Hvad underviser Bibelen i om treenighed?

Spørgsmål: Hvad underviser Bibelen i om treenighed?

Svar: Det sværeste omkring det Kristne koncept af treenigheden, er den, at der er ingen veje til en tilstrækkelig forklaring af det treenigheden er et koncept, som er umulig for et hvert menneske at forstå fuldt ud, eller at forklare. Gud er uendelig større end os, derfor bør vi ikke forvente at kunne forstå Ham fuldt ud. Bibelen underviser, at Faderen er Gud, at Jesus er Gud, og at Helligånden er Gud. Bibelen underviser også i, at der kun er en Gud. Selvom at vi kan forstå nogle fakta omkring forholdet imellem de forskellige personer, af treenigheden hver for sig, er det ultimativt ubegribeligt for det menneskelige sind. Dog betyder dette ikke, at det ikke er sandt, eller ikke baseret på Bibelens undervisning.

Behold i tankerne, imens vi studere dette emne, at ordet "Treenighed" ikke er brugt i Skriften. Det er et forsøg på at beskrive den treenige Gud, det fakta at der er 3 koeksistenser, sammen evige personer der giver en Gud. Forstå at dette på INGEN måder foreslår 3 Guder. Treenigheden er 1 Gud lavet af 3 personer. Der er intet forkert i at bruge udtrykket ”treenighed”, selvom at ordet ikke er fundet i Bibelen. Det er kortere at sige ordet ”treenighed” end at sige ”3 koeksistenser, sammen evige personer der giver 1 Gud." Hvis dette præsentere et problem for dig, så overvej dette: ordet farfar er heller ikke brugt i Bibelen. Dog ved vi at der var farfader i Bibelen. Abraham var Jakobs farfar. So bliv ikke hængende i ordet ”treenighed” selv. Det der bør være vigtigt, er at konceptet der er PRÆSENTERET med ordet "Treenighed" eksistere i Skriften. Med introduktionen af vejen, vil vi give Bibel vers i diskussionen om Treenigheden.

1) Der er en Gud: 5. Mose Bog 6:4; 1. Korintherbrev 8:4; Galaterbrevet 3:20; 1. Timotheusbrev 2:5.

2) Treenigheden består af tre Personer: 1. Mos 1:1; 1:26; 3:22; 11:7; Es 6:8; 48:16; 61:1; Matt 3:16-17; Matt 28:19; 2. Kor 13:14. I passagerne i det Gamle Testamente, er kundskaben i Hebr hjælp somme. I 1. Mos 1:1, er flertals ordet "Elohim" brugt. I 1. Mos 1:26; 3:22; 11:7 og Es 6:8, det et flertals stedord for "os" der er brugt. Det "Elohim" og "os" referere til mere end to, er UDEN spørgsmål. I Dansk har du kun to grader, ental, og flertal. På Hebræisk har du tre grader: ental, dobbelt og flertal. Dobbelt er for KUN to. I Hebr, er det ned dobbelte grad der er brugt, for ting der kommer i par, som øjne, øre og hænder. Ordet "Elohim" og stedordet "os" er en flertals grad – helt klart mere end to – det må referere til tre eller mere (Faderen, Sønnen, Helligånden).

I Es 48:16 og 61:1, taler Sønnen, mens Han referere til Faderen og Helligånden. Sammenlign Es 61:1 til Luk 4:14-19 for at se, at det er Sønnen der taler. Matt 3:16-17 beskriver hændelsen af Jesu dåb. Set her i, er Gud Helligånden der stiger ned til Gud Sønnen, imens Gud Faderen proklamere Hans velbehag i Sønnen. Matt 28:19 and 2. Kor 13:14 er et eksempel på 3 tydelige personer i Treenigheden.

3) medlemmerne af Treenigheden er tydelige hver for sig i forskellige passager: I det Gamle Testamente er, "HERRE" adskilt fra "Herre" (1. Mos 19:24; Hos 1:4). Har "Herren” en "Søn" (Sl 2:7, 12; Ordsp 30:2-4). Er Ånd adskilt fra ”Herre” (4. Mos 27:18) g fra "Gud" (Sl 51:10-12). Gud Sønnen er adskilt fra Gud Faderen (Sl 45:6-7; Hebr 1:8-9). I det Nye Testamente, Joh 14:16-17 er der hvor Jesus taler med Faderen, om at sende en hjælper, Helligånden. Dette viser at Jesus ikke ser Sig selv som værende Faderen eller Helligånden. Overvej også alle de andre tider i Evangeliet, hvor Jesus taler til faderen. Talte Han med Sig selv? Nej, Han talte med en anden person i Treenigheden - Faderen.

4) alle medlemmer af Treenigheden er Gud: Faderen er Gud: Joh 6:27; Romerne 1:7; 1. Peter 1:2. Sønnen er Gud: Joh 1:1, 14; Romerne 9:5; Kol 2:9; Hebr 1:8; 1 Joh 5:20. Helligånden er Gud: AgP 5:3-4; 1. Kor 3:16 (Den der bebor er Helligånden - Romerne 8:9; Joh 14:16-17; AgP 2:1-4).

5) Underordningen i Treenigheden: Skriften viser at Helligånden er underordnet Faderen og Sønnen, og Sønnen er underordnet Faderen. Det er en interne relation, og benægter ikke guddomligheden i nogen af personerne i Treenigheden. Dette er simpelt et område som vores begrænsede sind ikke kan forstå, angående Guds uendelighed. Angående Sønnen, se: Luk 22:42; Joh 5:36; Joh 20:21; 1 Joh 4:14. Angående Helligånden, se: Joh 14:16; 14:26; 15:26; 16:7 og specielt Joh 16:13-14.

6) arbejdsfordelingen for de individuelle medlemmer af Treenigheden: er Faderen den ultimative kilde eller årsag til: 1) universet (1. Kor 8:6; Åb 4:11); 2) guddommelig åbenbaring (Åb 1:1); 3) frelsen (Joh 3:16-17); og 4) Jesu menneskelige arbejde (Joh 5:17; 14:10). Faderen STARTEDE alle disse ting.

Sønnen er den agent, hvorigennem Faderen gør følgende arbejde: 1) skabelsen og vedligeholdelsen af universet (1. Kor 8:6; Joh 1:3; Kol 1:16-17); 2) guddommelig åbenbaring (Joh 1:1; Matt 11:27; Joh 16:12-15; Åb 1:1); og 3) frelsen (2. Kor 5:19; Matt 1:21; John 4:42). Faderen gør alle disse ting gennem Sønnen, som fungere som Hans agent.

Helligånden er det værktøj, hvorigennem Faderen gør følgende arbejde: 1) Skabelsen, og vedligeholdelsen af universet (1. Mos 1:2; Job 26:13; Sl 104:30); 2) guddommelig åbenbaring (Joh 16:12-15; Ef 3:5; 2. Peter 1:21); 3) frelsen (Joh 3:6; Tit 3:5; 1. Peter 1:2); og 4) Jesu arbejde (Es 61:1; AgP 10:38). For Faderen gør alle disse ting ved Helligåndens kraft.

Ingen af de populære illustrationer er komplet akkurate i beskrivelsen af Treenigheden. Ægget (eller æble) fejler i det, at skallen, hviden, og blommen er en del af ægget, og ikke ægget i sig selv. Faderen, Sønnen, og Helligånden er ikke bestanddele af gud, men vær af dem er gud. Vand illustrationen er bedre, men fejler også i at beskrive Treenigheden rigtig. Vand, damp, og is er alle former for vand, men Faderen, Sønnen, og Helligånden er ikke former for gud, vær af dem er gud. Så "O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For »hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver?" (Romerne 11:33-34)

Tilbage til den Danske hjemmeside