tidspunktet hvor Moses ledte israelitterne ud af Egypten, og til han døde.

Formålet med Skriftet: 1. Mosebog er nogle gange blevet kaldet for hele Bibelens "sædekorns-plot." De fleste af Bibelens største doktriner introduceres som et "sædekorn" i 1. Mosebog. Udover menneskets fald, læser vi også om Guds løfte om frelse eller forløsning (1. Mosebog 3:15). Doktrinerne vedrørende skabelsen, den iboende synd, retfærdiggørelse, soning, fordærv, vrede, nåde, almagt, ansvar, og mange andre bliver nævnt i denne oprindelsesbog, som kaldes for 1. Mosebog.

Mange af livets store spørgsmål besvares i 1. Mosebog. (1) Hvor kommer jeg fra? (Gud skabte os – 1. Mosebog 1:1). (2) Hvorfor er jeg her? (Vi er her for at have et forhold til Gud – 1. Mosebog 15:6). (3). Hvor er jeg på vej hen? Vi har en destination efter døden – 1. Mosebog 25:8). 1. Mosebog appellerer til videnskabsmanden, historikeren, teologen, den hjemmegående kone, landmanden, den rejsende, og gudsmanden eller –kvinden. Den er en passende begyndelse på Bibelen, Guds fortælling om Sin plan for menneskeslægten.

Nøglevers: 1. Mosebog 1:1, "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden."

1. Mosebog 3:15, "Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen."

1. Mosebog 12:2-3, "Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes."

1. Mosebog 50:20, "I udtænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode. Han ville gøre det, der nu er sket: holde mange mennesker i live."

Kort opsummering: 1. Mosebog kan inddeles i to sektioner: Primitiv historie og patriarkalsk historie. Den primitive historie nævner (1) Skabelsen (1. Mosebog kap. 1-2); (2) menneskets fald (1. Mosebog kap. 3-5); (3) Syndfloden (1. Mosebog kap. 6-9); og (4) adspredelsen (1. Mosebog kap. 10-11). Patriarkalsk historie fortæller om fire store mænds liv: (1) Abraham (1. Mosebog 12-25:8); (2) Isak (1. Mosebog 21:1-35-29); (3) Jakob (1. Mosebog 25:21-50:14); og (4) Josef (1. Mosebog 30:22-50:26).

Gud skabte et univers, der var godt og syndfrit. Gud skabte mennesket til at have et personligt forhold til ham. Adam og Eva syndede, og bragte dermed ondskab og død ind i verden. Ondskaben tog fortsat til i verden, indtil der kun fandtes én familie, som Gud fandt noget godt hos. Gud sendte syndfloden for at tilintetgøre ondskaben, men reddede Noa og hans familie, sammen med dyrene i arken. Efter syndfloden begyndte mennesket igen at mangfoldiggøre sig og sprede sig til hele verden.

Gud udvalgte Abraham, og igennem ham ville han skabe et udvalgt folk og senere den lovede Messias. Den udvalgte slægt gik videre til Abrahams søn, Isak, og så til Isaks søn, Jakob. Gud ændrede Jakobs navn til Israel, og hans tolv sønner blev forfædre til Israels tolv stammer. Gud sendte i sin almagt Jakobs søn, Josef, til Egypten ved Josefs brødres foragtelige handlinger. Denne handling, der var udtænkt med ondt i sigte hos Josefs brødre, ville Gud bruge til det gode, og det resulterede til sidst i, at Jakob og hans familie blev reddet fra en ødelæggende hungersnød, og dette af Josef, som var blevet mægtig i Egypten.

Foregribelser: Mange nytestamentlige temaer har deres rødder i 1. Mosebog. Jesus Kristus er kvindens sæd, der vil ødelægge Satans magt (1. Mosebog 3:15). Som med Josef, var Guds plan for det gode for menneskeheden gennem sin søns offer tiltænkt som noget godt, selvom de, der korsfæstede Jesus gjorde det med ondskab i sigte. Noa og hans familie er den første rest af mange billedliggjort i Bibelen. På trods af overvældende odds og svære omstændigheder, bevarede Gud altid en rest af de trofaste til Sig Selv. De tilbageblivende af israelitterne vendte tilbage til Jerusalem efter det babylonske fangenskab; Gud bevarede en rest gennem alle de forfølgelser der er beskrevet hos Esajas og Jeremias; en rest af 7000 præster blev skjult fra Jesabels vrede; Gud lover, at en rest af jøderne en dag vil tage imod deres Messias (Romerne 11). Den tro som Abraham fremviste, skulle blive Guds gave og fundament for frelsen for både jøde og hedning (1. Mosebog 2:8-9; Hebræerne 11).

Praktisk anvendelse: Det mest gennemgående tema i 1. Mosebog er Guds evige eksistens og Hans skabelse af verden. Forfatteren prøver på ingen måde at forsvare Guds eksistens; han skriver ganske enkelt at Gud er, altid har været, og altid vil være almægtig overalt. Vi har på samme vis tillid til sandhederne i 1. Mosebog, på trods af det der hævdes af dem, der ønsker at benægte disse ting. Uanset hvilken kultur, nationalitet eller sprog man har, skal ethvert menneske aflægge regnskab overfor Skaberen. Men på grund af synd, som kom ind i verden ved faldet, er vi alle adskilte fra Ham. Men igennem en lille nation kaldet Israel, blev Guds frelsesplan for menneskeheden åbenbaret og gjort tilgængelig for alle. Vi glæder os over den plan.

Gud skabte universet, jorden, og ethvert levende væsen. Vi kan stole på, at Han vil tage sig af problemerne i vores liv. Gud kan tage en håbløs situation, såsom at Abraham og Sara var barnløse, og gøre utrolige ting, hvis vi blot vil stole på Ham og adlyde. Frygtelige og uretfærdige ting sker i vore liv, som det skete med Josef, men Gud vil altid bringe et større gode med sig, hvis vi stoler på Ham og Hans almægtige plan. "Vi ved, at alt virker til gode for dem, der elsker Gud, og som efter Hans beslutning er kaldet" (Romerne 8:28).

English
Gammeltestamentlig Oversigt

Bibeloversigt

1. Mosebog