settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvad er Kristi domstol?

Svar


I Romerne 14:10-12 står der, ”Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol… Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud”. Og i 2. Korinther 5:10 står der, ”For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt”. Set i denne kontekst, er der ingen tvivl om, at begge skriftsteder peger på kristne, og ikke ikke-troende. Derfor handler Kristi domstol om, at troende aflægger regnskab for deres handlinger overfor Kristus. Kristi domstol handler ikke om frelsen, for den blev os skænket ved Kristi offer (1. Johannes 2:2) og vores tro på ham (Johannes 3:16). Alle vores synder er blevet tilgivet, og vi vil aldrig blive fordømt for dem (Romerne (8:1). Vi må ikke se på Kristi domstol, som et sted, hvor Gud dømmer os ud fra vores synder, men snarere et sted, hvor han belønner os for det, vi har gjort i livet. Ja, som bibelen siger, så vil vi alle komme til at stå til regnskab for vores liv. En del af dette handler selvfølgelig om at stå til ansvar for de synder, vi har begået. Men dette vil ikke være det, der har det største hovedfokus ved Kristi domstol.

Ved Kristi domstol, vil troende blive belønnet, ud fra hvor godt de har tjent Kristus (1. Korinther 9:4-27; 2. Timotheus 2:5). Nogle af de ting, vi vil blive dømt ud fra, er f.eks. hvor godt vi har adlydt Missionsbefalingen (Matthæus 28:18-20), hvordan vi har levet i sejr over synden (Romerne 6:1-4), og hvor godt vi har tøjlet vores tunger (Jakob 3:1-9). Bibelen taler om, at troende vil modtage forskellige slags sejrskranse, afhængigt af hvor trofast de har tjent Kristus (1. Korinther 9:4-27; 2. Timotheus 2:5). De forskellige sejrskranse beskrives i 2. Timotheusbrev 2:5, 2. Timotheusbrev 4:8, Jakobsbrevet 1:12, 1. Petersbrev 5:4 og Johannes’ Åbenbaring 2:10. Jakobsbrevet 1:12 giver et godt eksempel på, hvordan vi bør tænke på Kristi domstol: ”Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham”.

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad er Kristi domstol?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries