Hvad var gaven at tale i tunger? Er gaven med tungetale også til i dag?

Spørgsmål: Hvad var gaven at tale i tunger? Er gaven med tungetale også til i dag?

Svar: Første gang det at tale i tunger forekommer, er på Pentakost dag i AgP 2:1-4. Apostlene gik ud for at dele Evangeliet med menneske mængden, og talte til dem på deres eget sprog “vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål!" (AgP 2:11). Det græske ords oversættelse af "tunger" betyder bogstavelig talt "sprog." Derfor er gaven at tale i tunger, at tale på et sprog som personen ikke kender, for at kunne tjene nogen der ikke kan tale deres sprog. I 1. Kor kapitel 12-14, hvor Paulus diskutere om mirakel gaver, kommentere han, “Hvis jeg nu kommer og taler i tunger til jer, brødre, hvad gavn har I så af det, hvis jeg ikke også giver jer åbenbaring, kundskab, profeti eller belæring?" (1. Kor 14:6). Ifølge Apostlen Paulus, og i overensstemmelse med tungetalens beskrivelse i AgP, er det at tale i tunger værdifuldt til en der høre Guds besked på hans/hendes eget sprog, men det er ubrugeligt til alle andre – med mindre det bliver fortolket / oversat.

En person med gaven af at fortolke tunger (1. Kor 12:30) kan forstå det der bliver sagt i tungetalen, selv om han/hun ikke kender det talte sprog. Så vil tunge fortolkeren kommunikere beskeden af det som tungetaleren siger, til alle, så de alle forstå. ”Derfor skal den, der taler i tunger, bede om at kunne tolke det, han siger.” (1. Kor 14:13). Paulus konkludere angående ikke fortolkede tunger som er kraftfulde, “Men i menigheden vil jeg hellere tale fem ord med min forstand og lære andre noget, end tusindvis af ord i tunger" (1. Kor 14:19).

Er gaven at tale i tunger også til i dag? 1. Kor 13:8 taler om gaven af tungetales ophør, selvom at det forbinder det at ophøre med ankomsten af det "perfekte" i 1. Kor 13:10. peger nogen til den forskel der er i sprog og profetier og kundskab "skal forgå" med tunger "forstumme" som bevis for gaven at tunger forstummer, selvom at det forbinder at ophøre med ankomsten af det "perfekte." Medens muligt, er det ikke klart med rene ord fra teksten. Nogle peger også på pasager så som Es 28:11 og Joel 2:28-29 som bevis på at tale i tunger er et tegn på Guds kommende Dom. 1. Kor 14:22 beskriver tungetalen som et "tegn for de ikke-troende." Ifølge dette argument, er tungetale gaven en advarsel til Jøderne, om at Gud ville dømme Israel for at afvise Jesus Kristus som Messias. Derfor, da Gud faktisk dømte Israel (med Jerusalems ødelæggelse i Romerne e.Kr 70), vil tungetale gaven ikke længere tjene dets oprindelige formål. Medens dette synspunkt er mulig, er det primære formål med tungetalens opfyldelse, ikke nødvendigvis kræver dens ophør. Skriften konkludere ikke at gaven at tale i tunger er ophørt.

På samme tid, hvis tungetalens gave var aktiv i kirkerne i dag, vil det blive fremført efter overensstemmelse med Skriften. Ville det være et rigtigt og intelligent sprog (1. Kor 14:10). Det ville være med det formål at kommunikere Guds Ord, til en person af et andet sprog (AgP 2:6-12). Det ville være med overensstemmelse af de bud, som Gud gav gennem Apostlen Paulus, "Hvis nogen taler i tunger, så to eller højst tre, og én ad gangen, og der skal være én til at tolke det. Hvis der ikke er nogen til at tolke det, skal den, der kan tale i tunger, tie stille i menigheden. Han kan tale til sig selv og til Gud!" (1. Kor 14:27-28). Det ville også være i sammenhæng med 1. Kor 14:33, “for Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud.”

Gud kan helt klart give en person gaven at tale med andre tunger, for at gøre det mulige for ham/hende at kommunikere med en person der taler et andet sprog. Helligånden er suveræn i disponeringen af de åndelige gaver (1. Kor 12:11). Bare forestil dig hvor meget mere produktive missionærer ville være, hvis de ikke skulle på sprog skole, men kunne tale til folk på deres eget sprog lige på stedet. Dog ser det ikke ud til at Gud gør dette. Det ser ikke ud til at tungetale fremkommer i dag, som det gjorde i det Nye Testamente, på trods af det fakta, at det ville være umådelig brugbart. Langt overvejende størstedelen af de troende der påstår, at udøve tungetalens gave, gør det ikke i overensstemmelse med de ovennævnte Skriftsteder. Disse fakta leder til den konklusion, at tungetalens gave er forstummet, eller er i det mindste en sjældenhed i Guds plan for kirken i dag.

Dem der tror på tungetalens gave, som et “bønne sprog” for selv - opbyggelse, får deres synspunkt fra 1. Kor 14:4 og/eller 14:28, “Den, der taler i tunger, opbygger sig selv, men den, der taler profetisk, opbygger menigheden.” Gennem kapitel 14, lægger Paulus tryk på vigtigheden af at få tungetalen fortolket (oversat), se 14:5-12. Hvad Paulus siger i vers 4 er, hvis du taler i tunger uden fortolkning, gør du ikke andet end at opbygge dig selv, forsøger at få dig selv til at se mere åndelig ud en andre. Hvis du taler i tunger og får det fortolket opbygger det alle. Det Nye Testamente placere ikke instruktioner i at "bede i tunger." Det Nye Testamente placere ikke et formål med at "bede i tunger," eller beskriver en person specifik "bedende i tunger." Endvidere hvis at "bede i tunger" er for selvopbyggelse, vil det så ikke være uretfærdigt for den der ikke har tungetalens gave, og som derfor så ikke har muligheden for at opbygge sig selv? 1. Kor 12:29-30 indikere klart, at det ikke er alle der har tungetalens gave.

Tilbage til den Danske hjemmeside