Taler 1. Mosebog kapitel 1 om bogstavelige, 24 timer lange dage?



Spørgsmål: Taler 1. Mosebog kapitel 1 om bogstavelige, 24 timer lange dage?

Svar:
Når man nøje studerer det hebraiske ord for ”dag,” og den kontekst som det optræder i i 1. Mosebog, så fører det frem til den konklusion, at ”dag” betyder en bogstavelig, 24 timer lang periode. Det hebraiske ord yom, som oversættes med ”dag,” kan betyde mere end én ting. Det kan pege på den 24 timer lange tidsperiode, som det tager jorden at dreje rundt om sin akse (f.eks., ”en dag består af 24 timer”). Det kan tale om den periode, som findes mellem daggry og tusmørke (f.eks., ”det bliver ret varmt i løbet af dagen, men det bliver køligere om aftenen”). Og det kan tale om en uspecificeret tidsperiode (f.eks.,”på min farfars tid…”). I 1. Mosebog 7:11 bruges det til at beskrive en 24 timer lang periode med. I 1. Mosebog 1:16 bliver det brugt om tiden mellem daggry og tusmørke. Og i 1. Mosebog 2:4 bliver det brugt til at henvise til en uspecificeret tidsperiode. Så hvad er den rette betydning i 1. Mosebog 1:5-2:2, når det bliver brugt i overensstemmelse med ordenstal (f.eks., den første dag, den anden dag, den tredje dag, den fjerde dag, den femte dag, den sjette dag, og den syvende dag)? Er disse 24-timer lange perioder, eller noget andet? Kunne yom, som bliver brugt her, betyde en uspecificeret tidsperiode?

Vi kan fastslå hvordan yom skal tolkes i 1. Mosebog 1:5-2:2, ved ganske enkelt at se på den kontekst, som vi finder ordet i, og så sammenligne den med den kontekst ordet bruges i, i andre dele af Skriften. Ved at gøre dette, lader vi Skriften tolke sig selv. Det hebraiske ord yom bliver brugt 2301 gange i det gamle testamente. Udover brugen i 1. Mosebog, så betyder yom, når det hænger sammen med et tal (dette bliver brugt 410 gange) altid, at der er tale om en almindelig dag. Yom + ”aften” eller ”morgen” (23 gange) peger altid på en almindelig dag. Yom + ”nat” (52 gange) peger altid på en almindelig dag.

Den kontekst, som yom bliver brugt i i 1. Mosebog 1:5-2:2, hvor hver dag bliver beskrevet som ”aften og morgen,” fortæller os helt klart, at forfatteren til 1. Mosebog mente 24-timer lange perioder. Henvisningen til ”aften” og ”morgen” giver ikke nogen mening, med mindre den henviser til en bogstavelig, 24-timer lang dag. Denne tolkning var standarden for dagene i 1. Mosebog 1:5-2:2 indtil 1800-tallet, hvor der skete et paradigmeskift indenfor det videnskabelige samfund, og stenlagene blev omfortolket som bevis for, at jorden var utroligt gammel. Nogle velmenende, men helt fejltagende kristne søgte så at forene denne nye anti-syndflods, anti-bibelske tolkning med beretningen i 1. Mosebog, ved at genfortolke yom sådan, at det betød lange, uspecificerede tidsperioder (mængder af tid).

Sandheden er, at mange gammeljords-tolkninger er kendt for at sætte deres lid til falske antagelser. Men vi må ikke lade videnskabsmændenes stædige nærsynethed få betydning for, hvordan vi læser i bibelen. Ifølge 2. Mosebog 20:9-11 brugte Gud seks, bogstavelige dage til at skabe verden på, så den kunne tjene som et forbillede for menneskets arbejdsuge: at arbejde i seks dage, og at hvile i én dag. Der er ingen tvivl om, at Gud kunne have skabt det alt sammen på et enkelt øjeblik, hvis han ønskede det. Men tilsyneladende havde han os i sine tanker, allerede inden han skabte os (på den sjette dag), og han ønskede at give os et eksempel, som vi kunne følge.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Taler 1. Mosebog kapitel 1 om bogstavelige, 24 timer lange dage?