Spørgsmål
Er Jesus en myte? Er Jesus bare en kopi af hedningeguder fra andre religioner?
Svar
Der er en række mennesker, som hævder, at de beretninger om Jesus, som vi finder dem i det ny testamente, blot er myter som er lånt af hedningefolks folkeminder, såsom fortællingerne om Osiris, Dionysos, Adonis, Attis, og Mitras. Påstanden er, at disse myter dybest set er den samme fortælling, som den nytestamentlige narrativ om Jesus af Nazaret. Som Dan Brown hævder i bogen The Da Vinci Code, ”Intet i kristendommen er nyt.”
For at finde sandheden om den påstand, at evangeliets forfattere lånte fra mytologi, er det vigtigt at (1) grave historien bag disse påstande op, (2) undersøge de faktiske fremstillinger af de falske guder, når de sammenlignes med Kristus, (3) afsløre enhver logisk fejlslutning, der gøres, og (4) se på, hvorfor de nytestamentlige evangelier er pålidelige skildringer af den sande og historiske Jesus Kristus.
Påstanden om, at Jesus var en myte eller en overdrivelse, stammer fra tyske liberal-teologers skrifter fra det 19. århundrede. De sagde i bund og grund, at Jesus ikke var andet end en kopi af populære frugtbarhedsguder fra forskellige steder, som døde og opstod igen – Tammuz i Mesopotamien, Adonis i Syrien, Attis i Lilleasien, og Horus i Egypten. Det er interessant at lægge mærke til, at ingen af de bøger, der indeholdt disse teorier blev taget seriøst af akademikere på deres tid. Påstanden om, at Jesus f.eks. var en genbrugt Tammuz, undersøgtes af samtidige forskere, og vurderedes at være helt grundløs. Det er kun for nylig, at disse påstande er blevet vakt til live igen, primært fordi internettet er kommet til, og massedistribution af information fra uansvarlige kilder.
Dette bringer os til det næste område, som må undersøges – genspejler antikkens mytologiske guder virkelig personen Jesus Kristus? For eksempel hævder Zeitgeist filmen følgende om den egyptiske gud, Horus:
• Han blev født d. 25. december af en jomfru: Isis Maria
• En stjerne i øst bekendtgjorde hans komme
• Tre konger kom for at beundre den nyfødte ”frelser”
• Han blev et vidunderbarn, der blev lærer som 12-årig
• Som 30-årig blev han ”døbt” og påbegyndte en ”tjeneste”
• Horus havde tolv ”disciple”
• Horus blev forrådt
• Han blev korsfæstet
• Han var begravet i tre dage
• Han blev oprejst efter tre dage
Men når de faktiske skrifter om Horus undersøges kompetent, finder vi dette:
Horus blev født af Isis; hun kaldes ikke for ”Maria” nogen steder i verdenshistorien. Desuden er ”Maria” en anglikaniseret version af hendes rigtige navn, Miryam eller Miriam. ”Maria” blev ikke engang brugt i Skriftens originale tekster.
• Isis var ikke en jomfru; hun var Osiris’ enke og undfangede Horus med Osiris.
• Horus blev født i løbet af måneden Khoiak (okt./nov.), og ikke d. 25. december. Desuden nævner Bibelen ikke noget om Kristi faktiske fødselsdato.
• Der findes ingen beretning om, at tre konger besøgte Horus ved hans fødsel. Bibelen nævner ikke noget om, hvor mange vismænd der præcist kom for at se Kristus.
• Horus er på ingen måde en ”frelser”; han døde ikke for nogen som helst.
• Der findes ingen beretninger om, at Horus blev lærer som 12-årig.
• Horus blev ikke ”døbt.” Den eneste beretning om Horus, som omhandler vand, er én fortælling, hvor han bliver revet i stykker, og Isis beder krokodilleguden om at fiske ham op af vandet.
• Horus havde ikke en ”tjeneste.”
• Horus havde ikke tolv disciple. Ifølge Horus-beretninger, havde Horus 4 halvguder, som fulgte ham, og der er antydninger om seksten menneskelige efterfølgere, og et ukendt antal grovsmede, som gik i krig sammen med ham.
• Der findes ingen beretning om, at Horus blev forrådt af en ven.
• Horus døde ikke ved korsfæstelse. Der findes forskellige beretninger om Horus’ død, men ingen af dem omhandler korsfæstelse.
• Der findes ingen beretning om, at Horus var begravet i tre dage.
• Horus genopstod ikke. Der findes ingen beretning om, at Horus kom ud af graven med den krop, han kom derind med. Nogle beretninger fortæller om, at Horus/Osiris blev bragt til live igen af Isis, og så blev herre over underverdenen.
Når de stilles op overfor hinanden, er der meget lidt, om ingen lighed mellem Jesus og Horus.
Jesus sammenlignes også med Mitras af dem, der hævder, at Jesus Kristus er en myte. Alle de ovenstående beskrivelser om Horus bruges om Mitras (f.eks., født af en jomfru, blev korsfæstet, opstod efter tre dage, osv.). Man hvad siger myten om Mitras faktisk?
• Han blev født ud af en klippe, ikke af en kvinde.
• Han kæmpede først med solen, og så med en tyr fra urtiden, som ansås for at være skabningens første handling. Mitras dræbte tyren, som så blev grunden for livet for menneskeheden.
• Man fejrede Mitras’ fødselsdag den 25. december, sammen med vintersolhverv.
• Det nævnes ikke, at han var en stor lærer.
• Det nævnes ikke, at Mitras havde tolv disciple. Tanken om, at Mitras havde tolv disciple kommer måske fra et vægmaleri, hvorpå Mitras er omgivet af de tolv stjernetegn.
• Mitras havde ikke nogen kropslig opstandelse. Men da Mitras var færdig med sin jordiske opgave, blev han taget til paradis i en vogn, stadig i live. Den tidlige kristne forfatter Tertullian skrev om, at mitraitiske kultister genskabte genopstandelsesscener, men dette skete længere tid efter nytestamentlig tid, så hvis der er tale om efterligning, er det mitraismen, der efterligner kristendommen.
Flere eksempler kan gives om Krishna, Attis, Dionysos, og andre mytologiske guder, men resultatet er det samme. Den historiske Jesus, som fremstilles i Bibelen, er til slut unik. De påståede ligheder mellem fortællingen om Jesus og hedenske myter er voldsomt overdrevet. Og selvom fortællinger om Horus, Mitras, og andre er før kristendommen, er der meget lidt historisk optegnelse om de præ-kristne overbevisninger fra disse religioner. Klart størstedelen af de tidligste skrifter om disse religioner stammer fra det 3. og 4. århundrede e.Kr. At antage at disse religioners præ--kristne overbevisninger (dem findes der ingen optegnelser af) var identiske med deres post- kristne overbevisninger, er naivt. Det er mere logisk at tilskrive ligheder mellem disse religioner og kristendommen med, at disse religioner kopierer kristen lære om Jesus.
Dette fører os til det næste område, som vi må undersøge: de logiske fejlslutninger, som dem, der hævder at kristendommen lånte fra hedenske, mystiske religioner, begår. Vi vil særligt se på to fejlslutninger: fejlslutningen om den falske årsag og den terminologiske fejlslutning.
Hvis det ene går forud for det andet, så konkluderer nogle, at det første må have været årsag til det andet. Dette er fejlslutningen ved den falske årsag. En hane kan gale før solen går op hver morgen, men det betyder ikke, at hanen forårsager, at solen står op. Selv hvis før-kristne beretninger om mytologiske guder kunne sammenlignes tæt med Kristus (og det kan de ikke), betyder det ikke, at de forårsagede, at evangeliernes forfattere opfandt en falsk Jesus. Når man hævder noget sådant, svarer det til at sige, at Tv-serien Star Trek var årsag til Nasas rumprogram.
Den terminologiske fejlslutning sker, når ord omdefineres for at bevise en pointe. For eksempel siger Zeitgeist filmen, at Horus ”begyndte sin tjeneste,” men ordet tjeneste omdefineres her. Horus havde ikke nogen faktisk ”tjeneste” – intet, der ligner Kristi tjeneste. De, der hævder, at der er en sammenhæng mellem Mitras og Jesus, taler om den ”dåb,” der indviede mulige kandidater i Mitras-kulten, men hvad var dette faktisk? Mitraitiske præster lagde dem, der indviedes, i et hul, hængte en tyr over hullet, og skar tyrens mave op, så de, der indviedes, blev dækket i blod og indvolde. En sådan praksis bærer ingen lighed med den kristne dåb overhovedet – en person går under vand (som symboliserer Kristi død), og som så stiger op ad vandet (som symboliserer Kristi opstandelse). Men fortalere for en mytologisk Jesus vildleder med brugen af samme begreb, ”dåb,” til at beskrive begge riter, i håbet om at sammenkæde de to.
Dette bringer os til emnet om det ny testamentes sandfærdighed. Intet andet værk fra antikviteten har mere bevisbyrde for dets historiske sandhed end det ny testamente. Det ny testamente har flere forfattere (ni), bedre forfattere, og tidligere forfattere end noget andet, eksisterende dokument fra den tid. Historien bevidner desuden, at disse forfattere gik i døden, hævdende at Jesus var opstået fra de døde. Mens nogle kan dø for en løgn, som de tror er sandhed, dør ingen for en løgn, han ved, er falsk. Tænk engang over det. Hvis du blev truet med korsfæstelse, som traditionen fortæller, skete for apostlen Peter, og det eneste du behøvede at gøre, for at redde dit liv, var at frasige dig en løgn, som du bevidst havde fortalt, hvad ville du så gøre?
Herudover har historien vist, at det mindst tager to generationer, før myter kan blive til historiske beretninger. Det skyldes, at så længe der er øjenvidner til en begivenhed, kan forkerte opfattelser tilbagevises, og mytiske udsmykninger kan afsløres. Samtlige evangelier i det ny testamente blev skrevet i øjenvidnernes levetid, mens nogle af Paulus’ breve blev skrevet så tidligt som 50 e.Kr. Paulus appellerer direkte til samtidige øjenvidner om at bekræfte hans vidnesbyrd (1. Korinther 15:6).
Det ny testamente bekræfter det faktum, at Jesus ikke blev forvekslet med anden gud i det 1. århundrede. Da Paulus prædikede i Athen, sagde byens fremmeste tænkere, ”’Han ser ud til at være en forkynder af fremmede guddomme.’ Det var, fordi han forkyndte evangeliet om Jesus og om opstandelsen. De tog så Paulus med sig til Areopagos og sagde: ’Kan vi få at vide, hvad det er for en ny lære, du taler om? Det, du påstår, lyder nemlig fremmedartet i vore ører. Derfor vil vi have at vide, hvad dette skal betyde’” (ApG 17:18-20). Det er klart, at hvis Paulus bare gav et opkog af fortællinger om andre guder, ville athenerne ikke have henvist til hans doktrin som værende en ”ny” og ”fremmedartet” lære. Hvis der var rigeligt med døende-og-opstående guder i det 1. århundrede, hvorfor bemærkede epikuræerne og stoikerne så ikke, ”nåh, ligesom Horus og Mitras,” da Paulus prædikede Jesus som opstanden fra de døde?
Vi kan konkludere, at påstanden om, at Jesus er en kopi af mytologiske guder, stammer fra forfattere, hvis værker afvistes af den akademiske verden, indeholdt logiske fejlslutninger, og ikke kan sammenlignes med det ny testamentes evangelier, som har modstået næsten 2,000 års intens granskning. De påståede paralleller mellem Jesus og andre guder forsvinder, når de originale myter undersøges. Jesus-er-en-myte teorien er afhængig af selektive beskrivelser, omdefinerede ord, og falske antagelser.
Jesus Kristus er unik i verdenshistorien, og Hans stemme løfter sig over alle falske guder, når han stiller det spørgsmål, som ultimativt bestemmer et menneskes evige skæbne: ”Hvem siger I, jeg er?” (Matthæus 16:15).
English
Er Jesus en myte? Er Jesus bare en kopi af hedningeguder fra andre religioner?
