Hvad siger bibelen om stolthed?



Spørgsmål: Hvad siger bibelen om stolthed?

Svar:
Der er en forskel på den slags stolthed, som Gud hader (Ordsprogene 8:13), og den slags stolthed, vi kan føle over at have gjort et godt stykke arbejde (Galaterne 6:4), eller den slags stolthed, vi kan give udtryk for, når nogen vi elsker har gjort noget godt (2. Kor. 7:4). Den slags stolthed, der stammer fra selvretfærdighed eller indbildskhed, er derimod synd, og Gud hader den, fordi den står i vejen for at søge Ham.

Salmernes Bog 10:4 forklarer, at de stolte er så optaget af sig selv, at deres tanker er langt fra Gud: "den ugudelige tænker i sit hovmod: Gud kræver mig ikke til regnskab, Gud er ikke til!" Denne slags hovmodige stolthed er det modsatte af den ånd af ydmyghed, som Gud leder efter: "Salige er de fattige i ånden, for himmeriget er deres" (Matthæus 5:3). De "fattige i ånden" er dem, der erkender deres fuldstændige, åndelige bankerot, og deres manglende evne til at komme til Gud, hvis det ikke var for Hans guddommelige nåde. De stolte er på den anden side så forblindede af deres stolthed, at de ikke tror, at de har brug for Gud, eller værre endnu, at Gud bør acceptere dem som de er, fordi de fortjener Hans accept.

Vi hører om konsekvenserne ved stolthed gennem hele Skriften. Ordsprogenes Bog 16:18-19 fortæller os, "Hovmod går forud for ulykke, overmod går forud for fald. Hellere være beskeden blandt ydmyge end dele bytte med hovmodige." Satan blev kastet ud af himlen på grund af stolthed (Esajas 14:12-15). Han havde den selviske frækhed at forsøge at erstatte Gud selv, som den retmæssige hersker af universet. Men Satan vil blive kastet ned til Helvede ved Guds den sidste dom. For dem, der trodsigt rejser sig op imod Gud, er der kun katastrofe i vente (Esajas 14:22).

Stolthed har afholdt mange mennesker fra at tage imod Jesus Kristus som frelser. Det at indrømme vores synd, og erkende, at vi ikke evner at gøre noget for at arve evigt liv i egen kraft, er en anstødssten, der altid står i vejen for stolte mennesker. Vi må ikke prale om os selv; hvis vi ønsker at være stolte, bør vi være stolte af Guds herlighed. Det, vi siger om os selv, har ikke nogen betydning for Guds arbejde. Det er det, Gud har at sige om os, der gør en forskel (2. Kor. 10:18).

Hvorfor er stolthed så syndigt? Stolthed er, når vi giver os selv æren for noget, som Gud har gjort. Stolthed er at tage æren for noget, Gud bør have æren for, og beholde den for os selv. Stolthed er egentlig en tilbedelse af sig selv. Alt det, vi evner at udrette i denne verden, ville ikke have været muligt, hvis ikke Gud havde gjort det muligt og opretholdt os. "Og hvad har du, som du ikke har fået givet? Og når du har fået det, hvorfor er du da stolt, som om du ikke havde fået det givet?" (1. Kor. 4:7). Dette er grunden til, at vi giver Gud æren — det er Ham, der alene fortjener den.

English


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad siger bibelen om stolthed?