Hvad er prædestination? Er prædestination bibelsk?



Spørgsmål: Hvad er prædestination? Er prædestination bibelsk?

Svar:
I Romerne 8:29-30 står der, ”For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.” Og i Efeserne 1:5 og 11 står der, ”I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus.. I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt.” Der findes mange mennesker, der er fjender af den doktrin, der hedder prædestination. Nøglen ligger derfor i at forstå, hvad prædestination betyder, rent bibelsk.

Det ord, der oversættes med ”prædestination” (forudbestemmelse) i Skriften, som henvises til foroven, er det græske ord proorizo, som bærer på betydningen ”vælge forud,” ”indsætte,” ”at beslutte sig for før tid.” Derfor betyder prædestination, at Gud vælger at noget skal ske, før det sker. Hvad valgte Gud så skulle ske, før tid? Ifølge Romerne 8:29-30, så forudbestemte Gud at bestemte mennesker skulle formes og dannes efter sin søns billede, og blive kaldet, retfærdiggjorte og helliggjorte. Dette betyder essentielt, at Gud forudbestemmer, at visse individer vil blive frelst. Der er mange skriftsteder, der peger på, at de der tror på Kristus udvælges (Matthæus 24:22, 31; Markus 13:20, 27; Romerne 8:33, 9:11, 11:5-7. 28; Efeserne 1:11; Kolossenserne 3:12; 1. Thessaloniker 1:4; 1.Timotheus 5:21; 2. Timotheus 2:10; Titus 1:1; 1. Peter 1:1-2, 2:9; 2. Peter 1:10). Prædestination er den bibelske doktrin om, at Gud i sin suverænitet vælger at bestemte mennesker bliver reddet.”

Det mest udbredte argument imod prædestination er, at det er et udtryk for uretfærdighed. Hvorfor skulle Gud udvælge visse individer, og ikke andre? Det vigtige er her at forstå, at intet menneske fortjener at blive frelst. Vi har alle syndet (Romerne 3:23) og står alle til evig straf (Romerne 6:23). Derfor ville det være helt og aldeles retfærdigt, hvis Gud besluttede, at alle mennesker skulle tilbringe evigheden i helvede. Ikke desto mindre, så vælger han at redde nogle af os. Han er dermed ikke uretfærdig over dem, der ikke udvælges, fordi de modtager den straf, de faktisk fortjener. At Gud vælger at være nådig overfor nogle mennesker, gør det ikke uretfærdigt for andre. Ingen fortjener noget fra Gud; derfor er der ikke nogen, der kan klage, hvis han ikke modtager noget fra Gud. En illustration på dette kunne være, at en mand gav penge til fem tilfældige mennesker, iblandt en samling på tyve mennesker. Ville de femten mennesker, der ikke modtog nogen penge, være utilfredse? Højst sandsynligt. Har de ret i at være utilfredse? Nej, det har de ikke. Hvorfor ikke? Fordi manden ikke skyldte penge til nogen af dem. Han valgte ganske enkelt at vise nåde overfor nogle.

Hvis Gud bestemmer, hvem der frelses, underminerer det så ikke vores frie vilje til at vælge og tro på Kristus? Bibelen siger, at vi har et valg – alle, som tror på Jesus Kristus, vil blive frelst (Johannes 3:16; Romerne 10:9-10). Bibelen beskriver på intet tidspunkt, at Gud forkaster nogen som tror på ham, eller vender sig bort fra nogen, som søger ham (5. Mosebog 4:29). På en eller anden måde, så fungerer Guds mysterium om prædestination sådan, at det går hånd i hånd med at en person bliver draget til Gud (Johannes 6:44) og tror til frelse (Romerne 1:16). Gud forudbestemmer hvem der bliver frelst, og vi må vælge Kristus, for at blive frelst. Begge fakta er lige sande. I Romerne 11:33 proklameres det, ”O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige er hans veje!”


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad er prædestination? Er prædestination bibelsk?