Hvad bør jeg lede efter hos en hustru?



Spørgsmål: Hvad bør jeg lede efter hos en hustru?

Svar:
Det vigtigste, personlige forhold en mand kan have, udover forholdet til Gud gennem Herren Jesus Kristus, er forholdet til sin hustru. I den proces, hvor man leder efter en hustru, er det vigtigste princip at lede efter en kvinde, som har en personlig tro på Jesus Kristus. Apostlen Paulus siger til os, at vi ikke bør ”trække på samme hammel” som vantro mennesker (2. Korinther 6:14). Hvis en mand og kvinde ikke er enige om dette altafgørende spørgsmål, så kommer der ikke et gudfrygtigt og tilfredsstillende ægteskab ud af det hele.

Men selv om man gifter sig med en medtroende, så er dette ikke en garanti for, at man kommer til at ”trække på samme hammel.” Selvom en kvinde er kristen, så er dette ikke ensbetydende med, at hun passer dig godt i en åndelig forstand. Har hun de samme åndelige mål, som du har? Tror hun på de samme doktriner? Brænder hun for Gud på samme måde, som du gør? Det er yderst vigtigt, hvordan en potentiel hustrus karaktertræk er. Der findes alt for mange mænd, som gifter sig på grund af følelsesbaseret eller fysisk tiltrækning alene, og dette kan blive en opskrift på, at tingene kommer til at gå galt.

Hvilke er så nogle af de gode kvaliteter, som en mand kan lede efter hos en kvinde? Skriften giver os nogle principper vi kan bruge, til at danne os et billede af en gudfrygtig kvinde. Hun skal først og fremmest være overgivet i sit eget forhold til Herren. Apostlen Paulus fortæller os, at en hustru bør underordne sig sin mand, som under Herren (Efeserne 5:22-24). Hvis en kvinde ikke er overgivet til Herren, så ser hun det nok heller ikke som nødvendigt for hendes egen, åndelige velbefindende, at hun underordner sig sin mand. Vi kan ikke opfylde en andens behov, hvis vi ikke først tillader, at Gud fylder os med sig selv. Når en kvinde har Gud som centrum i sit liv, så er hun en god kandidat til at blive en hustru.

Paulus nævner også nogle karakteregenskaber som er gode at have for en kvinde, i sin instruktion omkring ledere i kirken. ”Drejer det sig om kvinder, skal de ligeledes være agtværdige, ikke sladderagtige, men ædruelige, tro i alt” (1. Timotheus 3:11). Med andre ord, så er der tale om en kvinde som ikke er meget stolt, som ved, hvornår det er tid til at tale og tie, og som har det godt med at have en plads ved sin mands side. Der er tale om en kvinde, som først og fremmest er optaget af sit forhold til Herren, og af sin egen, åndelige vækst.

Der er lagt en større vægt af ansvar på ægtemanden i et ægteskab, for Guds ordning betyder, at han er sat som hovedet for sin hustru og sin familie. Denne model er skabt til at skulle være en efterligning af forholdet mellem Kristus og kirken (Efeserne 5:25-33). Det er et forhold, som er baseret på kærlighed. Ligesom Kristus elskede kirken og gav sig hen for den, må en mand elske sin hustru som sit eget legeme. Derfor har en mands personlige, åndelige forhold til Herren den allerstørste betydning, når det drejer sig om at få et velfungerende ægteskab og familieliv. Kendetegnene ved en mand, som modnes åndeligt set og som ærer Gud, er, at han har en villighed til selvopofrelse, og har styrken til at vælge at være en tjener, til fordel for at skabe et bedre ægteskab. Det er vigtigt, at man med visdom kan vælge en hustru set ud fra bibelske kvaliteter, men ligeså vigtig er ens egen kontinuerlige, åndelige vækst, samt overgivelse til Guds vilje i eget liv. Når en mand søger at være den mand, som Gud ønsker han må være, vil det hjælpe hans hustru til at være den kvinde, som Gud ønsker at hun må være, og dette vil danne rammerne for et ægteskab i den enhed med Gud, som manden, og hans hustru, sammen ønsker det må være.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad bør jeg lede efter hos en hustru?