Hvad vil der ske med dem, der aldrig har hørt om Jesus før?



Spørgsmål: Hvad vil der ske med dem, der aldrig har hørt om Jesus før? Vil Gud fordømme et menneske, der aldrig har hørt om ham før?

Svar:
Alle mennesker er ansvarlige overfor Gud, uanset om de ”hørt om ham” eller ej. Bibelen fortæller os, at Gud har åbenbaret sig klart i naturen (Romerne 1:20), og i menneskers hjerter (Prædikeren 3:11). Problemet er, at menneskeracen er syndig; vi forkaster alle denne viden om Gud, og gør oprør imod ham (Romerne 1:21-23). Hvis det ikke var for Guds nåde, så ville han overgive os til vores hjerters syndige lyster, og derved indse hvor nyttesløst og tomt livet er uden ham. Det gør han imod dem, der fortsat forkaster ham (Romerne 1:24-32).

Det handler i virkeligheden ikke om, at nogle mennesker ikke har hørt om ham før. Problemet er, at de har forkastet det, de har hørt, og det de har set i naturen. 5. Mosebog 4:29 fortæller, at ”Men derude skal I søge Herren din Gud; du skal finde ham, hvis du søger ham af hele dit hjerte og af hele din sjæl.” Dette vers fortæller om et vigtigt princip – at enhver, som virkeligt søger Gud, vil finde ham. Hvis et menneske virkeligt har en længsel efter at kende Gud, så vil Gud gøre sig selv kendt for det menneske.

Problemet er bare, at ”der er ingen forstandig, ingen der søger Gud” (Romerne 3:11). Folk forkaster den viden om Gud, de kan finde i naturen og i deres egne hjerter, og vælger i stedet at tilbede en ”gud” de selv har skabt. Det er tåbeligt at argumentere for det uretfærdige ved, at Gud sender et menneske i Helvede, der aldrig har hørt om Kristi evangelium. Mennesker er ansvarlige overfor Gud, pga. den viden han allerede har afsløret overfor dem. Bibelen siger at mennesker forkaster denne viden, og derfor er Gud retfærdig, når han dømmer dem til Helvede.

Frem for at diskutere, hvad der vil ske med dem, der aldrig har hørt budskabet før, så burde vi som kristne gøre vores bedste for, at de hørte budskabet. Vi er kaldet til at dele budskabet blandt nationerne (Matthæus 28:19-20; ApG 1:8). Vi ved, at mennesker forkaster den viden, de finder om Gud i naturen, hvilket burde motivere os til at sprede de gode nyheder om Jesus Kristus. Mennesker kan kun blive frelst fra deres synder og tilbringe evigheden i himlen, ved at tage imod Guds nåde gennem Jesus Kristus.

Hvis vi fejlagtigt antager, at Gud vil skænke nåde til dem, der ikke har hørt om ham, så løber vi ind i et stort problem. Hvis mennesker, der aldrig før har hørt evangeliet, frelses, så er det logisk, at vi ikke burde fortælle nogen om evangeliet. Det værste vi kunne gøre, var at forkynde evangeliet, og risikere, at han eller hun forkaster det. Hvis det skulle ske, så ville han eller hun blive dømt. Mennesker der ikke hører evangeliet må blive dømt, for ellers er der ingen motivation til at evangelisere. Hvorfor risikere at mennesker muligvis forkaster evangeliet og dermed bliver dømt, hvis de før var frelste fordi de aldrig før havde hørt evangeliet?


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad vil der ske med dem, der aldrig har hørt om Jesus før?