Hvorfor befalede Gud, at Abraham skulle ofre Isak?



Spørgsmål: Hvorfor befalede Gud, at Abraham skulle ofre Isak?

Svar:
Abraham havde adlydt mange gange i sin vandring med Ham, men ingen prøvelse kunne være mere voldsom end den, vi hører om i 1. Mosebog 22. Gud befalede, "Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-bjerget. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om" (1. Mosebog 22:2a). Dette var et utroligt krav, fordi Isak var løftessønnen. Hvordan reagerede Abraham? Han reagerede straks i lydighed; tidligt næste morgen begyndte Abraham på sin rejse sammen med to tjenere, et æsel og sin elskede søn, Isak, og med brænde til offeret. Hans ubestridte lydighed ved denne forvirrende befaling fra Gud, gav Gud den ære Han fortjener, og er et eksempel for os på, hvordan vi selv kan herliggøre Gud. Når vi adlyder, som Abraham gjorde, og stoler på, at Guds løsning er den bedst mulige, løfter vi dermed Hans egenskaber op og priser Ham. I lyset af denne knusende befaling, kom Abrahams lydighed til at betyde, at Guds suveræne kærlighed, Hans troværdighed, og Hans godhed blev ophøjet, og det gav os et eksempel til efterfølgelse. Abrahams tro på den Gud, han havde lært at kende og elske, gav ham en plads blandt gruppen af troshelte i Hebræerbrevet 11.

Gud bruger Abrahams tro som et eksempel på den eneste vej til frelse, for alle som kom efter ham. I 1. Mosebog 15:6 læser vi, "Abraham troede Gud, og han regnede ham det til retfærdighed." Denne sandhed er grundlaget for den kristne tro, og gentages i Romerbrevet 4:3 og Jakobsbrevet 2:23. Den retfærdighed, som Abraham blev tilregnet, er den samme retfærdighed, som vi tilregnes, når vi i tro tager imod det offer, Gud har givet for vores synder – nemlig Jesus Kristus. "Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham" (2. Kor. 5:21).

Den gammeltestamentlige fortælling om Abraham, er grundlaget for den nytestamentlige undervisning om soningen, altså Herren Jesu offerdød på korset for menneskehedens synd. Mange århundreder senere sagde Jesus, "Abraham, jeres fader, jublede over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig" (Joh. 8:56). I det følgende er der nogle paralleller mellem disse to, bibelske beretninger:

• "Tag Isak, din eneste søn..." (1. Mos. 22:2); "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn..." (Joh. 3:16).

• "...begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer..." (1. Mos. 22:2); man mener, at dette er det område, hvor byen Jerusalem blev bygget mange år senere, hvor Jesus blev ofret uden for bymurene (Hebræerne 13:12).

• "Dér skal du bringe ham som brændoffer..." (1. Mos. 22:2). "...Kristus døde for vore synder efter Skrifterne..." (1. Kor. 15:3).

• "Abraham tog offerbrændet og lagde det på sin søn Isak" (1. Mos. 22:6); om Jesus, "han bar selv korset" (Joh. 19:17).

• "...hvor er offerlammet?" (1. Mos. 22:6); Johannes sagde, "Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd" (Joh. 1:29).

• Sønnen Isak handlede i lydighed over for sin far, ved at lade sig ofre (1. Mos. 22:9); Jesus bad, "Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil" (Matthæus 26:39).

Opstandelsen – Isak (billedligt set) og Jesus i virkeligheden: "I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve, og var rede til at ofre sin eneste søn, skønt han havde fået løfterne, og der var blevet sagt til ham: 'Det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn;' for han regnede med, at Gud havde magt endog til at oprejse fra de døde, og derfra fik han ham også billedligt tilbage (Hebræerne 11:17-19); "at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne" (1. Kor. 15:4).

English


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvorfor befalede Gud, at Abraham skulle ofre Isak?