Hvorfor tillod Gud polygami/ bigami i bibelen?



Spørgsmål: Hvorfor tillod Gud polygami/ bigami i bibelen?

Svar:
Spørgsmålet omkring polygami er ret interessant, da de fleste, moderne mennesker anser polygami for at være umoralsk, mens bibelen ikke fordømmer det noget særligt sted. Det første tilfælde af polygami/ bigami som vi læser om i bibelen, var om Lemek, i 1. Mosebog 4:19: ”Lemek tog sig to koner.” Flere, prominente mænd, som nævnes i det gamle testamente, var polygamister. Abraham, Jakob, David, Salomon, og andre havde flere hustruer. I 2. Samuelsbog 12:8 talte Gud gennem profeten Natan, og sagde, at hvis det ikke havde været nok med Davids hustruer og konkubiner, så ville han have givet ham flere. Salomon havde, ifølge 1. Kongebog 11:3, 700 hustruer, og 300 konkubiner (i essensen hustruer med en lavere status). Hvad skal vi stille op med disse eksempler på polygami i det gamle testamente? Der er tre spørgsmål, som vi har behov for at få besvaret: 1) Hvorfor tillod Gud polygami i det gamle testamente? 2) Hvad er Guds syn på polygami i dag? 3)Hvorfor ændrede han syn på tingene?

1) Hvorfor tillod Gud polygami i det gamle testamente? Bibelen fortæller os ikke direkte, hvorfor Gud tillod polygami. Når vi tænker over, hvorfor Gud synes tavs her, så findes der nogle nøglefaktorer, som vi bør se på. For det første, så har der altid været flere kvinder i verden, end mænd. Nuværende statistikker fortæller os, at omkring 50.5 procent af verdens befolkning er kvinder, mens 49.5 procent er mænd. Hvis vi antager, at de samme procenter fandtes i gamle tider, og vi ganger disse tal med millioner af mennesker, så fandtes der titusindvis af flere kvinder end mænd. For det andet, så var krigsførelsen på daværende tid mere brutal, og procenten af døde ved et slag var utrolig høj. Dette ville have resulteret i, at der fandtes en højere procent af kvinder, end af mænd. Og for det tredje, så var det næsten umuligt for en kvinde at forsørge sig selv, på grund af datidens patriarkalske samfund. Kvinder var ofte uuddannede og manglede øvelse. Kvinder satte liden til deres fædre, brødre, og ægtemand, når det drejede sig om forsørgelse og beskyttelse. Unge kvinder blev ofte tvunget til prostitution og slaveri. Den store forskel på antallet af kvinder i forhold til mænd, har betydet, at mange, mange kvinder stod i en uønsket situation.

2) Hvad er Guds syn på polygami i dag? Selv på det tidspunkt, hvor polygami var tilladt, præsenterer bibelen monogami som den plan, der bedst stemmer overens med Guds syn på det ideelle ægteskab. Bibelen fortæller os, at Guds oprindelige formål var, at én mand skulle gifte sig med én kvinde: ”Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru (ikke flere hustruer), og de bliver ét kød (ikke flere kød)” (1. Mosebog 2:24). Selvom 1. Mosebog 2:24 giver en beskrivelse af, hvad ægteskab er, og ikke af, hvor mange mennesker der er involveret i det, så er det vigtigt at notere sig den gentagne brug af singularis. I 5. Mosebog 17:14-20 siger Gud, at kongerne ikke måtte have mange hustruer (eller heste eller guld). Selvom dette ikke kan tolkes som et bud om, at kongerne måtte være monogame, så kan det alligevel forstås som en erklæring af, at det kan være problematisk at have flere hustruer. Dette ser vi klart ud fra kong Salomons liv (1. Konge 11:3-4).

I det nye testamente gives der i 1. Timotheusbrev 3:2, 12 og Titusbrevet 1:6 en liste over kvaliteter, som en åndelig leder må have, heriblandt at være ”én kvindes mand.” Om denne udtalelse udelukkende henviser til polygami eller ej, så er det klart, at en polygamist på ingen måde kan kaldes for ”én kvindes mand.” Det er noget debatteret, hvad denne kvalifikation specifikt betyder. Sætningen kan bogstaveligt talt betyde ”én-kvindes mand.” Selvom disse kvalifikationer specifikt har at gøre med stillingen som åndelig leder, bør de alligevel benyttes ligeligt af alle kristne. Bør enhver kristen ikke være ”ulastelig … ædruelig, besindig, værdig, gæstfri, en god lærer, ikke drikfældig eller voldsom, men mild, ikke stridbar og ikke glad for penge” (1. Timotheus 3:2-4). Hvis vi er kaldet til at være hellige (1. Peter 1:16), og hvis disse er hellige standarder for ældste og tilsynsmænd, så er de hellige for alle.

Efeserbrevet 5:22-23 taler om forholdet mellem ægtemænd og hustruer. Når der henvises til én mand (singularis), henvises der også altid til én hustru (singularis). ”For en mand er sin hustrus (singularis) hoved … Den, der elsker sin hustru (singularis), elsker sig selv … Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru (singularis), og de to skal blive ét kød … hver især skal (I) elske jeres hustru (singularis) som jer selv, og hustruen (singularis) skal have ærefrygt for sin mand.” Selvom en lignende skriftpassage, Kolossenserbrevet 3:18-19, minder om dette, men er skrevet til ægtemænd og hustruer i flertal (pluralis), så er det klart at læse, at Paulus taler til alle ægtemændene og hustruerne blandt de kolossianske troende, og han siger altså ikke, at en mand må have flere hustruer. Som en kontrast til dette, så er Efeserbrevet 5:22-33 en specifik beskrivelse af det ægteskabelige forhold. Hvis polygami var tilladt, så falder hele Kristi illustration omkring sit legeme (kirken) og ægtemand-hustru forholdet fra hinanden.

3) Hvorfor ændredes dette? Det handler ikke så meget om, at Gud ikke længere tillader noget, som han tidligere tillod, så meget som at Gud genopretter ægteskabet efter sin oprindelige plan. Selv når vi går tilbage til Adam og Eva, kan vi læse, at polygami ikke var Guds oprindelige tanke. Gud lader til at have tilladt polygami, for at løse et problem, men det er ikke det ideelle. I de fleste, moderne samfund, er der slet ikke behov for polygami. I de fleste moderne kulturer kan kvinder sørge for og beskytte sig selv – hvilket fjerner det eneste ”positive” aspekt ved polygami. For det andet, så er det ulovligt med polygami i de fleste, moderne lande. Ifølge Romerbrevet 13:1-7, er det vores pligt at overholde de love, som myndighederne skaber. Det eneste tilfælde, hvori det ifølge Skriften er lovligt ikke at adlyde loven, er når loven står i modsætning til Guds bud (ApG 5:29). Da Gud kun tillader polygami, og ikke befaler det, må vi også følge enhver lov, som forbyder polygami.

Findes der i dag nogle situationer, hvor brugen af polygami stadig giver mening? Måske, men det er utænkeligt, at der ikke måtte være nogen anden løsning på situationen. Det er, på grund af ”ét kød”-aspektet ved ægteskab, behovet for enhed og harmoni i ægteskabet, og fraværet af noget egentligt behov for polygami, vores faste tro, at polygami ikke ærer Gud, og ikke er måden han har tiltænkt ægteskabet at være på.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvorfor tillod Gud polygami/ bigami i bibelen?