Hvis vores frelse er evigt sikret, hvorfor advarer bibelen så så stærkt mod frafald?



Spørgsmål: Hvis vores frelse er evigt sikret, hvorfor advarer bibelen så så stærkt mod frafald?

Svar:
Grunden til at bibelen advarer så stærkt imod frafald (apostasi), er, at en sand omvendelse kan ses på sine tydelige frugter. Da Johannes Døberen døbte mennesker i Jordanfloden, advarede han dem, som anså sig selv som retfærdige: "Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver" (Matthæus 3:8). Jesus advarede dem som lyttede til ham da han gav bjergprædiken, at ethvert træ kan kendes på sin frugt (Matthæus 7:16) og at ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden (Matthæus 7:19).

Formålet med disse advarsler er at gå imod det, som nogle mennesker kalder "let tro." Med andre ord, så er at følge Jesus mere, end bare at sige at man er kristen. Nu kunne man så stille spørgsmålet, "hvad menes der med frugt?" Det bedste eksempel på kristen frugt kan vi læse om i Galaterbrevet 5:22-23, hvor Paulus beskriver Helligåndens frugt: kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, troskab, mildhed og selvbeherskelse. Der findes andre former for kristen frugt (såsom at prise Gud, eller at vinde sjæle for Kristus), men denne liste opsummerer de kristne indstillinger meget godt. Ægte troende vil i højere og højere grad vise tegn på disse indstillinger i deres liv, jo længere de når frem på deres kristne vandring (2. Peter 1:5-8).

Det er disse ægte, frugtbærende disciple som er garanteret evig sikkerhed, og de vil blive bevaret til enden. Der findes mange skriftsteder der bakker dette op. Romerbrevet 8:29-30 skitserer meget godt frelsens "gyldne kæde," ved at fortælle at dem, der forud var kendt af Gud, også var forudbestemte, kaldede, retfærdiggjorte og herliggjorte – der findes ingen form for tab undervejs hér. Filipperbrevet 1:6 fortæller, at det værk Gud har påbegyndt i os, vil han også gøre færdigt. Efeserbrevet 1:13-14 lærer os at Gud besegler os med Helligånden som en garanti på vores arv, indtil vi har den i hænderne. Johannesevangeliet 10:29 bekræfter at ingen kan tvinge Guds får ud af hans hånd. Der er mange andre skriftsteder, der siger det samme – ægte troende er evigt sikre hvad frelsen angår.

Skriftstederne som advarer mod frafald har to primære formål. For det første, så formaner de ægte troende til at være sikre på deres "kaldelse og udvælgelse." I 2. Korintherbrev 13:5 fortæller Paulus at vi må ransage os selv, om vi er i troen. Hvis ægte troende er disciple, som bærer frugt for Jesus Kristus, så bør vi kunne se beviserne på deres frelse. Kristne bærer frugt i forskellige grader, afhængigt af deres lydighed og åndelige gaver, men alle kristne bærer frugt; og vi bør kunne se beviserne for det, hvis vi ransager os selv.

Der vil være tider i en kristens liv, hvor der ikke er nogen øjensynlig frugt. Disse tider er kendetegnet ved synd og ulydighed. Det, der sker i disse tider, hvor ulydigheden varer ved, er at Gud fjerner vores frelsesvished. Derfor bad David i Salme 51 om, at han atter måtte "fryde sig over sin frelse" (Salme 51:14). Vi mister glæden ved vores frelse når vi lever i synd. Derfor siger bibelen, "ransag jer selv, om i er i troen! Prøv jer selv!" (2. Korinther 13:5). Når en ægte kristen prøver sig selv, og ikke ser nogen umiddelbar frugt i sit liv, så bør det få vedkommende til seriøst at omvende sig og vende sig til Gud.

Den anden grund til, at skriftstederne nævner frafald, er for at vise hvordan frafaldne ser ud, så vi kan genkende dem. En frafalden er en person, som forlader sin trosoverbevisning. Bibelen gør det klart, at frafaldne er mennesker som har bekendt sin tro på Jesus Kristus, men aldrig virkelig har taget imod ham som frelser. Matthæus 13:1-9 (lignelsen om sædemanden) giver en perfekt illustration af dette. I denne lignelse sår sædemanden sædekorn, som symboliserer Guds Ord, i fire forskellige slags jord: hård jord, stengrund, tidselbevokset jord, og god jord. Disse former for jord fortæller om fire måder man kan tage imod evangeliet på. Det første er en fuldstændig afvisning, hvorimod de andre tre repræsenterer forskellige grader af accept. Stengrunden og den tidselbevoksede jord repræsenterer mennesker, som tager godt imod evangeliet til at starte med, men når der kommer forfølgelse (stengrund) eller verdens bekymringer trykker (tidselbevokset jord), så vender de sig bort. Om disse to reaktioner gør Jesus det klart, at selvom de først "tog imod" evangeliet, så bar de aldrig nogen frugt, fordi sædekornet (evangeliets sædekorn) aldrig trængte ind gennem deres hjertes jord. Kun den fjerde jord, som blev "forberedt" af Gud, kunne tage imod sædekornet og bære frugt. Og Jesus siger atter i bjergprædiken, "Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget" (Matthæus 7:21).

Det kan virke underligt, at bibelen advarer imod frafald, og samtidigt siger at en ægte troende aldrig vil falde fra. Men det er faktisk hvad Skriften siger. 1. Johannesbrev 2:19 slår klart fast, at dem, som falder fra, ikke var ægte troende til at begynde med. Derfor må bibelens advarsler mod frafald være en advarsel for dem som er "i troen", men som aldrig virkelig har taget imod den. Skriftsteder som f.eks. Hebræerbrevet 6:4-6 og Hebræerbrevet 10:26-29 er advarsler for troende som "lader som om," om, at de må ransage sig selv og indse, at hvis de tænker på at falde fra, så er de ikke virkeligt frelste. Matthæusevangeliet 7:22-23 peger på, at de troende der "lader som om," som Gud så vælger at forkaste, ikke bliver forkastet fordi de mistede troen, men fordi Gud aldrig har kendt dem.

Der findes mange mennesker, som er villige til at identificere sig med Jesus. Hvem ønsker ikke at få evigt liv og blive velsignede? Men Jesus advarer os, at vi må beregne omkostningerne ved at følge efter ham (Lukas 9:23-26; 14:25-33). Ægte troende har beregnet disse omkostninger, men det har frafaldne ikke. Frafaldne er mennesker som, når de forlader troen, beviser at de ikke var frelste til at begynde med (1. Johannes 2:19). Frafald betyder ikke at man mister frelsen, men viser i stedet, at man aldrig havde frelsen til at begynde med.


Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvis vores frelse er evigt sikret, hvorfor advarer bibelen så så stærkt mod frafald?