Spørgsmål
Hvad er Christian Science?
Svar
Christian Science blev startet af Mary Baker Eddy (1821-1910), som kom med nye ideer om spiritualitet og sundhed. Hun var inspireret af sine egne erfaringer med helbredelse i 1866, og brugte flere år på at studere bibelen, bede, og undersøge en række metoder til helbredelse. Resultatet blev et system af helbredelse, som hun gav navnet ”Christian Science” i 1879. Hendes bog, Science and Health with Key to the Scriptures (dansk: videnskab og sundhed med nøglen til Skrifterne), brød ny jord i forståelsen af forbindelsen mellem sind-legeme-ånd. Hun fortsatte med at etablere et college, en kirke, en forlagsvirksomhed, og den respekterede avis ”The Christian Science Monitor.” Da den har fællestræk med andre grupper, tror mange at Christian Science er en ikke-kristen kult.
Christian Science lærer, at Gud – Fader-Moder til alle mennesker – er helt igennem god, og helt igennem hellig, og at al Guds skabning, inklusive hver persons sande natur, er den fejlfri, åndelige lighed af det guddommelige. Da Guds skabning er god, kan ondskab såsom sygdom, død, og synd ikke være en del af den fundamentale virkelighed. Disse onde ting er rettere resultatet af at leve et liv, der er adskilt fra Gud. Bøn er en central måde at komme nærmere til Gud, og til at helbrede mennesker med. Dette adskiller sig fra det, der står i bibelen, der siger at mennesket er født i synd, der blev nedarvet fra Adams fald, og at synd adskiller os fra Gud. Uden Guds frelsende nåde gennem Kristi død på korset, vil vi aldrig kunne opleve helbredelse fra den ultimative sygdom – synden.
I stedet for at lære, at Jesus helbreder vores åndelige sygdomme (se Esajas 53:5), ser Christian Science Jesu tjeneste som deres eget paradigme til at helbrede, og tror på, at det viser hvor centralt helbredelse er for vores frelse. Christian Science beder for at komme til at kende mere af virkeligheden om Gud, samt Guds daglige kærlighed, og for at opleve, og hjælpe andre med at opleve, denne forståelses harmoniserende og helbredende virkning.
For mange i Christian Science er åndelig helbredelse et effektivt førstevalg, og derfor vender de sig til bønnens kraft, i stedet for til medicinsk behandling. Myndigheder har til tider modsat sig denne tilgang til tingene, specielt når det drejer sig om medicinsk behandling, der nægtes mindreårige. Men på dette område findes der ikke nogen kirkepolitik, der bestemmer over medlemmernes beslutninger om sundhedspleje.
Der findes ikke præster i Christian Science. Det er snarere bibelen og Science and Health, der agerer som både pastor og prædikant. Man studerer bibellektioner dagligt, og om søndagen læser to, udvalgte lægmedlemmer op i hver lokal menighed. Kirkerne i Christian Science holder også ugentlige møder med vidnesbyrd, hvori menighedens medlemmer fortæller hinanden om oplevelser med helbredelse og genoprettelse.
Af alle de ”kristne” kulter der findes, er ”Christian Science” den, hvis navn er det mest ukorrekte. Christian Science er hverken kristen eller baseret på videnskab. Christian Science benægter alle de kernesandheder, der gør et system til ”kristent.” Christian Science modsætter sig faktisk videnskaben, og peger på en mystisk form for new age spiritualitet som vejen til fysisk og åndelig helbredelse. Man må genkende og forkaste Christian Science som den antikristelige kult, den er.
English
Hvad er Christian Science?