Stille bøn – er det bibelsk?



Spørgsmål: Stille bøn – er det bibelsk?

Svar:
Bibelen nævner ikke nødvendigvis at bede stille bønner specifikt, men det betyder ikke, at dette er mindre gyldigt end at bede højt. Gud kan høre vores tanker, lige så let, som han kan høre vores ord (Salme 139:23; Jeremias 12:3). Jesus kendte farisæernes onde tanker (Matthæus 12:24-26; Lukas 11:7). Der er intet af det vi siger, eller tænker, som er skjult for Gud, som ikke behøver at høre vores ord, for at kende vores tanker. Han har adgang til alle bønner, som bliver bedt til ham, uanset om de er blevet udtalt eller ej.

Bibelen taler om at bede i det private (Matthæus 6:6). Hvad er forskellen på at bede højt eller stille, hvis man er alene? Der findes nogle omstændigheder, hvor det er mest passende med stille bøn, såsom når man beder om noget, som kun er imellem os selv og Gud, og beder for nogen, som er til stede, osv. Der er intet galt med stille bønner, så længe at vi ikke gør det, fordi vi er flove over, at andre ser os bede.

Måske er det bedste bibelvers, som peger i retning af det rigtige ved uudtalt bøn, 1. Thessalonikerbrev 5:17: ”Bed uophørligt.” At bede uophørligt betyder naturligvis ikke, at vi hele tiden går rundt og beder højt. Det betyder snarere, at vi hele tiden må være i en bevidsthed om Guds nærvær, hvor vi tager enhver tanke til fange hos ham (2. Korinther 10:5), og bringer enhver situation, plan, frygt, og bekymring frem for hans trone. En del af den uophørlige bøn vil være, at vi talende, hviskende, råbende, syngende, eller i stilhed beder til Gud, imens vi retter vores tanker mod ham i lovprisning, med bønneønsker, i forbøn, og med taksigelse.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Stille bøn – er det bibelsk?