Hvilke forskellige missionsrejser rejste Paulus ud på?


Spørgsmål: Hvilke forskellige missionsrejser rejste Paulus ud på?

Svar:
Det nye testamente beretter om, at Paulus var på tre missionsrejser, hvor budskabet om Kristus blev spredt til Lilleasien og Europa. Apostlen Paulus var en veluddannet, ledende jøde ved navnet Saulus. Han levede i Jerusalem lige efter Kristi død og opstandelse, og gjorde sit bedste for at ødelægge den kristne kirke. Han deltog endda i henrettelsen af den første, kristne martyr, Stefanus (ApG 7:55-8:4).

Da han var på vej til Damaskus for at finde og sætte flere kristne i fængsel, mødte Paulus Herren. Han omvendte sig, og vendte sig i tro til Herren Jesus Kristus. Efter denne oplevelse søgte han at overtale jøder og kristne om sin livsforvandlende omvendelse. Mange tvivlede og holdt sig fra ham. Men kristne såsom Barnabas accepterede og talte godt om ham. De to blev missions makkere.

På tre adskilte missionsrejser, hvor hver af dem varede flere år i længden, prædikede Paulus de gode nyheder om Jesus i mange kystbyer og handelsrutebyer. I det følgende er der en kortfattet krønike over disse missionsrejser.

Den 1. missionsrejse (ApG 13-14): Paulus og Barnabas giver gensvar på Guds kald om at forkynde Kristus, og forlader kirken i Antiokia i Syrien. Til at begynde med bestod deres måde at evangelisere på ved at prædike i synagogerne i byen. Men da mange af jøderne forkastede Kristus, anerkendte missionærerne Guds kald til at vidne for hedningerne.

På grund af sin frimodige aflæggelse af vidnesbyrd om Jesus, blev forfølgeren Saulus til den forfulgte Paulus. De, som forkastede hans budskab om frelse gennem Jesus Kristus, forsøgte at stoppe og skade ham. I en by blev han stenet og man lod ham ligge, fordi de troede han var død. Men Gud skånede ham. Gennem prøvelser og slag og fængslinger fortsatte han med at prædike Kristus.

Paulus' forkyndelse for hedninger skabte kontroverser omkring, hvem der kunne blive frelst, og hvordan man kunne blive frelst. I tiden mellem sin første og anden missionsrejse deltog han i et møde i Jerusalem, og debatterede hvad vejen til frelse var. Den endelige konsensus blev, at hedningerne kunne modtage Jesus uden at underkaste sig jødiske traditioner.

Den 2. missionsrejse (ApG 15:36-18:22): Efter endnu et ophold i Antiokia, hvor han byggede menigheden op der, var Paulus parat til at tage en anden missionsrejse. Han bad Barnabas om at tage med sig, så de kunne besøge kirkerne fra den første missionsrejse. Men en uenighed gjorde, at de delte sig op. Gud vendte uenigheden til noget positivt, for nu var der to missionshold. Barnabas rejste til Kypern sammen med Johannes Markus, og Paulus rejste med Silas til Lilleasien.

Gud dirigerede på overnaturlig vis Paulus og Silas i en anden retning, så de rejste til Grækenland, og dermed bragte evangeliet til Europa. I Filippi blev dette missionærhold pisket og sat i fængsel. De glædede sig over at måtte lide for Kristus, og sang i fængslet. Pludselig lod Gud et jordskælv åbne celledøren, og de blev befriet fra deres lænker. Den forbavsede fangevogter og hans familie kom til tro på Kristus, men byens embedsmænd bad dem om at forlade stedet.

Da de rejste til Athen prædikede Paulus for et nysgerrigt publikum på Areopagos. Han forkyndte den ene, sande Gud, som de kunne lære at kende uden de menneskeskabte afguder. Igen ser vi, at nogle forkastede budskabet og andre troede.

Paulus underviste dem, som troede på Kristus, og etablerede dem i kirker. På sin 2. missionsrejse gjorde Paulus disciple fra mange baggrunde: en ung mand ved navn Timotheus, en forretningskvinde ved navnet Lydia, og ægteparret Akvilla og Priskvilla.

Den 3. missionsrejse (ApG 18:23-20:38): I løbet af Paulus' tredje missionsrejse prædikede han inderligt i Lilleasien. Gud bekræftede sit budskab med mirakler. I Apostlenes Gerninger 20:7-12 hører vi om, at Paulus prædikede i særligt lang tid i Troas. En ung mand, som sad i en vindueskarm ovenpå, faldt i søvn og faldt ud ad vinduet. Man mente han var død, men Paulus genoplivede ham.

De nye troende i Efesus, som før havde været involveret i det okkulte, brændte deres trolddomsbøger. Men de, der skabte afgudsbilleder, var derimod ikke glade for, at de mistede forretning på grund af denne Ene Sande Gud og Hans Søn. En sølvsmed ved navnet Demetrius startede en opstand, hvori man priste gudinden Diana, der spredte sig til hele byen. Prøvelser fulgte altid efter Paulus. Forfølgelsen og modstanden styrkede i sidste ende de sande kristne og var med til at udbrede evangeliet.

Ved afslutningen af Paulus' tredje missionsrejse vidste han, at han snart ville blive fængslet, og sikkert slået ihjel. Hans afsluttende ord til kirken i Efesus viser, hvor hengiven han var over for Kristus: "I ved, hvordan jeg hele tiden har færdedes hos jer, lige fra den første dag, da jeg kom til provinsen Asien. Jeg har tjent Herren i al ydmyghed og under tårer og under de prøvelser, som har ramt mig ved jødernes efterstræbelser. I ved, at jeg ikke har fortiet noget, som kunne være jer til hjælp, men jeg har forkyndt for jer og undervist jer, offentligt og privat. Både for jøder og grækere har jeg vidnet om omvendelsen til Gud og om troen på vor Herre Jesus. Og se, nu drager jeg til Jerusalem, bundet af Ånden. Hvad der vil møde mig dér, ved jeg ikke; jeg ved kun, at Helligånden i by efter by forkynder mig, at der venter mig lænker og trængsler. Men jeg tillægger ikke mit liv nogen betydning, når bare jeg må fuldføre mit løb og den tjeneste, jeg har fået fra Herren Jesus: at vidne om evangeliet om Guds nåde" (ApG 20:18-24).

Nogle bibelundervisere læser sig også frem til en fjerde missionsrejse, og kristendommens tidlige historie synes også at vidne om denne idé. Samtidigt er der ikke nogen direkte beviser for en fjerde rejse i Bibelen, da den ville være sket efter afslutningen af Apostlenes Gerninger.

Formålet med alle Paulus' missionsrejser var det samme: at forkynde Guds nåde ved, at Han gennem Kristus tilgiver synd. Gud brugte Paulus' tjeneste til at bringe evangeliet til hedningerne og etablere kirken. Hans breve til kirkerne, som vi finder i det ny testamente, ligger stadig til grund for kirkens liv og doktrin. Selvom han ofrede alt, var Paulus' missionsrejser prisen værd (Filipperne 3:7-11).

English

Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvilke forskellige missionsrejser rejste Paulus ud på?