Spørgsmål
Hvad siger bibelen om sjælesøvn?
Svar
”Sjælesøvn” er troen på, at en persons sjæl ”sover” indtil opstandelsen og den endelige dom, efter at han/ hun dør. Ideen om ”sjælesøvn” er ikke bibelsk. Når bibelen i forbindelse med døden beskriver, at en person ”sover” (Lukas 8:52; 1. Korinther 15:6), så er der ikke tale om bogstavelig søvn. Søvn er blot en måde at beskrive døden på, fordi et dødt lig lader til at sove. I det øjeblik vi dør, kommer vi til at modtage Guds dom (Hebræerne 9:27). For troende er at bryde op fra legemet det samme, som at være hjemme hos Herren (2. Korinther 5:6-8; Filipperne 1:23). For ikke-troende er døden lig med at opleve evig straf i helvede (Lukas 16:22-23).
Men indtil den endelige opstandelse, vil der dog være en midlertidig himmel – paradis (Lukas 23:43; 2. Korinther 12:4), og et midlertidigt helvede – dødsriget (Åbenbaringen 1:18; 20:13-14). Mennesker sover hverken i paradis eller i dødsriget, som vi klart kan se ud fra Lukasevangeliet 16:19-31. Man kan dog sige, at en person legeme ”sover,” mens vedkommendes sjæl befinder sig i paradis eller i dødsriget. Ved opstandelsen bliver legemet så ”opvakt” og forvandlet til det evige legeme, som en person vil have i al evighed, uanset om det er i himlen eller i helvede. Dem, der befandt sig i paradis, vil blive sendt til de nye himle, og den nye jord (Åbenbaringen 21:1). Dem, der befandt sig i dødriget, vil blive kastet i Ildsøen (Åbenbaringen 20:11-15). Disse nævnte steder er menneskenes sidste, evige destinationer – og det baseres helt på, om den enkelte person har sat sin lid til Jesus Kristus, for at blive frelst.
English
Hvad siger bibelen om sjælesøvn?
