Er det forkert at tvivle på Gud?



Spørgsmål: Er det forkert at tvivle på Gud?

Svar:
Spørgsmålet handler ikke om, om vi bør tvivle på ham, men på hvilken måde – og af hvilken grund – vi tvivler på ham. Det er ikke i sig selv forkert at spørge Gud om noget pga. tvivl. Profeten Habakkuk tvivlede på Gud angående timingen og udførelsen af Herrens plan. I stedet for at blive irettesat for sine spørgsmål, modtager han et tålmodigt svar, og profeten slutter sin bog af med at prise Herren. Der sendes også mange tvivlende spørgsmål op til Herren i Salmernes Bog (Salme 10, 44, 74, 77). Disse er den forfulgtes råb om hjælp, som desperat ønsker Guds indgriben og frelse. Selvom Gud ikke altid besvarer vores spørgsmål på den måde, vi ønsker det, så kan vi fra disse vers konkludere, at et ærligt spørgsmål, som kommer fra et ærligt hjerte, er velkomment hos Gud.

Uærlige spørgsmål, eller spørgsmål fra et hyklerisk hjerte, er en helt anden sag. ”Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham” (Hebræerne 11:6). Efter kong Saul havde været ulydig mod Gud, forblev hans spørgsmål ubesvarede (1. Samuel 28:6). Det er noget helt forskelligt at undre sig over, hvorfor Gud tillod en bestemt begivenhed at ske, end direkte at tvivle på hans godhed. At have tvivl er anderledes end at tvivle på Guds suverænitet og angribe hans karakter. For at gøre det kort, så er et ærligt spørgsmål ikke en synd, men et bittert hjerte som ikke stoler på Gud, og som er oprørsk, er det. Gud lader sig ikke afskrække af spørgsmål. Gud inviterer os til at have et tæt fællesskab med ham. Når vi ”tvivler på Gud,” så bør det ske pga. en ydmyg ånd og et åbent sind. Vi kan tvivle på Gud, men vi skal ikke forvente et svar, hvis vi ikke er oprigtigt interesserede i hans svar. Gud kender vores hjerter, og ved om vi ærligt søger ham, for at han må give os indsigt. Vores hjerters holdning bestemmer, om det er rigtigt eller forkert at tvivle på Gud.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Er det forkert at tvivle på Gud?