Hvorfor forrådte Judas Jesus?


Spørgsmål: Hvorfor forrådte Judas Jesus?

Svar:
Selvom vi ikke kan være fuldstændigt sikre på, hvorfor Judas forrådte Jesus, er der nogle ting, som er sikre. For det første, så peger alle beviser i Skriften på, at Judas ikke troede på, at Jesus var Gud, selvom han selv blev udvalgt til at være en af de tolv (Johannes 6:64). Det er ikke engang sikkert, at han var overbevist om, at Jesus var Messias (som Judas forstod det). I modsætning til de andre disciple, som kaldte Jesus for "Herre," brugte Judas aldrig denne titel om Jesus, men kaldte ham i stedet for "rabbi," hvilket blot var en anerkendelse af, at Jesus var en lærer. Mens andre disciple til tider gav på gav store tilkendegivelser af deres tro og loyalitet (Johannes 6:68; 11:16), gjorde Judas det aldrig, og lader til at have tiet. Denne mangel af tro på Jesus ligger til grund for alle de andre overvejelser, der nævnes nedenfor. Det samme gælder for os. Hvis vi ikke anerkender Jesus som Gud, kommet i kød, og derfor som den eneste, der kan tilgive vores synder – og den evige frelse, der følger med dette – vil vi ligge under for adskillige andre problemer, der stammer fra et forkert billede af Gud.

For det andet manglede Judas ikke kun tro på Jesus, men han havde også kun et svagt, eller intet, personligt forhold til Jesus. Når de synoptiske evangelier nævner de tolv, er de altid nævnet i samme, generelle rækkefølge, med mindre variationer (Matthæus 10:2-4; Markus 3:16-19; Lukas 6:14-16). Man mener, at denne generelle orden peger på deres relative tæthed og personlige forhold til Jesus. På trods af variationerne nævnes Peter og brødrene Jakob og Johannes altid først, hvilket stemmer overens med deres forhold til Jesus. Judas nævnes altid til sidst, hvilket måske peger på hans relative mangel på personligt forhold til Kristus. Herudover har den eneste dokumenterede dialog mellem Jesus og Judas at gøre med, at Judas bliver irettesat af Jesus, efter sin grådigt motiverede kommentar til Maria (Johannes 12:1-8), Judas' benægtelse af forræderiet (Matthæus 26:25), og selveste forræderiet (Lukas 22:48).

For det tredje var Judas så opslugt af grådighed, at han ikke kun var villig til at forråde Jesus, men også sine meddisciple, som vi læser i Johannes 12:5-6. Judas ønskede måske kun at følge Jesus, fordi han så den store skare der fulgte ham, og troede, at han kunne profitere fra indsamlinger til gruppen. At Judas var den, der var ansvarlig for gruppens pengekasse indikerer, at han var interesseret i penge (Johannes 13:29).

Herudover troede Judas, som de fleste andre folk på den tid, at Messias ville omstyrte den romerske besættelsesmagt, og indtage en magtposition, hvor han skulle regere over Israel. Judas fulgte måske Jesus med håbet om at drage fordel af sit kendskab til ham som den nye, regerende, politiske magt. Der er ingen tvivl om, at han håbede på at være blandt den herskende elite, når revolutionen var slut. På den tid, hvor Judas forrådte Ham, havde Jesus gjort det klart, at Han planlagde at dø, og ikke at starte et oprør mod Rom. Så Judas antog måske, ligesom farisæerne, at siden Jesus ikke havde tænkt sig at styrte romerne, kunne Han ikke være den Messias, de ventede på.

Der findes et par gammeltestamentlige vers, der peger på forræderiet, nogle mere specifikt end andre. Her er to af dem:

"Selv min ven, som jeg stolede på, og som spiste brødet med mig, har løftet hælen imod mig" (Sl. 41:9; se opfyldelsen i Matthæus 26:14,48-49). Og, "Jeg sagde til dem: 'Hvis I synes, så giv mig min løn, og hvis ikke, kan I lade være!' De afvejede da min løn, tredive sekel sølv. Herren sagde til mig: 'Kast den hen til støberen, den kostelige pris, de har vurderet mig til.' Og jeg tog de tredive sekel og kastede dem hen til støberen i Herrens hus" (Zakarias 11:12-13; se Matthæus 27:3-5 for opfyldelsen af Zakarias' profeti). Disse gammeltestamentlige profetier peger på, at Judas' forræderi var kendt af Gud, og at det var suverænt planlagt på forhånd, som det middel hvormed Jesus ville blive slået ihjel.

Men hvis Gud kendte til Judas' forræderi, havde Judas så et valg, og bliver han holdt ansvarlig for sin del i forræderiet? Det er svært for mange at forene ideen om "fri vilje" (som de fleste mennesker forstår den) med Guds forudviden om fremtidige begivenheder, og dette skyldes primært vores begrænsede erfaring, fordi vi går tiden igennem lineært. Hvis vi ser Gud som eksisterende udenfor tid, da han har skabt alting før "tiden" begyndte, så kan vi forstå, at Gud ser ethvert øjeblik i tiden som nuet. Vi oplever tid på en lineær måde – vi ser tiden som en ret linje, og vi går fra et punkt og gradvist til det næste, husker på den fortid, vi allerede har været igennem, men uden at kunne se den fremtid, vi er på vej imod. Men da Gud er den evige Skaber bag konstruktionen af tid, er Han ikke "i tiden" eller et sted på tidslinjen, men udenfor den. Det kan hjælpe at forestille sig tid (hvad Gud angår) som en cirkel, hvor Gud er selve midten, og derfor er lige tæt på alle punkter.

Uanset hvad, havde Judas den fulde evne til at træffe sit valg – i det mindste op til det øjeblik, hvor Satan "fór ... i ham" (Johannes 13:27) – og Guds forudviden (Johannes 13:10, 18, 21) på ingen måde afløste Judas' evne til at træffe et givent valg. Men det, som Judas til sidst ville beslutte sig for at gøre, så Gud som om iagttagelse lige der, og Jesus gjorde det klart, at Judas var ansvarlig for sit valg og ville blive stillet til regnskab for det. "Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig, en der spiser sammen med mig" (Markus 14:18). Læg mærke til, at Jesus karakteriserer Judas' deltagelse som et forræderi. Og hvad angår at blive stillet til regnskab for dette forræderi, sagde Jesus, "men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født" (Markus 14:21). Satan havde også sin del i dette, som vi læser i Johannes 13:26-27, og han vil også blive holdt ansvarlig for sine gerninger. Som altid evnede Gud i sin visdom at dreje Satans oprør til noget, der gavnede menneskeheden. Satan hjalp med at få Jesus sendt til korset, og på korset blev synden og døden besejret, og nu er den frelse, som Gud har tilvejebragt, gratis for enhver, som modtager Jesus Kristus som Frelser.

English

Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvorfor forrådte Judas Jesus?