settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvad betyder det, at man beder i Jesu navn?

Svar


Vi lærer om at bede i Jesu navn i Johannes 14:13-14, ”og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det”. Nogle mennesker misbruger dette skriftsted, og tror, at hvis de bruger ordene ”i Jesu navn” i slutningen af deres bønner, så fungerer det på magisk vi sådan, at Gud altid besvarer disse bønner. Det betyder i sidste ende, at man behandler ordnene ”i Jesu navn” som en trylleformular, og dette er sandelig ubibelsk.

At bede i Jesu navn, betyder at vi beder med hans autoritet, og beder Faderen om at besvare disse bønner, fordi vi kommer til ham i hans søns, Jesu, navn. Når vi beder i Jesus navn, svarer det til at bede om, at Faderens vilje må ske, ”Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. Og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om” (1. Johannes 5:14-15). Når vi beder i Jesu navn, så beder vi om ting, der må ære og herliggøre Jesus.

Når vi siger ”i Jesu navn” i slutningen af en bøn, så fungerer det ikke som en magisk formular. Hvis det, vi beder om, ikke ærer Gud, eller er i overensstemmelse med hans vilje, så er ordene ”i Jesu navn” i sig selv nyttesløse. Det, der virkelig tæller, er at bede i Jesu navn, med et oprigtigt ønske om at han må blive æret. Det handler altså ikke om nogle bestemte ord ved slutningen af en bøn. Det er aldrig ordene i en bøn, der betyder noget, men selve formålet med bønnen der har betydning. Essensen af at bede i Jesu navn, sker, når vi beder for ting, der er i overensstemmelse med Guds vilje.

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad betyder det, at man beder i Jesu navn?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries