Har vi skytsengle?



Spørgsmål: Har vi skytsengle?

Svar:
I Matthæusevangeliet 18:10 står der, "Se til, at i ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt." I konteksten kan "disse små" enten være dem, som tror på ham (vers 6), eller også henvises der til de små børn (vers 3-5). Dette er nøglestedet som handler om skytsengle. Der er ingen tvivl om, at gode engle beskytter (Daniel 6:20-23; 2. Konge 6:13-17), åbenbarer information (ApG 7:52-53; Lukas 1:11-20), vejleder (Matthæus 1:20-21; ApG 8:26), sørger for (1. Mosebog 21:17-20; 1. Konge 19:5-7), og generelt set tjener de troende (Hebræerne 1:14).

Spørgsmålet handler om, om hver person – eller hver troende – har en engel, som er dem tildelt. I det gamle testamente var ærkeenglen (Mikael) tildelt nationen Israel (Daniel 10:21; 12:1), men der står ikke noget sted i Skriften, at en engel er "tildelt" individer (engle blev nogle gange sendt til individer, men der står intet nævnt omkring en permanent tildeling). Jøderne udviklede troen på skytsengle i perioden mellem det gamle og nye testamente. Nogle tidlige kirkefædre troede på, at enhver person ikke kun havde en god engel tildelt til ham/ hende, men også en dæmon. Troen på skytsengle har eksisteret i lang tid, men der er ikke nogen direkte grund til at tro på dette, set ud fra Skriften.

For at vende tilbage til Matthæusevangeliet 18:10, så er ordet "deres" et kollektivt stedord på græsk, og taler om, at englene generelt set tjener de troende. Man ser sådan på det, at disse engle "altid" ser på Guds ansigt, for at de kan adlyde ham, og hjælpe den troende, når der er et behov. I dette skriftsted lader det til, at englene er mere optaget af at være opmærksomme på Faderen i himlen, end på at tjene en bestemt person. Den aktive tjeneste, eller vogtergerning, lader altså til at komme mere fra Gud, end fra englene af, hvilket giver helt mening, fordi Gud alene er altvidende. Han ser enhver troende, på ethvert tidspunkt, og det er ham alene, der ved, hvornår vi har behov for et indgreb fra en engel. Og fordi de kontinuerligt søger hans ansigt, så står englene til hans rådighed, for at kunne hjælpe hans "små."

Ud fra Skriften kan det ikke med sikkerhed besvares, om hver troende har en engel tildelt sig. Men, som tidligere sagt, så bruger Gud engle til at betjene os. Det er rigtigt, ifølge Skriften, at sige, at Gud bruger engle, på samme måde, som han bruger os; Det betyder, at han ikke har behov for os, når det handler om at fuldføre hans formål, men at han stadigvæk vælger at bruge dem, og os (Job 4:18; 15:15). I sidste ende har vi en større sikkerhed fra Gud, uanset om en engel er os tildelt eller ej: hvis vi er hans børn gennem troen på Kristus, så virker han alt til gode for os (Romerne 8:28-30), og Jesus Kristus vil aldrig lade os i stikken eller svigte os (Hebræerne 13:5-6). Hvis vi har en alvidende, almægtig, og helt igennem kærlig Gud med os, har det så virkelig nogen betydning, om vi har en skytsengel, som er et begrænset væsen, til at beskytte os, eller ej?


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Har vi skytsengle?