Hvad mener Bibelen med, at "I er guder" i Salmernes Bog 82:6 og Johannes 10:34?


Spørgsmål: Hvad mener Bibelen med, at "I er guder" i Salmernes Bog 82:6 og Johannes 10:34?

Svar:
Lad os starte med at kigge på Salme 82, som er den Salme, Jesus citerer i Johannes 10:34. Det hebraiske ord, der oversættes med "guder" i Salme 82:6, er elohim. Det henviser normalt til den ene, sande Gud, men bruges også på andre måder. I Salme 82:1 står der, "Gud træder frem i gudeforsamlingen, blandt guderne holder han dom." Det er klart ud fra de næste tre vers, at ordet "guder" peger på dommere og andre folk, som har en stilling med autoritet og herskende magt. Når man kalder en menneskelig dommer for en "gud," viser det tre ting: 1) Personen har magt over andre mennesker, 2) den magt personen har som en civil myndighed bør frygtes, og 3) personen har modtaget denne magt og autoritet fra Gud selv, som afbilledes som hele verdens dommer i vers 8.

Det er sjældent, at ordet "guder" bruges til at henvise til mennesker, men det findes også andre steder i det gamle testamente. F.eks. sagde Gud, da Han sendte Moses til Farao, "Se, jeg gør dig til gud for Farao" (2. Mosebog 7:1). Dette betyder ganske enkelt at Moses, som Guds sendebud, talte Guds ord, og derfor var Guds repræsentant overfor kongen. Det hebraiske ord "elohim" oversættes med "dommere" i 2. Mosebog 21:6 og 22:8, 9, og 28 (nogle gange oversat til "Gud" på dansk).

Hele pointen med Salme 82 er, at jordiske dommere må handle i upartiskhed og sand retfærdighed, da selv dommere en dag vil komme til at stå overfor Dommeren. Vers 6 og 7 advarer menneskelige dommere om, at de også vil blive dømt: "Jeg har sagt: I er guder, I er alle sønner af den Højeste. Dog skal I dø som mennesker, og I skal falde som en af stormændene." Dette stykke siger, at Gud har udpeget mennesker til autoritære stillinger, hvori de anses for at være guder blandt mennesker. De må huske på, at selvom de repræsenterer Gud i denne verden, er de dødelige, og vil til sidst komme til at aflægge regnskab for Gud for, hvordan de har brugt den autoritet.

Lad os nu se på, hvordan Jesus bruger dette stykke. Jesus har lige hævdet, at Han er Guds Søn (Johannes 10:25-30). De vantro jøder svarer igen ved at anklage Jesus for gudsbespottelse, da Han hævder at være Gud (vers 33). Så citerer Jesus Salme 82:6, og minder jøderne om, at loven henviser til blotte mennesker — også selvom der er tale om mennesker, der har autoritet og prestige – som "guder." Jesus' pointe er denne: I anklager mig for gudsbespottelse, fordi jeg bruger titlen "Guds Søn"; men jeres egne Skrifter bruger det samme udtryk om dommere generelt. Hvis de, der har et guddommeligt givet embede kan anses for at være "guder," hvor meget mere bør dette så ikke gælde den Ene, som Gud har udvalgt og sendt (vers 34-36)?

I modsætning til dette har vi slangens løgn overfor Eva i haven. Hans påstand om, at når de spiste af træet, "bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt" (1. Mosebog 3:5) var kun den halve sandhed. Deres øjne blev åbnet (vers 7), men de blev ikke ligesom Gud. Faktisk mistede de herredømme frem for at vinde det. Satan bedrog Eva med hensyn til, at hun kunne blive som den ene, sande Gud, og ledte hende ind i en løgn. Jesus forsvarede sin påstand om at være Guds Søn på en bibelsk og semantisk baggrund – der er en måde, hvorpå indflydelsesrige mennesker kan tænkes på som værende guder: derfor kan Messias retmæssigt bruge dette begreb om Sig Selv. Mennesker er ikke "guder" eller "små guder." Vi er ikke Gud. Gud er Gud, og vi, der kender Kristus, er Hans børn.

English

Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad mener Bibelen med, at "I er guder" i Salmernes Bog 82:6 og Johannes 10:34?