Er alle synder lige forkerte i Guds øjne?



Spørgsmål: Er alle synder lige forkerte i Guds øjne?

Svar:
I Matthæus 5:21-28, sammenligner Jesus ægteskabsbrud med at have begær i hjertet, og at begå mord med at have had i sit hjerte. Dette betyder dog ikke, at disse synder er de samme. Det, Jesus forsøgte at få farisæerne til at forstå, var, at synd stadig er synd, selvom du kun tænker på at begå handlingen, uden faktisk at gøre den. De religiøse ledere underviste på Jesu tid i, at det var i orden at tænke det, man havde lyst til, så længe man ikke handlede på de faktiske begæringer. Jesus tvinger dem til at indse, at Gud vil dømme deres tanker, såvel som deres handlinger. Jesus slog fast, at vores handlinger sker, som et direkte resultat af det, vi har i hjertet (Matthæus 12:34).

Så selvom Jesus sagde, at begær og ægteskabsbrud begge er synder, så betyder det ikke, at de er ligestillede. Det er langt værre faktisk at slå en person ihjel, end hvis man kun hader personen, selvom begge dele er synd i Guds øjne. Der findes forskellige grader af synd, og nogle synder er værre end andre. Samtidigt kan man sige, at hvad angår både evige konsekvenser og frelse, så er alle synder de samme. Enhver synd vil til sidst lede til evig fordømmelse (Romerne 6:23). Al synd, uanset hvor ”lille,” begås mod en uendelig og evig Gud, og derfor må konsekvensen en uendelig og evig straf. Samtidigt må vi også huske, at der ikke findes en synd så ”stor,” at Gud ikke kan tilgive den. Jesus døde for at betale straffen for vores synd (1. Johannes 2:2). Jesus døde for alle vores synder (2. Korinther 5:21). Er alle synder så lige i Guds øjne? Svaret er både ja og nej. I strenghed, nej. I straf, ja. I mulighed for tilgivelse, ja.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Er alle synder lige forkerte i Guds øjne?