settings icon
share icon
Spørgsmål

Kristen arkæologi – hvorfor er den vigtig?

Svar


Arkæologi kommer af to græske ord, der er sat sammen – archae, som betyder "gammelt," og logos, som betyder "viden"; altså, viden om eller studiet af det gamle. En arkæolog er meget mere end en Indiana Jones-lignende type, der render rundt i verden og leder efter artefakter, som kan komme på museum. Arkæologi er en videnskab der studerer gamle kulturer ved at finde og dokumentere materialer fra fortiden. Kristen arkæologi er en videnskab, der handler om at studere gamle kulturer der har haft indflydelse på kristendommen og jødedommen samt de jødiske og kristne kulturer selv. Kristne arkæologer forsøger endda ikke blot at opdage nye ting om fortiden, de forsøger at bekræfte det, vi allerede ved om fortiden og forbedre vores forståelse af de skikke og manerer, folk i Bibelen havde.

Den bibelske tekst og andre nedskrevne beretninger er de mest vigtige stykker af information vi har om de oldgamle, bibelske folkeslags historie. Men disse beretninger har i sig selv givet mange, ubesvarede spørgsmål. Det er her, kristne arkæologer kommer ind i billedet. De kan udfylde det delvise billede, som den bibelske fortælling giver. Udgravninger af oldgamle skraldepladser og forladte byer har givet brøkdele og stykker, som giver os en ide om, hvordan fortiden så ud. Formålet med den kristne arkæologi er at bekræfte de vigtige sandheder i det gamle og nye testamente, gennem fysiske artefakter fra oldgamle folkeslag.

Kristen arkæologi blev ikke til en videnskabelig disciplin før det 19. århundrede. Byggestenene til den kristne arkæologi blev lagt af mænd som Johann Jahn, Edward Robinson, og Sir Flinders Petrie. William F. Albright blev den dominerende figur i det 20. århundrede. Det var Albright, der drog kristen arkæologi ind i de nutidige debatter om oprindelsen af og pålidelighed af de bibelske narrativer. Det var Albright og hans studerende som skaffede mange af de fysiske beviser for de historiske begivenheder beskrevet i Bibelen. Men i dag lader det til, at der findes lige så mange arkæologer, som forsøger at modbevise Bibelen, som dem, der beviser, at den er korrekt.

Vi behøver ikke at gå særligt langt for at finde angreb på kristendommen fra den sekulære verden. Et eksempel på dette er meget af programlægningen på Discovery Channel, såsom "Da Vinci Mysteriet" dokudramaet. Andre programmer har haft med Kristi historicitet at gøre. Et program af James Cameron hævdede, at Jesu grav og gravkasse var blevet fundet. Ud fra denne "opdagelse" drog man den slutning, at Jesus ikke var opstået fra de døde. Men programmet fortalte ikke noget om, at kassen var blevet fundet flere år før, og at det allerede var bevist at den ikke var Kristi gravkasse. Denne viden fik man gennem hårdt arbejde fra kristne arkæologer.

Det er arkæologiske beviser, der giver de bedst mulige, fysiske informationer om, hvordan livet og tiderne var for ældgamle folk. Når de passende, videnskabelige metoder benyttes ved udgravningen af oldgamle steder, dukker der information op, som giver os en større forståelse for oldtidens folk og deres kulturer, og beviser, der kan bekræfte de bibelske tekster. Når systematiske optegnelser af disse fund bliver delt med eksperter fra hele verden, kan det give os de mest komplette informationer om, hvordan livet var for dem, der levede på bibelsk tid. Kristen arkæologi er bare ét af de redskaber, som videnskabsmænd kan bruge til at give et mere komplet forsvar for den bibelske narrativ og evangeliet om Jesus Kristus. Når vi deler vores tro, bliver vi ofte spurgt af ikke-troende, hvordan vi kan vide, at bibelen er sand. Et af de svar vi kan give er, at mange af bibelens fakta er blevet bekræftet gennem kristne arkæologers arbejde.

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Kristen arkæologi – hvorfor er den vigtig?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries