Hvis jeg er frelst, og alle mine synder er blevet tilgivet, hvorfor skulle jeg så ikke fortsætte med at synde?



Spørgsmål: Hvis jeg er frelst, og alle mine synder er blevet tilgivet, hvorfor skulle jeg så ikke fortsætte med at synde?

Svar:
Apostlen Paulus svarede på et meget lignende spørgsmål i Romerbrevet 6:1-2, ”Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den?” Ideen om, at en person kan ”stole på Jesus Kristus” som frelser, og så fortsætte med at leve, som han/ hun gjorde før, er helt fremmed for bibelen. I bibelen er troende blevet til nye skabninger (2. Korinther 5:17). Helligånden forandrer os, så vi ikke længere gør kødets gerninger (Galaterne 5:19-21), men i stedet skaber Åndens frugt (Galaterne 5:22-23). Kristenlivet er et forandret liv, fordi den kristne er blevet forandret.

Det, der adskiller kristendommen fra andre religioner, er, at kristendommen er baseret på, hvad Gud har gjort for os igennem Jesus Kristus – altså en guddommelig gerning. Enhver anden religion i verden handler om, hvad vi må gøre for at gøre os fortjent til Guds favør og tilgivelse – altså menneskelige gerninger. Enhver anden religion lærer, at vi må gøre visse ting, og stoppe med at gøre andre, visse ting, for at gøre os fortjent til Guds kærlighed og nåde. Kristendommen, som handler om tro på Kristus, lærer os, at vi gør visse ting, og stopper med at gøre visse, andre ting, på grund af det, som Kristus har gjort for os.

Hvordan kan nogen, som er blevet frelst fra syndens straf, altså en evighed i helvede, vende tilbage til sin gamle måde at leve på? Altså den måde at leve på, som dengang gjorde, at han netop havde kursen rettet mod helvede? Hvordan kan et menneske, som er blevet renset for syndens urenhed, gå tilbage til at leve i det gamle livs fordærvelse? Hvordan kan nogen som helst, som ved hvad Jesus gjorde på vores vegne, fortsætte med at leve, som om han ikke betød noget? Og hvordan kan et menneske, som har indset, at Kristus led for vore synder, fortsætte med at synde, som om disse lidelser ikke betød noget?

I Romerbrevet 6:11-15 står der, ”Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus. Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed. Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden. Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke!”

For et menneske, som i sandhed er blevet omvendt, er et fortsat liv i synd slet ikke en valgmulighed. Da vores omvendelse har resulteret i en helt ny natur, ønsker vi ikke længere at leve i synd. Ja, vi synder stadigvæk, men i stedet for at boltre os i den som før, så hader vi den nu, og ønsker at blive sat fri fra den. Ideen om, at man kan ”misbruge” Kristi offer, ved at fortsætte med at leve i synd, er simpelthen utænkeligt. Hvis en person mener, at han/ hun er blevet en kristen, men stadig ønsker at leve det gamle, syndige liv, så har han/ hun god grund til at sætte spørgsmålstegn ved sin frelse. ”Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve” (2. Korinther 13:5).


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvis jeg er frelst, og alle mine synder er blevet tilgivet, hvorfor skulle jeg så ikke fortsætte med at synde?