Hvilke prioriteter bør vi have i vores familier?



Spørgsmål: Hvilke prioriteter bør vi have i vores familier?

Svar:
Bibelen giver ikke en skridt-for-skridt rækkefølge, der fortæller os, hvordan vi skal prioritere forholdene i vores familie. Det er klart, at Gud kommer først: I 5. Mosebog 6:5 læser vi, ”Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.” Hele ens hjerte, sjæl og styrke må være fokuseret på at elske Gud, og det gør ham til førsteprioritet.

Hvis du er gift kommer din ægtefælle dernæst. En gift mand må elske sin hustru, som Kristus elskede kirken (Efeserne 5:25). Efter at adlyde og herliggøre Faderen, var kirken Kristi førsteprioritet. Her ser vi et eksempel, en ægtemand bør følge: Først Gud, så sin kone. På lignende vis må hustruerne underordne sig deres mænd, ”som under Herren” (Efeserne 5:22). Princippet her er altså, at en kvindes mand er nummer to på prioriteringslisten, og Gud nummer et.

Hvis kun Gud kommer før ægtemænd og hustruer i vores prioriteringer, og siden ægtemanden og hustruen er et kød (Efeserne 5:31), må det logisk set også betyde, at resultatet af dette ægteskabsforhold – børnene – bør være den næste prioritering. Forældre må opdrage deres børn til at være gudfrygtige, så de kan være blandt den næste generation, der elsker Herren af hele deres hjerte (Ordsprogene 22:6; Efeserne 6:4), så de endnu engang kan vise, at Gud er på førstepladsen. Det bør kunne ses i ethvert andet familieforhold også.

I 5. Mosebog 5:16 lærer vi, at vi skal ære vores forældre, for at vi kan få et langt liv, og for at det må gå os godt. Der gives ikke nogen aldersbegrænsning her, hvilket sandsynligvis betyder, at ligeså længe vore forældre er i live, bør vi ære dem. Men det er klart, at så snart et barn er blevet voksent, er det ikke længere et krav at det adlyder dem (”Børn, adlyd jeres forældre…”), men der findes ingen aldersbegrænsning, når det handler om at ære dem. Ud fra dette kan vi konkludere, at forældre er de næste på vores prioriteringsliste efter Gud, vores ægtefælle og vore børn. Efter forældrene kommer så resten af familien (1. Timotheus 5:8).

Efter den nærmeste familie på denne nævnte prioriteringsliste, følger så fælles troende. I Romerbrevet 14 får vi at vide, at vi ikke må dømme eller foragte vore brødre (v. 10), eller gøre noget, der får en medkristen til at ”snuble” eller falde åndeligt set. Meget af 1. Korintherbrev handler om Paulus’ instruktioner angående hvordan kirken bør leve i harmoni, og elske hinanden. Andre formaninger der angår vore brødre og søstre i Kristus er ”tjen hinanden i kærlighed” (Galaterne 5:13); ”Vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus” (Efeserne 4:32); ”Trøst derfor hinanden og opbyg hinanden” (1. Thessaloniker 5:11); og ”Lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder hinanden til kærlighed og gode gerninger” (Hebræerne 10:24). Til sidst kommer så resten af verden (Matthæus 28:19), som vi bør bringe evangeliet til, og gøre til disciple af Kristus.

Vi kan altså konkludere, at den skriftmæssige rækkefølge af prioriteringer er Gud, ægtefælle, børn, forældre, nærmeste familie, brødre og søstre i Kristus, og så resten af verden. Selvom man nogle gange er nødt til at træffe beslutninger, hvor man fokuserer mere på en bestemt person end en anden, så er målet, at vi ikke bør forsømme nogen af disse forhold. Den bibelske balance handler om, at Gud må give os styrke til at imødekomme alle disse prioriteringer af forhold, både indenfor og udenfor vores familier.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvilke prioriteter bør vi have i vores familier?