Spørgsmål
Hvad var det væsentlige ved, at forhænget i templet blev flænget i to dele, da Jesus døde?
Svar
I Jesu levetid var det hellige tempel i Jerusalem centrum for det religiøse liv for jøder. Templet var det sted, hvor dyreofringer skete, og man tilbad trofast på den måde, det var foreskrevet i Mose lov. Hebræerbrevet 9:1-9 fortæller os, at et forhæng i templet adskilte det Helligste Hellige – som var det jordiske bosted for Guds nærvær – fra resten af templet, hvor mennesker befandt sig. Dette var med til at vise, at mennesket var adskilt fra Gud på grund af synd (Esajas 59:1-2). Det var kun ypperstepræsten, der havde tilladelse til at gå ind bag forhænget én gang om året (2. Mosebog 30:10; Hebræerbrevet 9:7) for at træde ind i Guds nærvær for hele Israel, og bringe soning for deres synder (3. Mosebog 16).
Salomons tempel var 30 alen højt (1. Kong. 6:2), men ifølge Josefus, som var en jødisk historiker fra det 1. århundrede, havde Herodes øget højden til 40 alen. Der er usikkerhed om, hvor præcist man måler en alen, men det er sikkert at antage, at dette forhæng var nogenlunde omkring 60 fod høj (ca. 20 meter højt).
Jesus fortalte os også, at forhænget var omkring 12 centimeter tykt, og hvis man bandt heste til hver side af det, ville de ikke kunne flænge det. 2. Mosebog fortæller os, at dette tykke forhæng var skabt i purpurblåt, purpurrødt, og karminrødt stof og tvundet, fint linned.
Størrelsen og tykkelsen på forhænget gør de begivenheder, der skete i det øjeblik Jesus døde på korset, så meget mere betydningsfulde. "Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden. Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst" (Matthæus 27:50-51a).
Hvad kan vi så få ud af dette? Hvilken betydning har det flængede forhæng for os i dag? Mere end noget andet, har flængningen af forhænget i det øjeblik Jesus døde, den dramatiske betydning, at Hans offer, udgydelsen af Hans eget blod, var tilstrækkelig soning for synder. Det betyder, at vejen ind til det Helligste Hellige var åbent for alle mennesker, for altid, både for jøde og hedning.
Da Jesus døde, blev forhænget flænget, og Gud flyttede ud fra det sted, og vil aldrig igen komme til at bo i et tempel, der er gjort af menneskehænder (ApG 17:24). Gud var færdig med det tempel og dets tilhørende religiøse system, og templet og Jerusalem efterlodes "øde" (ødelagt af romerne) i 70 e.Kr., præcis som Jesus profeterede om i Lukas 13:35. Så længe templet stod der, betød det, at den gamle pagt fortsatte. Hebræerbrevet 9:8-9 taler om den tid, som var ved at forsvinde, da den nye pagt var ved at blive etableret (Hebræerbrevet 8:13).
På en måde var forhænget et symbol på Kristus selv, som den eneste vej til Faderen (Johannes 14:6). Dette angives ved, at ypperstepræsten måtte gå ind i det Helligste Hellige gennem et forhæng. Nu er Kristus vores overlegne Ypperstepræst, og da vi tror på Hans fuldbragte værk, har vi del i Hans bedre præstedømme. Nu kan vi træde ind i det Helligste Hellige gennem Ham. Hebræerbrevet 10:19-20 siger, at de troende træder ind i helligdommen ved "Jesu blod… af den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige sit jordiske legeme." Her ser vi billedet på at Jesu legeme blev iturevet for os, samtidigt med, at Han flængede forhænget for os.
Det er et historisk faktum, at forhænget flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Den dybe betydning ved denne begivenhed forklares med herlige detaljer i Hebræerbrevet. Tingene i templet var skygger af det, der skulle komme, og de pegede os i sidste ende hen til Jesus Kristus. Han var forhænget til det Helligste Hellige, og gennem Hans død kunne de troende nu have fri adgang til Gud.
Forhænget i templet var en konstant påmindelse om, at synd gør, at menneskeheden ikke kan træde ind i Guds nærvær. At man ofrede syndofferet hvert eneste år, samt utallige andre ofre, som man gentog hver dag, viste på en grafisk måde, at man ikke i sandhed kunne sone for eller fjerne synd blot ved dyreofringer. Jesus Kristus har, gennem sin død, fjernet skellet mellem Gud og mennesket, og vi kan nu træde frem for Ham i tillid og med frimodighed (Hebræerne 4:14-16).
English
Hvad var det væsentlige ved, at forhænget i templet blev flænget i to dele, da Jesus døde?
