Hvad siger bibelen om en kristen, der får gæld? Bør en kristen låne penge, eller låne penge ud?



Spørgsmål: Hvad siger bibelen om en kristen, der får gæld? Bør en kristen låne penge, eller låne penge ud?

Svar:
Paulus’ formaning i Romerne 13:8 er en vigtig påmindelse om, at Gud ikke bryder sig om nogen form for gæld, der ikke betales tilbage indenfor en rimelig tidsgrænse (se også Salme 37:21). Samtidigt taler bibelen ikke imod enhver form for gæld. Bibelen advarer os imod gæld, og taler rosende om dyden ikke at optage gæld, men den forbyder ikke gæld. Bibelen giver nogle hårde ord med på vejen til dem, der låner penge ud, men som misbruger deres skyldnere, men den fordømmer ikke den person, der låner pengene.

Nogle mennesker sætter spørgsmålstegn ved enhver form for lånerenter, men vi ser flere gange i bibelen, at det forventes at man modtager en rimelig rente, hvis man låner penge ud (Ordsprogene 28:8; Matthæus 25:27). I det gamle Israel forbød loven dog, at man krævede renter af en bestemt slags lån – nemlig lån til de fattige (3. Mosebog 25:35-38). Denne lov havde mange sociale, økonomiske og åndelige grunde bag sig, men der er to, der specielt er værd at nævne. For det første hjalp loven de fattige, så deres situation ikke forværredes. Det var i sig selv svært nok at havne i fattigdom, og det kunne være ydmygende at søge om hjælp. Men hvis en fattig person udover at låne penge, også skulle betale en urimelig høj rente, så ville denne forpligtelse være mere skadelig end gavnlig.

Som det andet, så lærer loven os noget åndeligt vigtigt. Hvis en låner lånte penge til en fattig person, så var dette en barmhjertighedsgerning. Han ville miste pengenes brug, imens de var lånt ud. Men det ville stadig være en håndgribelig måde at takke Gud på, for at han ikke krævede ”renter” af den nåde, han viste overfor sit folk. På samme måde, som Gud i stor nåde havde bragt israelitterne ud af Egypten, da de var fattige slaver, og gav dem deres eget land (3. Mosebog 25:38), forventede han også, at de viste samme venlighed overfor deres fattige medborgere.

Kristne befinder sig i en lignende situation. Jesu liv, død og opstandelse har betalt vores syndeskyld til Gud. Da vi nu har muligheden, kan vi hjælpe andre i nød, specielt medtroende, med lån som ikke overstiger deres problemer. Jesus gav endda en lignelse om noget, der mindede meget om dette, i historien om de to kreditorer, og deres holdning til tilgivelse (Matthæus 18:23-35).

Bibelen hverken forbyder eller opmuntrer til at låne penge. Bibelen visdom lærer os, at det normalt ikke er en god ide at få gæld. Gæld gør os essentielt til slaver af de mennesker, vi låner pengene af. Samtidigt kan det nogle gange være et ”nødvendigt onde” at få gæld. Så længe at penge bliver håndteret fornuftigt, og det er muligt at betale af på gælden, kan en kristen tage gældens byrde på sig, hvis det er absolut nødvendigt.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad siger bibelen om en kristen, der får gæld? Bør en kristen låne penge, eller låne penge ud?