Er tungetale et bevis på, at man har Helligånden?



Spørgsmål: Er tungetale et bevis på, at man har Helligånden?

Svar:
Der nævnes tre eksempler i Apostlenes Gerninger, hvor tungetale følger med modtagelsen af Helligånden – Apostlenes Gerninger 2:4, 10:44-46, og 19:6. Men disse tre eksempler er de eneste, der nævnes i bibelen, hvor tungetale er et bevis på at have modtaget Helligånden. Igennem hele Apostlenes Gerninger kommer tusinder af mennesker til tro på Jesus, og der nævnes ikke noget om, at de taler i tunger (ApG 2:41, 8:5-25, 16.31-34, 21:20). Der er ikke noget sted i ny testamente, som underviser i at modtagelsen af tungetale er det eneste bevis på at have modtaget Helligånden. Faktisk lærer det nye testamente det stik modsatte. Vi hører, at hver eneste som tror på Kristus har Helligånden (Romerne 8:9; 1. Korinther 12:13; Efeserne 1:13-14), men at ikke alle taler i tunger (1. Korinther 12:29-31).

Så hvorfor var tungetale beviset på at have modtaget Helligånden i de tre skriftsteder i Apostlenes Gerninger? Apostlenes Gerninger 2 taler om, at apostlene blev døbt med Helligånden og modtog kraft fra ham til at forkynde evangeliet. Apostlene fik evnen til at tale på andre sprog (tungemål) så de kunne dele sandheden med folk på deres egne sprog. Apostlenes Gerninger 10 fortæller om, at Peter blev sendt til at dele evangeliet med ikke-jødiske folk. Da Peter og de første kristne var jøder, havde de svært ved at tage imod hedninger (ikke-jøder) i deres egen kirke. Gud gav hedningerne evnen til at tale i tunger, så de kunne vise at de havde modtaget den samme Helligånd som apostlene (ApG 10:47, 11:17).

Apostlenes Gerninger 10:44-47 beskriver dette: ”Efter megen diskussion rejste Peter sig og sagde: ’Brødre, I ved, at Gud for længe siden blandt jer udvalgte mig, for at hedningerne af min mund skulle høre evangeliets ord og komme til tro. Og Gud, som kender hjerterne, har bekræftet det ved at give dem Helligånden ligesom os. Og han har ikke gjort forskel på os og dem, idet han har renset deres hjerter ved troen. Hvorfor udæsker I da Gud ved at lægge et åg på disciplenes nakke, som hverken vore fædre eller vi har magtet at bære? Men vi tror, at vi bliver frelst ved Herren Jesu nåde på samme måde som de’” (ApG 15:7-11).

Tungetale bliver på intet tidspunkt præsenteret som noget alle kristne burde forvente, når de modtager Jesus Kristus som deres frelser, og derfor bliver døbt med Helligånden. Ud af alle de omvendelsesberetninger bibelen nævner i det nye testamente, er der faktisk kun to, som handler om at tale i tunger i den kontekst. Tungetale var en mirakuløs gave, som havde et bestemt formål på en specifik tid. Den var ikke, og har aldrig været, det eneste bevis på at modtage Helligånden.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Er tungetale et bevis på, at man har Helligånden?