Hvad siger bibelen om prævention? Bør kristne bruge prævention?



Spørgsmål: Hvad siger bibelen om prævention? Bør kristne bruge prævention?

Svar:
Gud befalede mennesket at skulle blive ”frugtbare og talrige” (1. Mosebog 1:28). Ægteskabet blev så indstiftet af Gud som et stabilt miljø, hvor man kunne skabe og opfostre børn. Desværre er nogle gange sådan i dag, at børn anses for at være en plage og en byrde. De står i vejen for folks karrierer og økonomiske mål, og de gør os handicappede socialt set. Man ser ofte, at en sådan form for selviskhed findes ved roden af brugen af prævention.

Som et modspil til den selvcentrerethed, der nogle gange ligger bag brugen af prævention, er bibelens forklaring om, at børn er en gave fra Gud (1. Mosebog 4.1; 1. Mosebog 33:5). Børn er en arv fra Herren (Salme 127:3-5). Børn er en velsignelse fra Gud (Lukas 1:42). Børn er de gamles krone (Ordsprogene 17:6). Gud velsigner ufrugtbare kvinder med børn (Salme 113:9; 1. Mosebog 21:1-3; 25:21-22; 30:1-2; 1. Samuel 1:6-8; Lukas 1:7, 24-25). Gud danner børn i mødres liv (Salme 139:13-16). Gud kender børn før deres fødsel (Jeremias 1:5; Galaterne 1:15).

Dette tætteste at Skriften direkte kommer på at fordømme prævention, finder vi i 1. Mosebog 38, som handler om Judas sønner Er og Onan. Er giftede sig med en kvinde, der hed Tamar, men han var ond, og Herren slog ham ihjel, så Tamar hverken havde ægtemand eller børn. Derfor blev Tamar giftet bort til broderen Onan, hvilket stemte overens med loven om svogerpligt i 5. Mosebog 25:5-6. Onan ønskede ikke at dele sin arv med noget barn, som han ville få på sine brors vegne, så han benyttede sig af den ældste form for prævention vi kender; han trak sig. I 1. Mosebog 38:10 står der: ”Det, han gjorde, var ondt i Herrens øjne, så Herren lod også ham dø.” Onan handlede ud fra selviske motiver: han brugte Tamar til sin egen tilfredsstillelses skyld, men nægtede at udføre den pligt, loven krævede af ham, og give sin afdøde bror en arving. Dette skriftstykke bruges ofte som bevisbyrde for, at Gud ikke tillader prævention. Men vi må huske på, at det ikke eksplicit var det, at Onan ”brugte beskyttelse,” der gjorde, at Gud lod Onan dø, men at det skete pga. Onans selviske motiver bag handlingen.

Det er vigtigt at se på børn, som Gud ser dem, og ikke som verden fortæller os, at vi bør se på dem. Med det sagt, så forbyder bibelen ikke prævention. Prævention er, pr. definition, bare det modsatte af undfangelse. Det er ikke brugen af prævention i sig selv, der bestemmer, om det er rigtigt eller forkert. Hvis et gift par bruger prævention, for at have mere til sig selv, så er det forkert. Hvis et par bruger prævention for midlertidigt at forsinke at få børn, og vil vente til de er mere modne eller økonomisk og åndeligt forberedte, så er det måske acceptabelt at bruge prævention i et stykke tid. Det handler i sidste ende om motivationen der ligger bag.

Bibelen taler altid positivt om det at få børn. Bibelen ”forventer” at en ægtemand og hustru får børn. Den manglende evne til at få børn er noget, der altid nævnes i bibelen som en dårlig ting. Der er ikke nogen i bibelen, der gav udtryk for ikke at ville have børn. Samtidigt kan man ikke ud fra Skriften argumentere for, at det eksplicit er forkert at bruge prævention i en tid. Ethvert ægtepar bør søge Herrens vilje i spørgsmålet om, hvornår de skal have børn, og hvor mange børn de bør få.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad siger bibelen om prævention? Bør kristne bruge prævention?