settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvad siger bibelen om skabelse kontra evolution?

Svar


Det er ikke formålet med dette svar, at give en videnskabelig redegørelse i skabelses- kontra evolutionsdebatten. Hvis du ønsker videnskabelige argumenter for skabelsen og/ eller evolution, så anbefaler vi ”Answers in Genesis and the Institute for Creation Research” meget højt. Formålet med denne artikel er at forklare, hvorfor hele debatten om skabelse kontra evolution, ifølge bibelen, overhovedet eksisterer. I Romerne 1:25 står der, ”De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen”.

En nøglefaktor i denne debat, er, at størstedelen af de videnskabsmænd, som tror på evolutionen, enten er ateister eller agnostikere. Der er nogle, der holder sig til en teistisk form for evolution, og andre som har et deistisk billede af Gud (at Gud eksisterer, men ikke er involveret i verden, og at alting sker ifølge en naturlig måde). Der er også dem, der har set på de eksisterende data, og ærligt og oprigtigt er nået frem til, at evolutionsteorien bedre passer på disse data. Men disse udgør faktisk kun en lille brøkdel af de mange videnskabsmand, der taler evolutionens sag. Langt størstedelen af evolutionære videnskabsmænd står fast på, at livet opstod fuldstændigt uden nogen som helst indgriben fra et højere væsen. Evolution er pr. definition en naturvidenskab.

Hvis ateisme taler sandt, så må der – foruden en Skaber – findes en anden forklaring for, hvordan universet og livet opstod. Selvom der fandtes tro på en slags evolution inden Charles Darwins tid, så var han den første, der skabte en plausibel model for den evolutionære proces – kaldet naturlig udvælgelse. Darwin identificerede sig faktisk som en kristen på et tidspunkt, men pga. nogle tragedier der skete i sit eget liv, frasagde han sig senere den kristne tro, og Guds eksistens. Evolution blev skabt af en ateist. Darwins mål var ikke at modbevise Guds eksistens, men det er en af de ting, som evolutionsteorien til slut resulterer i. Evolution er i sig selv noget, som er med til at fremme ateisme. Evolutionære videnskabsmænd vil næppe indrømme, at deres mål er at give et alternativ til livets oprindelse, og dermed skabe et fundament for ateismen, men ifølge bibelen, så er dette den præcise grund til, at evolutionsteorien eksisterer.

Bibelen fortæller os, at ”Tåberne siger ved sig selv: ’Gud er ikke til!’” (Salme 14:1; 53:1). Bibelen proklamerer også, at mennesker er uden undskyldning, når de ikke tror på en skabende Gud. ”For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning” (Romerne 1:20). Ifølge bibelen, så er enhver, der benægter Guds eksistens, en tåbe. Så hvordan kan det være, at så mange mennesker, inklusive nogle kristne, er villige til at acceptere at evolutionære videnskabsmænd er upartiske tolke af videnskabelig data? Ifølge bibelen er de alle tåber! Tåbelighed er ikke det samme som mangel på intelligens. De fleste videnskabsmænd har meget høj intelligens. Tåbelighed fortæller, at man mangler evnen til at bruge kundskab rigtigt. I Ordsprogene 1:7 står der, ”At frygte Herren er begyndelsen til kundskab, de dumme ringeagter visdom og belæring”.

Evolutionære videnskabsmænd håner Skabelsen og/ eller intelligent design, som noget uvidenskabeligt, der ikke fortjener at blive undersøgt videnskabeligt. Hvis noget skal anses for at være en ”videnskab,” argumenterer de for, at det også skal kunne observeres og afprøves; det må være ”naturalistisk.” Skabelse er pr. definition ”overnaturligt.” Gud og det overnaturlige kan ikke observeres eller afprøves (påstås det); derfor kan man ikke kalde Skabelse og/ eller intelligent design for en videnskab. Selvfølgelig kan evolution heller ikke blive observeret og afprøvet, men det lader ikke til et være et problem for evolutionister. Derfor filtreres al data igennem en evolutionsteori, der på forhånd er skabt, antaget og accepteret, uden at man overvejer alternative forklaringer.

Ikke desto mindre kan universets skabelse ikke blive afprøvet eller observeret. Hvad angår skabelse og evolution, så er de begge i grunden tros-baserede systemer. Ingen af dem kan blive afprøvet, fordi vi ikke kan rejse milliarder (eller tusinder) af år tilbage i tiden, for at observere universets eller livets skabelse. Evolution kan ikke anses for at være mere ”videnskabelig” end skabelsen, i det mindste ikke hvad angår altings tilblivelse. Evolution er efter sigende den eneste forklaring bag alle tings oprindelse, som kan afprøves; derfor skulle den også være den eneste teori om tingenes tilblivelse, der kan kaldes ”videnskabelig.” Dette er tåbelighed! Videnskabsmænd, der taler positivt om evolutionen, forkaster en plausibel teori om tingenes tilblivelse, uden at se på dens fortjenester, fordi den ikke passer til deres ulogisk smalle definition af ”videnskab.”

Hvis skabelsen er sand, så findes der en Skaber, som vi er ansvarlige overfor. Evolutionen er med til at fremme ateisme. Evolutionen giver ateister en basis til at forklare, hvordan livet eksisterer uden en skabende Gud. Evolutionen benægter behovet for, at en Gud er involveret i universet. Evolution er altså en ”skabelsesteori” for den religion, der hedder ateisme. Ifølge bibelen er valget klart. Vi kan tro på vores almægtige og alvidende Guds Ord, eller vi kan tro på tåbers ulogiske og partiske, ”videnskabelige” forklaring.

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad siger bibelen om skabelse kontra evolution?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries