Er det meningen, at en troende skal kunne føle Helligånden?



Spørgsmål: Er det meningen, at en troende skal kunne føle Helligånden?

Svar:
Selvom visse dele af Helligåndens virke kan have at gøre med følelser, såsom ved overbevisning om synd, ved trøst, og når Helligånden sætter én i stand til at udføre en specifik opgave, så siger bibelen ikke at vi skal basere vores forhold til Helligånden på de ting vi føler. Enhver troende som er født på ny har Helligånden boende i sig. Jesus fortalte os, at når Trøsteren kom, så vil han være med os og i os. ”Og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer” (Johannes 14:16-17). Med andre ord, så sender Jesus én som sig selv, som vil være med os og i os.

Vi ved at Helligånden er med os, fordi Guds Ord siger det. Enhver troende som er født på ny har Helligånden boende i sig, men det er ikke enhver troende, som er under Helligåndens kontrol, selvom han stadig bor i os. Apostlen Paulus kommenterede denne sandhed, og han brugte en illustration til at hjælpe os med at forstå det. ”Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden” (Efeserne 5:18). Mange læser dette vers, og tolker det sådan, at apostlen Paulus taler imod at drikke vin. Men i virkeligheden drejer konteksten i dette skriftsted sig om den åndsfyldte kristnes vandring og krigsførelse. Derfor handler dette sted om mere end bare at drikke for meget vin.

Når folk er fulde af for meget vin, så udviser de bestemte karaktertræk: de bliver klodsede, deres tale er sløret, og deres dømmekraft forringes. Apostlen Paulus sammenligner disse ting. Ligesom der er visse karaktertræk, som kendetegner en person som beruser sig i vin, så er der også visse karaktertræk der kendetegner én person, som er fyldt med Helligånden. I Galaterbrevet 5:22-24 kan vi læse om Åndens frugt. Dette er Helligåndens frugt, og den udvises af troende, som er under hans kontrol.

Nutidsformen af udsagnsordet i Efeserbrevet 5:18 taler om en kontinuerlig proces, hvor man ”bliver fyldt” af Helligånden. Men da det er en formaning, så følger også at det er muligt ikke at blive fyldt eller kontrolleret af Ånden. ”tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn. I skal underordne jer hinanden i ærefrygt for Kristus” (Efeserne 5:19-21).

Vi er ikke fyldte med Ånden fordi vi føler det, men fordi dette er den kristnes privilegium og noget vi besidder. At være fyldt eller kontrolleret af Ånden er et resultat af at vandre i lydighed mod Herren. Dette er en nådens gave, og ikke en følelse. Følelser kan og vil vildlede os, og vi kan komme i en situation, hvor vi er så følelsesladede at det er helt kødeligt, og ikke kommer fra Helligånden. ”Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst … Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden” (Galaterne 5:16, 25).

Med det sagt, så kan vi ikke benægte at der er tidspunkter i vores liv, hvor vi kan blive overvældede af Helligåndens nærvær og kraft, og dette er ofte en følelsesmæssig oplevelse. Når det sker, er det en glæde som er større end nogen anden. Kong David dansede ”af alle kræfter for Herrens ansigt” (2. Samuel 6:14) da de bragte pagtens ark op til Jerusalem. Når vi oplever en sådan glæde i Ånden, får vi en forståelse af, at vi som Guds børn er velsignede ved hans nåde. Så ja, Helligåndens virke kan helt sikkert også involvere følelser. Men samtidigt må vi ikke basere det faktum, at vi har Helligånden, på følelser.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Er det meningen, at en troende skal kunne føle Helligånden?