Kan et menneske leve uden Gud?



Spørgsmål: Kan et menneske leve uden Gud?

Svar:
I modsætning til det, som ateister og agnostikere har hævdet i løbet af århundrederne, så kan mennesket ikke leve uden Gud. Mennesket kan leve et dødeligt liv, hvor det ikke anerkender Gud, men det kan ikke leve et liv, hvor Gud ikke eksister i.

Som Skaberen var det Gud, som var menneskehedens ophavsmand. Hvis man siger, at mennesket kan leve uden Gud, er det det samme, som at sige, at et ur kan eksistere uden en urmager, eller en historie uden en historiefortæller. Vi skylder vores eksistens til den Gud, i hvis billede vi er blevet skabt (1. Mosebog 1:27). Vores eksistens er afhængig af Gud, uanset om vi vedkender at han eksisterer, eller ej.

Som opretholderen er det Gud, som hele tiden giver liv (Salme 104:10-32). Han er livet (Johannes 14:6), og hele skabningen holdes sammen ved Kristi magt (Kolossenserne 1:17). Selv dem, som forkaster Gud, modtager deres næring fra ham: ”for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige” (Matthæus 5:45). Hvis man tror, at mennesket kan leve uden Gud, er det det samme som at tro, at en solsikke kan leve uden lys, eller en rose uden vand.

Som frelseren giver Gud evig liv til dem, som tror. I Kristus er livet, som er menneskers lys (Johannes 1:4). Jesus kom, for at vi måtte have liv, og have ”i overflod” (Johannes 10:10). Alle dem, som sætter deres lid til ham, modtager løftet om evigt liv (Johannes 3:15-16). For at mennesket kan leve – virkeligt leve – må han kende Kristus (Johannes 17:3).

Uden Gud har mennesket kun et fysisk liv. Gud advarede Adam og Eva om, at de ville ”dø,” hvis de valgte at forkaste ham (1. Mosebog 2:17). Som vi ved, så valgte de at være ulydige, men de døde ikke fysisk den dag; de døde snarere åndeligt set. Noget inden i dem døde – det åndelige liv, som de havde kendt, fællesskabet med Gud, friheden til at glæde sig over ham, deres sjæles uskyldighed og renhed – det var alt sammen borte.

Adam, som var blevet skabt til at have fællesskab med Gud, blev forbandet med en kødelig eksistens. Det, som Gud havde tiltænkt skulle gå fra jord til herlighed, gik i stedet for fra jord til jord. Ligesom Adam, lever mennesket også i en jordisk eksistens i dag, når det lever uden Gud. Et sådant menneske kan godt virke lykkeligt; der er trods alt glæder og nydelser ved dette liv. Men selv disse glæder og nydelser kan man ikke tage imod til fulde, hvis man ikke har et forhold til Gud.

Når et menneske forkaster Gud, så lever det et liv, som er fyldt med adspredelser og ligegyldige nydelser. Dets jag efter kødelige ting, synes måske at være forbundet med et ubekymret og tilfredsstillende liv. Bibelen siger endda, at der findes en vis grad af syndig nydelse (Hebræerne 11:25). Problemet er bare, at denne nydelse er midlertidig; livet i denne verden er kort (Salme 90:3-12). Før eller senere vil livsnyderen, lige som den fortabte søn i lignelsen, opdage at denne verdens nydelser ikke varer ved (Lukas 15:13-15).

Det er dog ikke alle mennesker, som forkaster Gud, der søger et tomt liv fyldt med nydelser. Der findes mange ufrelste mennesker, som lever disciplinerede, sobre liv – endda glade og tilfredsstillende liv. Bibelen nævner bestemte, moralske principper, som er fordelagtige for alle mennesker i verden – troskab, ærlighed, selvkontrol, osv. Men som sagt, så har mennesket kun denne verden, hvis det er uden Gud. Hvis vi kommer stille og roligt igennem dette liv, så er dette ikke nogen garanti for, at vi er parate til det næste liv. Læs engang lignelsen om den rige bonde i Lukasevangeliet 12:16-21, og Jesu møde med den rige (men meget moralske) unge mand i Matthæusevangeliet 19:16-23.

Mennesket kan ikke leve et opfyldt liv uden Gud, ikke engang i dette dødelige liv. Mennesket har ikke fred med sin næste, fordi det ikke har fred med sig selv. Mennesket har ikke fred med sig selv, fordi det ikke har fred med Gud. Når man jager efter nydelser for nydelsernes egen skyld, så er det et tegn på, at der er uro inden i.

Igennem hele historien har mennesker, som har søgt nydelser, igen og igen opdaget, at midlertidige adspredelser i livet kun er med til at skabe dyb fortvivlelse. Den nagende følelse af, at ”noget er forkert,” er svær at ryste af sig. Kong Salomon brugte en stor del af sit liv på at jage efter de ting, som verden har at tilbyde, og han nedskrev sine opdagelser i Prædikerens Bog.

Salomon opdagede, at kundskab i sig selv er nyttesløs (Prædikeren 1:12-18). Han opdagede, at nydelse og rigdom er nyttesløst (2:1-11), materialisme er tåbeligt (2:12-23), og rigdomme er flygtige (kapitel 6).

Salomon konkluderede, at livet er Guds gave (3:12-13), og at den eneste vise måde at leve livet på, er ved at frygte Gud: ”Når du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker! For Gud kræver dig til regnskab for enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt” (Prædikeren 12:13-14).

Med andre ord, så er der mere at finde i livet, end kun den fysiske dimension. Jesus understregede denne pointe, da han sagde, ”Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund” (Matthæus 4:4). Det er ikke (fysisk) brød, men Guds (åndelige) Ord, som holder os i live. Det er nyttesløst at søge efter kuren mod vores elendighed inden i os selv. Mennesket kan kun finde liv og tilfredsstillelse i livet, når han anerkender Gud.

Uden Gud er menneskets skæbne helvede. Det menneske, som lever uden Gud, er åndeligt set død; når hans fysiske liv er overstået kommer han til at opleve evig adskillelse fra Gud. I Jesu fortælling om den rige mand og Lazarus (Lukas 16:19-31), lever den rige mand et let liv fyldt med nydelser, uden at skænke Gud en tanke, mens Lazarus kæmper igennem hele livet, men kender Gud. Det er efter deres død, at begge mænd virkelig forstår alvoren ved de valg, som de traf i livet. Den rige mand opdagede for sent, at livet handler om mere, end bare at søge efter rigdom. Samtidigt blev Lazarus trøstet i paradis. Deres jordiske eksistens blegnede pludselig for begge mænd, når den blev sammenlignet med deres sjæles evige tilstand.

Mennesket er en unik skabning. Gud har lagt en forståelse for verdens gang (på engelsk: for evigheden) ned i vores hjerter (Prædikeren 3:11), og denne fornemmelse af, at vores skæbne er evig, kan kun finde sin opfyldelse i Gud selv.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Kan et menneske leve uden Gud?