settings icon
share icon
Spørgsmål

Bør en kristen blive forsikret?

Svar


Kristne kæmper nogle gange med spørgsmålet, om de bør blive forsikret eller ej – er det et udtryk for mangel på tro, hvis en kristen har forsikret sig? Det er sundt at kæmpe med sådanne spørgsmål, og troende må søge i Skrifterne og finde svar, som de kan forsvare med Bibelen.

Lad os for det første blive enige om, at forsikring til kristne ikke er noget, Bibelen specifikt nævner noget om. Hvis noget ikke nævnes specifikt i Guds Ord, må vi drage nytte af de principper, hele Skriften underviser os i. Forskellige troende kommer måske til forskellige, personlige overbevisninger, og det er i orden. Romerbrevet 14 siger, at der i sådanne situationer er brug for, at vi respekterer andres overbevisninger. Troende har et ansvar for at træffe deres egne beslutninger (Romerne 14:5). I vers 23 læser vi, at uanset hvad vi beslutter os for, må det være baseret på tro. Når en kristen skal købe forsikring eller ej, er det et spørgsmål om overbevisning; en kristen, som er forsikret, bør være personligt overbevist om, at Gud ønsker, at han skal være forsikret, og en kristen, der ikke er forsikret, bør være personligt overbevist om det modsatte.

Her er nogle af de bibelske principper, der kan vejlede os: vi må adlyde de autoriteter, der er over os. Så i tilfælde, hvor det er lovpligtigt at være forsikret, såsom ved bilforsikring, er vi nødt til at adlyde. Vi har også til opgave at tage os af vore familier. Derfor bør kristne lægge planer for fremtiden, som er til fordel for deres familier, og køb af forsikring kan være en del af dette. Når man lægger planer for fremtiden, kan det også betyde, at man bereder sig på, at et familiemedlem kan dø uforudsigeligt og tidligt. Nogle kan se på livsforsikring som en mangel på tro, eller som kærlighed til penge, mens andre ser det som klog planlægning, eller forvalterskab med visdom. Den enkelte persons situation og overbevisninger kan være forskellig fra den næstes i disse ting. Vi kan med sikkerhed sige, at Gud taler for, at man planlægger fremad. Fortællingen om Josef og hans kloge planlægning reddede ikke blot den egyptiske nation, men også Israels folk, samt Kristi afstamning (1. Mosebog 41).

Det vigtigste vi kan lære her er, at vi må studere Guds Ord, og kalde på Ham, og spørge hvad Han ønsker, at vi må gøre i dette og alle andre områder i livet. Gud ønsker at give os visdom (Jakobsbrevet 1:5). I Hebræerbrevet 11:6 læser vi, at det er umuligt at behage Ham uden tro. Dette er det faktiske spørgsmål, vi må stille os selv: ”Vil det, jeg gør, være min himmelske Fader til behag?” Et andet vers, vi kan tage i betragtning, er Jakobsbrevet 4:17, der siger, at hvis vi har muligheden for at gøre godt, må vi gøre det, for ellers synder vi. Et andet vers, der har noget at sige om denne sag, er 1. Timotheus 5:8, der fortæller os, at hvis vi ønsker os at tage os af nogen, må vi starte med vore egne familier. En kristen kan se på forsikring som et værktøj, der hjælper ham med at nå disse mål.

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Bør en kristen blive forsikret?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries