Hvorfor er den sidste nadver / nadveren vigtig?



Spørgsmål: Hvorfor er den sidste nadver / nadveren vigtig?

Svar:
Det er en sjælsforvandlende oplevelse at foretage et studium af nadveren, da dybden af nadverens betydning er så stor. Det var under fejringen af den gamle fest, påsken, at Jesus etablerede dette fællesskabsmåltid, som vi stadig holder i dag. Det er en meget vigtig del af den kristne tilbedelse. Det giver os mulighed for at ihukomme Herrens død og opstandelse, og til at se frem til hans herlige tilbagevenden i fremtiden.

Påsken var det jødiske års allervigtigste religiøse fest. Det var en påmindelse om den tiende og sidste plage, som Egypten blev straffet med, da egypternes førstefødte døde og israelitterne blev skånet, pga. det blod fra et lam, som blev stænket på deres dørstolper. Lammet blev så stegt og spist med usyret brød. Guds befaling var, at denne fest skulle fejres af alle kommende generationer. Historien om dette er fortalt i 2. Mosebog 12.

Da den sidste nadver – som var en fejring af påsken – blev holdt, tog Jesus et stykke brød og takkede Gud. Da han brød det og gav det til sine disciple, sagde han, ””Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!” Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: ”Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer” (Lukas 22:19-21). Han afsluttede festligheden ved at synge en salme (Matthæus 26:30), og de gik sammen ud i natten til Oliebjerget. Det var dér, at Jesus, som forudsagt, blev forrådt af Judas. Dagen derpå blev han korsfæstet.

Fortællingen om den sidste nadver finder vi i evangelierne (Matthæus 26:26-29; Markus 14:17-25; Lukas 22:7-22; og Johannes 13:21-30). Apostlen Paulus skrev om nadveren i 1. Korinther 11:23-29. Paulus tilføjede noget, der ikke nævnes i evangelierne: ”Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod. Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret. For den der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til” (1. Korinther 11:27-29). Vi spørger måske os selv, hvad det betyder at tage del i brødet og bægeret på en ”uværdig måde.” Det kan betyde, at man ikke værdsætter brødet og bægerets sande betydning, og glemmer den ufattelige pris vores frelser betalte for vores frelse. Eller det kan betyde, at man lader ceremonien blive et dødt og formelt ritual, eller at komme til nadveren med synder, vi ikke har bekendt. For at holde os til Paulus’ instruktion, så bør vi prøve os selv, inden vi spiser af brødet og drikker af bægeret.

En anden ting, Paulus skrev, som ikke er med i evangelierne, lyder, ”For hver gang i spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder i Herrens død, indtil han kommer” (1. Korinther 11:26). Dette lægger en tidsbegrænsning på ceremonien – indtil Herrens komme. Fra disse korte beskrivelser kan vi læse, at Jesus brugte to af de mest skrøbelige ting som symboler på hans legeme og blod, og indstiftede dem til at være et monument over hans død. Det var ikke et monument, som var udskåret i marmor eller støbt messing, men som bestod af brød og vin.

Han erklærede, at brødet var et billede på sit legeme, som skulle brydes. Der var ikke et brækket ben, men hans krop blev tortureret så voldsomt, at den næsten ikke var genkendelig (Salme 22:12-17; Esajas 53:4-7). Vinen var et billede på hans blod, som pegede på den frygtelige død, han snart skulle lide. Som Guds egen Søn blev han opfyldelsen af de utallige profetier i det gamle testamente, som handlede om en forløser (1. Mosebog 3:15; Salme 22; Esajas 53). Da han sagde, ”gør dette til ihukommelse af mig,” pegede han på, at denne ceremoni skulle fortsætte i fremtiden. Det pegede også på, at påsken, som krævede at et lam måtte lide døden, og så frem til den tid, hvor Guds lam skulle komme og fjerne verdens synd, nu blev opfyldt ved den sidste nadver. Den nye pagt erstattede den gamle pagt, da Kristus, påskelammet (1. Korinther 5:7), blev ofret (Hebræerne 8:8-13). Det jødiske offersystem var ikke længere nødvendigt (Hebræerne 9:25-28). Den sidste nadver / kristen nadver er altså en ihukommelse af hvad Kristus gjorde for os, og en fejring af hvad vi modtager pga. hans offer.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvorfor er den sidste nadver / nadveren vigtig?