Spørgsmål
Hvad siger bibelen om krig?
Svar
Mange mennesker begår den fejltagelse, at de læser følgende i bibelen i 2. Mosebog 20:13, ”du må ikke slå ihjel,” og prøver at bruge dette udtryk om krig. Det hebraiske ord betyder faktisk, ”bevidst, ondskabsfuldt, overlagt mord af et andet menneske; mord.” Gud befalede ofte israelitterne at gå i krig med andre nationer (1. Samuel 15:3; Josva 4:13). Gud befalede dødsdom for en række kriminelle handlinger (2. Mosebog 21:12, 15; 22:19; 3. Mosebog 20:11). Så Gud er ikke imod drab i alle tilfælde, men kun når det gælder mord. Krig er aldrig en god ting, men det kan være nødvendigt. I en verden fyldt med syndige mennesker (Romerne 3:10-18), er krig uundgåelig. Nogle gange er den eneste måde at holde syndige mennesker, fra at gøre stor skade mod uskyldige mennesker, at gå i krig.
I det gamle testamente befalede Gud israelitterne, ”skaf israelitterne hævn over midjanitterne” (4. Mosebog 31:2). I 5. Mosebog 20:16-17 står der, ”Men i de folks byer, som Herren din Gud vil give dig i eje, må du ikke lade en eneste beholde livet; du skal lægge band på dem… sådan som Herren din Gud har befalet dig”. Også i 1. Samuelsbog 15:18 hører vi, ”Læg band på de syndige amalekitter, og gå til angreb på dem, indtil du har gjort det af med dem.” Det er klart, at Gud ikke er imod al slags krig. Jesus er altid i perfekt enighed med Faderen (Johannes 10:30), så vi kan ikke argumentere for, at krig kun var Guds vilje i det gamle testamente. Gud forandrer sig ikke (Malakias 3:6; Jakob 1:17).
Jesus’ andet komme vil være utroligt voldeligt. I Johannes’ Åbenbaring 19:11-21 beskrives den ultimative krig med Kristus, den sejrrige hærfører som dømmer og fører krig ”med retfærdighed” (vers 11). Det kommer til at blive blodigt (vers 13) og voldsomt. Fuglene vil æde deres blod, som har stået ham imod (vers 17-18). Han har ingen barmhjertighed overfor sine fjender, som han fuldstændigt vil overvinde og sende til ”ildsøen, der brænder med svovl” (vers 20).
Det er forkert at sige, at Gud aldrig støtter en krig. Jesus er ikke en pacifist. I en verden fyldt med onde mennesker, er krig nogle gange nødvendigt for at forhindre endnu større ondskab. Hvis Hitler ikke var blevet besejret i 2. verdenskrig, hvor mange millioner ville så ikke være blevet dræbt? Hvis den amerikanske borgerkrig ikke var blevet udkæmpet, hvor lang tid ville afroamerikanere så ikke fortsat have lidt som slaver?
Krig er en frygtelig ting. Nogle krige er mere ”retfærdige” end andre, men krig kommer altid pga. synd (Romerne 3:10-18). Samtidigt står der i Prædikerens Bog 3:8, ”Der er… En tid til at elske, en tid til at hade. En tid til krig, en tid til fred”. I en verden fyldt med synd, had og ondskab (Romerne 3:10-18), er krig uundgåeligt. Kristne bør ikke ønske krig, men kristne bør heller ikke modsætte sig den regering, Gud har sat dem under (Romerne 13:1-4; 1. Peter 2:17). Den vigtigste ting vi kan gøre i krigstid, er at bede om, at vores ledere får visdom, at bede for militærets beskyttelse, bede for konflikters hurtige løsning, og bede om, at så få som muligt bliver ofre på hver side (Filipperne 4:6-7).
English
Hvad siger bibelen om krig?