Hvorfor er der så mange kristne fortolkninger?



Spørgsmål: Hvorfor er der så mange kristne fortolkninger?

Svar:
Skriften siger, at der er ”én Herre, én tro, én dåb” (Efeserne 4:5). Dette skriftstykke understreger vigtigheden af at have enighed i Kristi legeme, da vi har den iboende Ånd ved ”én Ånd.” I vers 3 appellerer Paulus om ydmyghed, mildhed, tålmodighed og kærlighed – som alle er nødvendige for at bevare enhed. Ifølge 1. Korintherbrev 2:10-13, kender Helligånden Guds tanker (vers 11), som åbenbarer (vers 10) og underviser (vers 13) dem som han bor hos. Denne aktivitet hos Helligånden kaldes for åbenbarelse.

Hvis vi levede i en perfekt verden, ville hver pligtopfyldende troende læse i sin bibel (2. Timotheus 2:15), og på en bedende måde være afhængig af Helligåndens åbenbarelse. Som det er let at se, så lever vi ikke i en perfekt verden. Det er ikke alle som har Helligånden, som faktisk lytter til Helligånden. Der findes kristne som volder ham sorg (Efeserne 4:30). Spørg enhver underviser – selv den bedste klasseværelseslærer har elever som går deres egne vegne, og nægter at lade sig undervise, uanset hvad læreren gør. Så en af grundene til, at forskellige mennesker har forskellige fortolkninger af bibelen, er simpelthen at de ikke lytter til læreren – Helligånden. I det følgende er der nogle andre grunde til, at der findes en stor forskellighed af trosholdninger iblandt dem som underviser i bibelen.

1. Vantro. Sandheden er, at mange som hævder at være kristne, ikke er blevet født på ny. De går med et kristent ”label” på sig, men de har ikke virkeligt ændret indstilling i hjertet. Mange, som ikke engang mener at bibelen taler sandt, lader som om at de underviser i den. De hævder at de taler for Gud, men lever stadig i en tilstand af vantro. De fleste falske fortolkninger af Skriften kommer fra sådanne kilder.

Det er umuligt for en vantro at tolke Skriften på en rigtig måde. ”Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok” (1. Korinther 2:14). Et ufrelst menneske kan ikke forstå bibelens sandhed. Han har ingen åbenbarelse. Og desuden er ens frelse heller ikke sikret, bare fordi man er en pastor eller teolog.

Vi finder et eksempel på det kaos, som vantroen skaber, i Johannesevangeliet 12:28-29. Jesus beder til Faderen, og siger, ”Fader, herliggør dit navn.” Faderen svarer med en hørbar stemme fra himlen, som alle omkring ham hører. Læg dog mærke til forskellen på deres tolkninger: ”Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: ’En engel talte til ham.’” Alle hørte det samme – en intelligent erklæring fra himlen – men alle hørte også hvad de selv ville høre.

2. Mangel på træning. Apostlen Peter advarer imod dem, som fejlfortolker bibelen. Han begrunder til dels deres urigtige undervisning med det faktum at de er ”ukyndige” (2. Peter 3:16). Timotheus får følgende at vide: ”Stræb efter at stå din prøve for Gud som en arbejder, der ikke behøver at skamme sig, men som går lige på med sandhedens ord” (2. Timotheus 2:15). Der findes ingen genvej til en rigtig fortolkning af bibelen; vi er begrænsede til at studere i den.

3. Dårlig hermeneutik. Mange fejltagelser er blevet begået, fordi man ganske enkelt ikke har brugt god hermeneutik (videnskaben at fortolke Skriften). Det kan gøre stor skade hvis man tager et enkelt vers ud af sin kontekst, hvad angår versets intention. Hvis man ignorerer kapitlets eller bogens bredere kontekst, eller ikke evner at forstå den historiske/ kulturelle kontekst, kan der også opstå problemer.

4. Uvidenhed i forhold til hele Guds Ord. Apollos prædikede stærkt og velformuleret, men han kendte kun til Johannes’ dåb. Han var uvidende om Jesus og at han var kommet med frelsen, så hans budskab kom til kort. Akvilla og Priskilla tog ham til side, og ”forklarede ham Guds vej mere udførligt” (ApG 18:24-28). Derefter prædikede Apollos om Jesus Kristus. Nogle grupper og individer har i dag et ukomplet budskab, fordi de koncentrerer sig om bestemte skriftstykker, og ekskluderer andre. De går fejl i byen, når det handler om at sammenligne Skriften med Skriften.

5. Selviskhed og stolthed. Det er sørgeligt at skulle sige det, men mange fortolkninger af bibelen er baseret på et individs personlige holdninger og egne doktriner. Nogle mennesker ser muligheden for personlig avancement ved at tale for et ”nyt perspektiv” på Skriften. (Se beskrivelsen af falske lærere i Judas’ brev).

6. Manglende evne til at modnes. Når kristne ikke modnes som de burde, så går det ud over deres håndtering af Guds Ord. ”Jeg gav jer mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I heller ikke nu; for I er stadig kødelige mennesker” (1. Korinther 3:2-3). En umoden kristen er ikke parat til at modtage Guds Ords ”kød.” Læg mærke til, at beviset for korinthernes kødelighed var splittelse i deres kirke (vers 4).

7. Forkert fokus på tradition. Nogle kirker hævder at kende bibelen, men deres fortolkning er altid filtreret igennem de etablerede traditioner, som findes i deres kirke. Der hvor tradition og undervisning i Bibelen er i konflikt, giver man traditionen fortrin. Dette negerer effektivt Guds Ords autoritet, og giver kirkelederskabet magten.

Hvad det essentielle angår, er bibelen meget klar. Der er ikke noget tvetydigt omkring Kristi guddommelighed, realiteterne ved himlen og helvede, og frelsen ved nåde igennem tro. Men angående nogle spørgsmål som er mindre vigtige, er Skriften mindre klar, og dette skaber naturligvis forskellige fortolkninger. For eksempel, så har vi ikke nogen direkte befaling i bibelen om hvor ofte man bør holde nadver, eller hvilken slags musik man bør benytte sig af. Ærligt talt, så kan kristne have forskellige fortolkninger af skriftsteder angående perifere spørgsmål.

Det vigtige er at forblive dogmatisk når Skriften selv er det, og at undgå at være dogmatisk når Skriften ikke er det. Kirker bør stræbe efter at følge den model, som vi finder i den tidlige menighed i Jerusalem: ”De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne” (ApG 2:42). Der var enhed i den tidlige kirke fordi de stod fast på apostlenes doktrin. Der vil komme enhed i kirken igen, når vi vender tilbage til apostlenes doktrin og giver afkald på de andre doktriner, moder, og kneb som har sneget sig ind i kirken.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvorfor er der så mange kristne fortolkninger?