Giver evig sikkerhed en undskyldning til at synde?



Spørgsmål: Giver evig sikkerhed en undskyldning til at synde?

Svar:
Den største modstand imod den doktrin, der handler om evig sikkerhed, er at den nødvendigvis tillader mennesker at leve som de har lyst til, og stadig blive frelst. Selvom dette ”teknisk set” er sandt, så er det i virkeligheden ikke en sandhed. En person som virkeligt er blevet sat fri af Jesus Kristus, vil aldrig leve et liv der karakteriseres ved fortsat, bevidst synd. Vi må tegne en streg i sandet, angående hvordan en kristen bør leve, og hvad et menneske må gøre, for at modtage frelse.

Bibelen gør det klart, at frelsen fås ved nåde alene, igennem tro alene, og alene gennem personen Jesus Kristus (Johannes 3:16; Efeserne 2:8-9; Johannes 14:6). I det øjeblik et menneske tror på Jesus Kristus, frelses det menneske og er derefter sikkert i den frelse. Frelsen fås ikke ved tro, for derefter at bevares ved gerninger. Apostlen Paulus talte om dette i Galaterne 3:3, hvor han stiller spørgsmålet: ”Er i så uforstandige? I begyndte dog i Ånden, vil i nu ende i kødelighed?” Hvis vi frelses ved tro, så vil vores frelse også opretholdes og sikres ved tro. Vi kan ikke gøre os fortjent til vores egen frelse. Derfor kan vi heller ikke opretholde vores egen frelse. Det er Gud, der opretholder den (Judasbrevet 24). Det er Guds hånd, der holder os i et fast greb (Johannes 10:28-29). Det er Guds kærlighed, som intet kan skille os fra (Romerne 8:38-39).

Enhver benægtelse af evig sikkerhed, er i essensen en tro på, at vi må vedligeholde vores frelse igennem egne gode gerninger og bestræbelser. Dette står i fuldstændig modsætning til frelsen ved nåde. Vi frelses pga. Kristi gerninger – ikke vores egne (Romerne 4:3-8). At sige, at vi må adlyde Guds Ord eller leve et gudfrygtigt liv, for at bevare vores frelse, er det samme som at sige, at Jesu død ikke var nok til at betale straffen for vore synder. Jesu død var sandelig betaling nok for alle vore synder – fortidige, nuværende og fremtidige, både dem der blev begået før frelsen, og efter frelsen (Romerne 5:8; 1. Korinther 15:3; 2. Korinther 5:21).

Betyder dette så, at en kristen kan leve lige præcis som han har lyst til, og stadig være frelst? Dette er i sin essens et hypotetisk spørgsmål, da bibelen gør det klart, at en sand kristen ikke bare vil leve sit liv som han ”har lyst til.” Kristne er nye skabninger (2. Korinther 5.17). Kristne fremviser Åndens frugt (Galaterne 5:22-23) og ikke kødets gerninger (Galaterne 5:19-21). 1. Johannes 3:6-9 slår klart fast, at en sand kristen ikke vil leve i fortsat synd. Som et svar på beskyldningen om, at nåde fremmer synd, siger apostlen Paulus klart, ”Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den?” (Romerne 6:1-2).

Evig sikkerhed er ikke en undskyldning til at synde. Den er snarere en sikkerhed i at vide, at Guds kærlighed er garanteret for dem, der sætter deres lid til Kristus. Når vi forstår Guds kæmpestore gave, frelsen, så formår denne viden det modsatte af at bruge nåden som undskyldning for synd. Hvordan kunne nogen som helst, som havde kendskab til den pris, Jesus måtte betale for os, fortsætte med at leve i synd (Romerne 6:15-23)? Hvordan kunne et menneske, der virkeligt forstod Guds uforbeholdne og garanterede kærlighed til dem, som tror, tage denne kærlighed og smide den tilbage i Guds åbne ansigt? Et sådant menneske viser ikke med sine handlinger, at det hans/ hendes evige sikkerhed giver ret til at synde, men snarere at han/ hun ikke virkeligt har oplevet frelsen i Jesus Kristus. ”Enhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke” (1. Johannes 3:6).


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Giver evig sikkerhed en undskyldning til at synde?