Fortæller bibelen om apostlenes død? Hvordan døde hver af apostlene?



Spørgsmål: Fortæller bibelen om apostlenes død? Hvordan døde hver af apostlene?

Svar:
Den eneste apostel, hvis død står beskrevet i bibelen, er Jakobs (ApG 12:2). Kong Herodes fik Jakob ”henrette(t) med sværd,” som højst sandsynligt er en reference til halshugning. De omstændigheder, der har at gøre med de andre apostles død, hænger tæt sammen med den kirkelige tradition, så vi bør ikke lægge for meget vægt bag nogle af disse beretninger. Den mest almindeligt accepterede kirketradition, hvad angår en apostles død, er om apostlen Peter, som blev korsfæstet med hovedet nedad på et x-formet kors i Rom, som en opfyldelse af Jesu profeti om hans død (Johannes 21:18). De følgende er de mest populære ”traditioner,” angående de andre apostles død:

Matthæus led martyrdøden i Etiopien, hvor han døde af et sår fra et sværdhug. Johannes stod til at blive martyr, da han blev kogt i et stort bassin med kogende olie, under én af forfølgelsesbølgerne i Rom. Men på mirakuløs vis slap han med livet. Johannes blev så sendt til minerne på fængselsøen Patmos. Han skrev sin profetiske bog, Johannes’ Åbenbaring, på denne ø. Apostlen Johannes blev senere frigivet, og vendte tilbage til det, der i dag kendes som det moderne Tyrkiet. Han døde som en gammel mand, og var den eneste apostel som døde fredsommeligt.

Jakob, Jesu bror (som ikke officielt var en apostel), ledte menigheden i Jerusalem. Han blev kastet ned fra templets sydøstlige tinde (et fald på mere end tredive meter), da han nægtede at fornægte sin tro på Jesus. Da de opdagede at han havde overlevet faldet, slog Jakobs fjender ham ihjel med en kølle. Man mener, at der er tale om den samme tinde, som dér hvor Jesus blev fristet af Satan.

Bartolomæus, som også kendes som Natanael, var en missionær i Asien. Han vidnede i det område, der i dag er det moderne Tyrkiet, og blev martyr i Armenien, pga. at han prædikede. Han blev pisket ihjel. Andreas blev korsfæstet på et x-formet kors i Grækenland. Efter at være blevet pisket hårdt af soldaterne, bandt de hans krop til korset med reb, for at forlænge hans smerte. Hans efterfølgere fortalte, at da han blev ledt til korset, hilste han dem med ordene: ”Jeg har i langt tid set frem til og forventet dette glædelige øjeblik. Korset er blevet helliget af Kristi legeme, som hang på det.” Han fortsatte med at prædike for sine bødler i to dage, hvorefter han døde. Apostlen Thomas var på en af sine missionsrejser til Indien for at etablere kirken dér, da han blev stukket med et spyd. Apostlen Matthias, som blev valgt til at erstatte Judas iskariot, blev stenet, og derefter halshugget. Apostlen Paulus blev tortureret, og derefter halshugget, af den onde kejser Nero i Rom, i år 67 e.kr. Der er også traditioner angående de andre apostle, men ingen af dem har nogen pålidelig historisk eller traditionel opbakning.

Det er ikke så vigtigt hvordan apostlene døde. Det vigtigste er, at de alle var villige til at dø for deres tro. Hvis Jesus ikke var genopstået, så ville disciplene have vidst det. Mennesker vil ikke dø for noget, de ved er en løgn. At disciplene alle var villige til at dø en frygtelig død, og nægtede at fornægte troen på Kristus, er i sig selv et fantastisk vidnesbyrd om, at de havde været vidner til Jesu Kristi opstandelse.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Fortæller bibelen om apostlenes død? Hvordan døde hver af apostlene?