settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvad er panteisme?

Svar


Panteisme er den forståelse, at Gud er alle og enhver ting, og at alle og enhver ting er Gud. Panteisme minder om polyteisme (troen på mange guder), men går videre end polyteismen, og lærer at alt er Gud. Et træ er Gud, en sten er Gud, et dyr er Gud, himlen er Gud, solen er Gud, du er Gud, osv. Panteisme er formodningen bag mange kulter og falske religioner (såsom hinduisme og buddhisme til en vis grad, de forskellige enheds- og forenings kulter, og "moder jord" tilbedere)

Underviser Bibelen også i, at panteismen er rigtig? Nej, det gør den ikke. Det, som mange mennesker forveksler med panteisme, er doktrinen om, at Gud er allestedsnærværende. I Salmernes Bog 139:7-8 står der, "Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? Hvor skulle jeg søge hen fra dit ansigt? Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du dér." Guds allestedsnærværelse betyder, at Han befinder sig alle vegne. Der findes ikke det sted i universet, hvor Gud ikke er. Dette er ikke det samme som panteisme. Gud er overalt, men Han er ikke alle ting. Ja, Gud er "tilstedeværende" inde i et træ, og indeni et menneske, men det gør ikke det træ, eller den person, til Gud. Panteisme er på ingen måde et bibelsk trossynspunkt.

De klareste, bibelske argumenter mod panteismen er de utallige bud mod afgudsdyrkelse. Bibelen forbyder at vi tilbeder afguder, engle, himmelske væsener, ting i naturen, osv. Hvis panteismen var sand, ville det ikke være forkert at tilbede sådanne ting, for disse ting ville faktisk være Gud. Hvis panteismen var sand, ville det være lige så gyldigt at tilbede en sten eller et dyr, som at tilbede Gud som et usynligt og åndeligt væsen. Bibelens klare og konsekvente fordømmelse af afgudsdyrkelse, er et definitivt argument mod panteismen.

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

"Hvad er panteisme?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries